(placeholder)

1 / 14

2 / 14

3 / 14

4 / 14

5 / 14

6 / 14

7 / 14

9 / 14

8 / 14

10 / 14

11 / 14

13 / 14

12 / 14

(placeholder)
(placeholder)

14 / 14

Billedtekst

Børnene

Huset med de mange vinduer og mange børn

DELAFSNIT

⚫️

Kollage med børnene og husmandsstedet!

Det hele jeg laver her kan man sammenligne med de runesten som de gamle vikinger med møje og besvær fik hugget og sat... "LasJon satte  dette skrift for sin moder og hele hendes æt"! Ja, og lidt til kunne man sige. Men det er altså ikke så nemt som jeg troede!... al den stund, at jeg ikke har en professionel ghostwriter... men må gøre al ting selv, hvad der ofte fører til manglende overblik og skriveblokering... og der hjalp det altså gevaldigt med at give mig selv lov til frit at skrive lige hvad forsidebilledet umiddelbart inspirerede mig til i forrige kapitel, som i det mindste blev skrevet... og det endda omhandlende en enkelt tråd gennem et tidsbillede på hele 11 generationer!

Nu vil jeg så prøve om jeg kan ramme nogle tidsmæssige kulisser ved som udgangspunkt at fokuseret på min egen- og mine fætterkusiners generation! De er jo den generation der lige nu er ved at blive til forfædre! Hvad var det vi kom fra? og hvad gjorde det ved os? Og alt det der...! Sine og Sørens familie, som sådan, omtales i deres egne afsnit om "Husmandsfamilien" og "Omegnen" med mere, og den sparsomme viden om de tidligere slægtsled fortælles i afsnittene om "Forfædrene" og "Alheden" samt "Globalt" m.m.

Fætterkusinerne er jo Sine og Sørens børnebørn. Vi er alle født midt i 1900tallet mellem 1938 og 1967. De første fik lidt af 2. Verdenskrig med og de sidste husker så nok bedre Hippiekulturen der i 1960erne buldrede derudaf. Alle ankom vi med den første generation der i vor slægt blev født uden for de midtjyske bakkedale og hedesletter samt ude af klassen af husmænd og småbønder! Vi blev født og voksede op spredt i de tre landsdele Jylland, Fyn og Sjælland hvilke vi også hver især er farvet af! Selv har jeg beboet flere hjørner af De Jyders Land, men efter hyppige og lange ophold hos de "indenlandsk udvandrede" fynske og sjællandske familiemedlemmer er jeg endt med, at føle mig som en slags dansk kosmopolitisk jysk hjemmeføding.

Det havde længe (siden stavnsbåndets ophævelse i 1800) været set, at et eller nogle få af de normalt store børneflokke rejste udensogns, men med min mors generation skete det nærmest over en kam, at både hun og samtlige hendes søskende  og jævnaldrende forlod sognene.  Ganske vist rykkede morbror Henry sig ikke længere end til genbosognet Vium, men i første omgang havde han da været karl eller slave, som han selv kaldte det, på Kaptajnsgården i Nedre Julianehede nær Bølling Sø! Her har man iøvrigt sin helt egen historie om kartoffeltyskerne... herom mere når vi kommer til Alheden. Men lad mig så også lige nævne, at Henry blev socialdemokrat for livet under opholdet på Kaptajnsgården og så blev han mere end overbevist om, at han skulle have sit eget sted, så han sled i det og fik sparet sammen til en lilleblev stammens sidste bonde, og at han overhalede sin far ved at rykke fra husmand til boelsmand, og da den titel opholder sig i glemmebogen, så blev det til gårdmand.


Den kommende generation af forfædre!

Det lyder altsammen som noget af et gennemgribende opbrud fra de ellers traditionsbundne bondeslægter... bosiddende i samme håndfuld sogne gennem århundreder. Det måtte være værd at se nærmere på, for det var jo dét der afstedkom at vi fætterkusiner og alle andre blev spredt for alle vinde og slog rod helt nye steder! Og nu er vi så endda de gamle, dem der så småt er ved at overgå fra at være efterkommere til at være forfædre! Alle efter et liv langt uden for bondestanden! Gennem efterkrigstiden har vi forvandlet os og er indgået i en rig blanding af overlappende subkulturer, spændende fra håndværk og industri over handel eller socialt servicearbejde og hvad har vi? Og jo, efterhånden spiller befolkningens fritidsaktiviteter jo også en kultur- og gruppedannende rolle!


Fagre nye verden!

Iværksætteren vedrørende "hjerneudvikling" er sydafrikaneren/amerikaneren Elon Musk der i forvejen har bidraget med en epokegørende udvikling af den eldrevne bil Tesla, der som ved et fingerknips har overtaget det halve af verdens bilmarked, ja selv opsendelser af private raketter i konkurrence med den amerikanske stat har han formået, samt spredning af microsatelitter i himmelrummet til fjernstyring af elektroniske lytte- og våbensystemer, for så midt i det hele også for billioner af dollars lige at købe  og rekonstruere et af verdens i forvejen mest dominerende nyheds- og kommunikationsmedier Twitter og kalde den X.com. og hvad sker? I løbet af kort tid eksploderer efterspørgslen og alverdens nyhedstjenester hægter sig på, og jeg aner ikke hvad der vil ske, men er sikker på det bliver noget unikt og nyt! Perspektiverne er nærmest ubegrænsede og ubegribelige, lige som manden da også nu er ude med, filosofiske forudseelser om, at omtalte indopererede hjernebypass kun er første trin i en udvikling der blandt andet vil kunne føre til, at man i nær fremtid kan forvente, efter personlig smag og valg, at kunne downloade de fedeste orgasmer for såvel kvinder som mænd! Hvabehar!

Den havde jeg ikke lige set komme!

Man tager sig til hovedet for nu er bunden eller toppen, om man nu vil, da nået! Det er farligt mener nogen! Nej det er fremtiden råber andre, og jeg tvivler da heller ikke på at al dette vil få uoverskuelige betydninger for menneskeheden, nærmest på højde med opfindelsen af hjulet og internettet! Men her må jeg så også melde ud... "Det er ikke mit bord", jeg er overbebyrdet i forvejen, og jeg har snart set nok! Men hov, det kan jo alligevel være, at jeg endelig som 80årig kan lære at tegne på en computer! Måske nogle luftkasteller der kan udprintes i 3D, alt medens jeg, iført de nye Apple Vision Pro briller, lader hjernen snurre som en ny digital udgave af "den bløde blyant". Det er fristende... men alligevel vil jeg nu nok hellere teste hvordan de nyeste teknologier kunne hjælpe mig med, at trylle med min aktuelle kæphest:

"Slægtgranskning og -forskning i kombination med historiske omslag"!

Særlig visionært er det jo ikke umiddelbart, men nu er jeg altså blevet bidt af den nærmest matematiske udfordring, det er sådan at udrede og filosofere over den genetiske og kulturelle udvikling i slægterne... når man jo reelt hellere vil løse verdenssituationen. Men altså... i al ydmyghed, det har jeg forsøgt men det er for svært for mig! Så hellere "hygge" mig med slægternes gang, det underholder mig, og det har jeg for mig selv og... bedst af alt, jeg behøver ikke at spørge nogen, det har jeg aldrig brudt mig om! Basalt er fortiden som den er, men fremtiden forekommer jo nærmest surrealistisk!

Hvis ovennævnte fortolkninger holder stik, så risikerer familien jo at ophøre som institution og den mindste administrative "institutionelle enhed" vil overgå til at være hver enkelte individ! Nye nødvendighedslove kan tager over, så selv forplantningen kan ende med at blive styret i den frie konkurrences navn, med omfattende gennetisk manipolering, og slægtforskning gjort til en anakronisme!  

Selv rykkede jeg lettere forvirret ind i den nye verden, først som murerlærling og snart også med stor interesse for kunst, og ubevidst men målrettet drevet af et familiebygge trang... jeg var jo et enebarn der på mange måder havde savnet en egen sikker platform, omend jeg kun har gode minder om det fantastiske liv jeg paradoksalt nok fik af samme grund ! Og dog så trygt, at jeg alt efter at have gået i roerne mellem køerne og i plovfurerne efter hestene i det meste af barndomen, uden nogensinde at have nogen andre forestillinger end at skulle være bonde! Ja der var måske lige engang i syv otteårsalderen hvor jeg gerne ville være kunstmaler, hvad jeg da også holdt ved, men så kolliderede det med den der urkraft om, at danne familie! I bedste fald ville en kunstmaler jo næppe kunne forsørge en familie før efter, at børnene er/var flyttet hjemme fra.

   Under alle omstændigheder så drev tilfældighederne sit spil og skubbede mig i de nye retninger, sådan som heller ikke en eneste af mine fætterkusiner eller for den sags skyld hele vores generation af "Boomere" blev der hvor vi kom fra! Vi blev alle kastet op i luften, for så at lande i helt nye virkeligheder hvor ingenting var som det var før. Landbruget mistede i perioden 9 ud af 10 aktive deltagere samtidig med, at sporten og kunsten eksempelvist fik sin egen kulturminister! Den slags var jo nærmest uhørt... hvad gavn kunne "kultur" det nu gøre! Det var dengang man var ved at rette Skjern å ud så der kunne avles noget mere korn... det kunne måles i penge, og det var noget man kunne forstå, ligesom det også da var en selvfølge at landholdsspillere selv betalte togbilletten for at møde frem til kamp! At spille fodbold for penge ansås af de fleste som prostitution, uha da da. Og så havde vi jo klassekampen, men nu er den udskiftet til bare en gold jagt efter mere velfærd!

Hele denne dynamiske udvikling har været vildt spændende, men også lidt anstrengende og man kunne da godt forestille sig nu, at der kunne falde lidt ro på...! Ak siger jeg bare, det er hel klart en fejlslutning, der er ingen tegn på, at et nyt tusindårsrige med folk hvilende på laurbær og traditioner er ved at opstå... tværtimod! Verden synes havnet i et evigt opbrud med stadig øget hastighed, hvor vi for godt et år siden i 2022 fik lanceret kunstig intelligens, der som en steppebrand har bredt sig ud i alle brancher og børneværelser etc., for så nu allerede i februar 2024, at blive vidne til nyskabt videreudvikling af den menneskelige hjerne ved indoperation af microcomputere!

Altså for h... det lyder spændende, og aprospro min gamle morbror Henry, så blev han 90 år i fuld bevidsthed til det sidste, og hvorfor skulle jeg ikke også blive lige så... og det måske med et margen til de 95 år som gamle bedstefar Søren nåede! Ok., på mig virker det oplivende når der er gang i den... men nu får vi se. Det knager og brager jo da her og der rundt i kroppen så nogen gazelle er man ikke mere, og flere og flere bliver syge og dør... så meget endda, at jeg må konstatere, at næste generation af forfædre så småt er ved at blive overtaget af mine børns generation. 😎

Tilbage til fremtiden via nutiden og fortiden!

Måske kommer jeg tilbage til fremtiden når jeg bliver 80 år eller senere... hvis! Men lige nu er jeg optaget af at rode med nutidens og fortidens spinatbed idet jeg nu må finde mig i, konstant at have glemt hvad jeg selv har proklameret så sent som på den foregående side, så vær bare på vagt... jeg gentager mig selv!

Det siger sig selv, at verdens omvæltninger i fremtiden også vil sætte sine spor når der slægtforskes! Kompleksiteten vil ingen ende tage. Men heldigvis har vi jo så den kunstige intelligens at ty til, jeg ser store potentialer! Men som med de digitale tegnefærdigheder så vil jeg også her melde pas... også selvom jeg godt kan finde ud af det! Man begynder jo heller ikke med at danse ballet som snart 80årig selvom det ser nemt ud! For man har jo ligesom fornemmelsen af ikke at kunne holde balancen! Og så er dr jo også alt det andet! Det der med livet og sådan! Man leder til stadighed efter en mening med det hele... selvom man så udmærket er klar over, at det er der ikke!

Foreløbig er vi, mine fætterkusiner og jeg samt verdensfolket generelt stadig uberørte af fremtidens komplekse udfordringer og vi er endnu mulige, at håndtere i en anerapport eller et slægtstræ etc., og mangler der et led kan vi også fantasere os til hvad det- eller de kunne være for nogen, se bare min ukendte far!

Vi er godt nok i højere og højere grad blevet spredt for alle vinde uden for de midtjyske- og andre sogne samt bondestanden og proletariatet, men gemen almue er vi da stadig... sammen og hver for sig! Ja, og vi ved da også hvem vore forældre er... sådan da! Ha! Alligevel kan jeg godt have lyst til, lige nok engang, at dvæle lidt ved den seneste historie og repetere det vi er kommet ud af! Det vil som eksempel sige det liv vore forældre rundt regnet voksede op i hos Sine og Søren og tidligere, på samme måde, Sine og Sørens opvækst hos deres forældre og så videre med stikprøver ned gennem generationerne.

Målet er, at komme til en forståelse- eller en fortolkning af verden i dag, med de helt nye koder af alle slags men dog, et eller andet sted ,fortsat mærket af den gamle bondekultur, hvor spørgsmålet er... kan jeg stadig være med? Ja, det er nok for sent, jeg er nok bare landet på perronen overladt til min egen skæbne, alt medens verden igen igen, med sin egen inerti og et nyt mandskab bevæger sig fremad efter helt nye dagsordner! Men forventeligt, naturligvis eller selvfølgelig helt i overensstemelse med de helt nye leve- og produktionsvilkår som den moderne hi-tech verden er ved at omklamre verden med, og som jeg da også føler mig nogenlunde på omgangshøjde med... sådan åndelig set! Ja ja, hvad jeg ikke ved, det har jeg ikke ondt af! Og hvem ved, måske er verdens udvikling ved at kollidere til uigenkendelighed lige nu i 2024 hvor Ruslands tyran Putin og USA's populist Trump og verdensordenen og verdensfreden!

Under alle omstændighede... kulturchokeret eller krigsangst, så må jeg vist bare konstatere, i forhold til mine kvababbelser om slægternes gang og fremtidige liv, gennemlevet hi-tech og uberørt af menneskehånd, at nu er det hele oppe at flyve... lad mig nøjes med at se tilbage!

Nu ved jeg ikke helt om fraværet af slægtsforskning vil være nogen ulykke for en højteknologisk fremtid, men noget må det jo have betydet, siden man i dag kan spore slægter helt tilbage til Gorm Den Gamle og Tyra Danebod, så jeg vil da godt lige fabulere lidt over spørgsmålet!

Det er jo sådan med nye ideer, at kan noget lade sig gøre, så vil det også ske, uagtet om love, det etiske råd eller andre taler det imod. Udvikler diverse fertilitetsbehandlinger og andre behandlingsmetoder sig således i en retning hvor genmanipulation og anden styring af æg- og sædceller gør det ligetil og nemt, at gå ind og blande sig med henblik på såvel sygdomsbeskyttelse som intelligensfremmende- og andre formål, ja så vil det også ske før eller siden... ikke mindst hvis nydelsen i form af orgasmer og andet godt i forbindelse med forplantningen kan opleves ad anden vej, medens essensen af det hele får lov foregå i et reagensglas! Eksempelvis hvor der også kan indgå fusionerede æg og sædceller (blandet arvemasse) fra flere kvinder og mænd i samme befrugtede æg.

I så fald ser jeg for mig Sygesikringskortet udskiftet til et Stamkort hvoraf fremgår sådanne nye individers ofte "forudbestilte arveanlæg" inklusive relevante og mulige infotråde til nærmeste forfædre og dermed et væsentlig mere komplekst slægtskab end hidtil registreret for nyfødte! Sådan kan det vildeste blive normen! Men lad mig også slå et slag for den gode gammeldaws facon, den som vi så kan kalde for "katten i sækken", med resultaterne dedikeret for lalleglade lykkeriddere og medlemmer af eventyrernes klub økologer eller ej etc.! Alle mine fætterkusiner, jeg og vore foreløbige efterkommere eller samt langt de fleste, hører endnu til de sidste, men glem ikke at de sidste hurtigt kan blive de første! Nye slægtsled er ikke mere en selvfølge... og selvom det altid har været sådan, så er der altså ikke flere der bare får 18, 13 eller 7 børn! Teknologi og velstand har bragt os ned på 1,5 børn i snit så vi i fremtiden knap kan passe os selv... og det er for lidt, og derfor er det en god og vigtig ting når fællesskabet, samfundet både gør det muligt for flest mulige at få børn, og gør det nemmere at have dem og at være gode mod dem!


Vejen frem!

Nå, det går nok altsammen... og trods krige, klimakriser og trusler mod velfærd og det sjove liv i sus og dus, så tror jeg på, at slægternes gang fortsat vil finde veje til at drive sig selv og verden frem... eksempelvis med passende docer:

Fri tænkning

Praktisk socialisme

Kreativ liberalisme

Fornuftig konservatisme

Privat spiritualitet

Det vil jeg gerne en dag vende tilbage til her eller i afsnittet om "Fremtiden"!

Vore forældre voksede op hos deres forældre Sine og Søren

I min tid oplevede jeg gennem min barndom, afslutningen af hvordan Sine og Søren havde klaret dagen og vejen på deres lille husmandssted med 7 børn. Som barnebarn og søn af min enlige mor og deres mellemste datter var jeg af og til parkeret der i længere perioder! Nok nogle af de bedste perioder i mit liv..., for hvor der nok var knebent med plads da mine mostre og morbrødre boede hjemme, da var der nu både hjerte- og husrum!

Husmandsstedet eller landejendommen var om muligt, at betegne som et af de sidste vers af danmarkshistoriens mest udbredte hustype... første gang set i bondestenalderen og dominerende derfra og op gennem alle "aldrene" til vore dage! Længehuset med menneskene generelt boende i vest og dyrene i øst.

I længehustypens samlede periode over noget der ligner 5.000 år udviklede det sig fra, at være et lerklinet hus med sadeltag tækket med strå der lod røgen fra bålstedet i husets midte slippe ud gennem tilfældige utætheder. Siden bragte udviklingen først en lyre og siden en skorsten, så man fik styr på ilden og røgen fra dette lune og livsvigtige ellement i menneskelivet... at kunne holde varmen og lave mad i dertil indrettede omgivelser, i sidste ende strammet op med et støbejernskomfur... sådan! Først omkring Sine og Sørens overtagelse blev der indlagt vand og elektricitet samt bygget en tværlænge med hestestald og lade.

Sine og Søren havde fået to børn før overtagelsen og fik det tredje så at sige på dørtærsklen da de flyttede ind, medens den yngste og syvende flyttede hjemme fra ca. 1951 hvorefter flere fætterkusiner, inklusive jeg, var på stedet under længere ophold. Et barn døde som tiårig medens de fem ældste alle flyttede hjemmefra som fjortenårig og den yngste som ca. nittenårig. Normen var, at man gik i skole i 7 år og deltog i driften af husmandsstedet fra femårsalderen, dels som en leg og dels som et nødvendigt bidrag til familiens levegrundlag. Man aner det kommende opbrud fra bondestanden der hvor den yngste søster griber muligheden for at tage realeksamen og dermed at skabe sig en vej ud over normen, hvad der så allerede i næste generation blev almindeligt før det utænkelige skete i mine børns generation hvor det blev almindeligt for ca. halvdelen at tage en studentereksamen, for endegyldigt at træde ud af roe-rækkerne og alle de andre gøremål forbundet med landbrug! Der var selvfølgelig individuelle forskelle, men jeg kan sige så meget, at det var fuldstændig utænkeligt at jeg skulle have gået efter en gymnasieuddannelse!

Bare en optagelse mellemskolen var utænkelig for mig, og kun rene tilfældigheder blev årsag til, at jeg endte der... i første omgang i Struer og i de sidste toethalv år på en kostskole i Grindsted. Generelt er det mit indtryk at en tredjedel forlod mellemskolen efter fire år og resten tog "Realen" med og fik realeksamen. Ud af de to klasser, den i Struer og den i Grindsted var der ingen der gik videre til gymnasiet! Og så, bare en generation (20 år) senere var det fuldstændig utænkeligt at mine børn ikke skulle på gymnasiet... selvfølgelig skulle de det. Realeksamen var allerede fortrængt ud i glemsel og erstattet af 9. og 10. klasse som på den ene side er nødvendige adgangsruter til gymnasiet, og på den anden side er der hvor en femtedel ca. afslutter deres grunduddannelse .


Når man derfor ser på udviklingen de seneste 100 år, hvor indlagt vand og el er blevet en selvfølge og vandet endda udvidet med både kold og varmt vand, ikke bare til en enkelt vandhane ved køkkenvasken eller i stalden, men også til avancerede bade- og toiletinstallationer for ikke at tale om den hær af hårde hvidevarer som nu om stunder installeres i moderne huses køkken- og servicerum så fornemmer man, at dette århundrede har været en stor omstilling af den menneskelige tilværelse

Hel markant er vi ikke alle bønder mere, for i en hastig vekselvirkning i takt med den teknologiske udvikling er arbejdskraften vandret fra landbruget over håndværket, industrien og nu til utallige vidensfunktioner i en nærmest uoverskuelig forvandlingsproces, der er ført til vort nuværende højteknologiske samfund i de bedst udviklede lande hvortil Danmark hører, og hvor selv tidligere nærmest fastlåste familiekonstellationer  typisk har ændret sig fra flere generationer i samme husholdninger over kæmpedominans af såkaldte kernefamilier i dertil indrettede huse og lejligheder for far, mor og et til fire børn med 2 børnsfamilien som den absolut dominerende størrelse... meget svarende til vi fætterkusiners situation.

Her har vi husmandsstedet i Dalsgaard som det så ud i begyndelsen af 1920erne, og formentlig er det morbror Henrys barnevogn der står ved indgangen... han blev født samme dag hvor de overtog ejendommen den 1. april 1922

Længehuset blev antageligt bygget i 1876 som et landarbejderhus uden jord til en hjulbygger der indrettede værksted i den østlige ende. Efter tilkøb af i alt 11 tønderland i 1895 og 1909, blev den tværgående længe med lade og stald bygget til.

Sine og Søren overtog ejendommen i 1920  og blev der til 1959.

Se evt. også Husmandsstedet.

Man tager sig til hovedet for nu er bunden eller toppen, om man nu vil, nået! Man ser det for sig! Familien er død  og slægtsforskning er blevet overflødig! Nu kommer det til at handle om stamkort med "forudbestilte evner og udseende" eller "katten i sækken"... den gode gamle metode, nu dedikeret for medlemmer af eventyrernes klub! Ja, alle typer kan allerede sagtens findes blandt i hvertfald vi fætterkusinernes børnebørn gætter jeg på! Men helt sikkert vil slægternes gang fortsætte, også efter vores børnebørn! Men mon ikke der fortsat vil snige sig et par kernefamilier med blandt fremtidens familiekonstellationer omend singletilværelsen nok også er kommet for at blive!

Dog tror jeg ikke vi har fantasi til i dag kvalificeret, at forudse fremtidens dominerende samværsformer! Ser man bare på udviklingen i min tid hvor storfamilierne fra starten, primært grundet industrisamfundet, stort set var udgået, så er jeg overbevist om at hverken Sine eller Søren eller nogen i det hele taget har kunnet forestille sig yderlig bevægelse i familieformerne, end den nu enerådende kernefamilie! Alligevel opstod der en omfattende dannelse af kollektiver anført af netop min og fætterkusinernes generation. Kollektiverne var nok umiddelbart en reaktion på småborgerligheden blandt den almindelige legen "far mor og børn", men den kunne også tolkes som et savn af det sociale liv der prægede fortidens storfamilier. Alternativt var de under alle omstændigheder, og sjovt nok kan man også se dem som en slags sammenslutninger af singler der dog i nogen udstrækning stadig dannede par!

På det lavpraktiske plan opstod mange kollektiver også som en del af bestræbelserne for at anskaffe sig en økonomisk tilgængelig bolig. I fællesskabets ånd var det således netop blevet muligt, at købe sig ind i mange

ældre villaer beregnet for større herskabshusholdninger. Herskaberne var svundet ind i størrelse, og den nye overklasse foretrak nu bedre villaer designet til


og vore efterkommere fra katalog eller sæk vil få sig et par gode glade forældre, der alt efter behov og lyst bor sammen i klynger eller for sig selv, og de skal nok blive søde, smukke, sjove og slemme allesammen!

Blot vil slægtsforskning nok blive meget indviklet, men så er det jo så heldig, at vi har fået den kunstige intelligens!



... ja og endnu vildere, hvis vi tæller nogle af vore børns akademiske og technodominerede verdener med!

Herunder, at singletilværelsen uden nødvendigvis samhørighed med familie og slægt vinder frem og muligvis om føje generationer overtager verdenssituationen!

Ja, og nu er det nok, at jeg skal til at være lidt forsigtig med mine fortolkninger! For hvor er vi så egentlig på vej hen lige nu? Ifølge statistikkerne lever over halvdelen af landets befolkning som singler og det ser ud til at være i en stigende tendens! Er det mon familiernes totale opløsning eller individernes renæssance der lige nu finder sted? Eksempelvist afledt af den nærmest eksplosive teknologiske udvikling, der bare det seneste år har fået enhver op at køre og gøre store øjne over for en nys lanceret kunstig intelligens/Artificial Intelligence, kaldet AI ChatGPT eller MacGPT etc.! Det er-, eller bliver, et værktøj på et verdensomspændende niveau som Internettet eller som Hjulet... alle som bekendt med et kolossal boost til den menneskelige kommunikation! Det er næppe nødvendigt her at filosofere nærmere over rækkevidden heraf... jeg kan end ikke se loftet, som hver dag hæves i megaryk og det ikke mindst her omkring i februar 2024. under verdens første forsøg på at påvirke/udvide den menneskelige hjerne med indoperation af en microcomputer! Perspektiverne er ubegribelige. Iværksætteren er sydafrikaneren/amerikaneren Elon Musk der i forvejen har indledt det nye årtusinde med epokegørende udvikling inden for bilproduktion Tesla, kommercielle raketopsendelser, microsatelitter og X m.m.

I går reklamerede manden med, at kunne implementere en computer i hjerner hvorefter ejerne frit vil kunne abonnere på- og downloade de fedeste orgasmer!!!






Højbjerg og Funder nørhede

Bjerregrav og Kousted - Thorning Vestermark og Hauge

Randers kanten - Alheden og Winderslev

Jylland


Globalt:

Alheden


Med udgangspunkt i den kendsgerning, at enhver kan siges at være rundet af fire stammer, i form af de fire bedsteforældre og deres forfædre, så må det være korrekt her at påpege, at der også kan tegnes fire stamtræer af denne karakter for ethvert menneske!

Kun helsøskende vil have identiske stamtræer, men som omtalt på forrige side om slægtstræer, hvor også efterkommere for hver enkelte er med, så vil alle i de fleste tilfælde ende med, at have deres helt individuelle slægtstræ.

Personligt arbejder jeg med at udforske mine børns samlede fire stamtræer! Det vil sige stamtræerne for hustru Grethes og mine egne forældre

Her og nu skal det dog primært handle om os fætterkusiner og det har jeg valgt at fokusere på, på de følgende sider med fotos fra diverse fætterkusinetræf, som indledtes mere end ti år senere end det gamle stampars død og begravelse.


De udgør tilsammen en af de fire stamme som hver især er rundet af



Da nærværende side og gruppe af sider imidlertid handler om, at introducere webstedets afsnit om slægten og stammen "Jakobsen&Nielsen" vedrørende indhold, stamparret (på kirkegården) og anvendelsen af slægtstavler etc. Ja, så synes jeg at det er passende også lige at præsentere den nuværende, i året 2024, dominerende generation... parrets børnebørn alias vi fætterkusiner, der er de eneste slægtninge der direkte, sammen med de ældste oldebørn, personligt har kendt de to hovedpersoner.

Nogle af os kender hinanden rigtig godt, men med den geografiske og aldersmæssige spredning vi har levet under, så er der måske nogen der er mere fortrolige end andre! Men en ting er sikkert... vi deler jo altså alle de samme bedsteforældre Sine og Søren samt deres forfædre.


Lige nu 2024 består Sine og Sørens efterkommere af:

7 Børn

12 Børnebørn / De aktuelle fætterkusiner

21 Oldebørn / Mig bekendt

35 Tipoldebørn / Er næppe det endelige antal

7 Tip tip oldebørn / Det må antages som kun begyndelsen

Nogle af os fætterkusiner kender hinanden rigtig godt, men med den geografiske og aldersmæssige spredning vi har levet under, så er der måske nogen der er mere fortrolige end andre! Men en ting er sikkert... vi deler jo altså alle de samme bedsteforældre Sine og Søren samt deres forfædre.