1 / 12
2 / 12
3 / 12
4 / 12
5 / 12
6 / 12
7 / 12
9 / 12
8 / 12
10 / 12
12 / 12
11 / 12
Børnene var vore forældre, og de voksede jo op hos Sine og Søren
I min tid oplevede jeg gennem min barndom, afslutningen af hvordan Sine og Søren havde klaret dagen og vejen på deres lille husmandssted med 7 børn. Som barnebarn og søn af min enlige mor, og deres mellemste datter, var jeg af og til parkeret der i længere perioder! Nok også nogle af de bedste perioder i mit liv..., for hvor der nok var knebent med plads da mine mostre og morbrødre boede hjemme, da var der nu både hjerte- og husrum!
Husmandsstedet eller landejendommen var om muligt, at betegne som et af de sidste vers af danmarkshistoriens mest udbredte hustype... første gang set i bondestenalderen og dominerende derfra og op gennem alle "aldrene" til vore dage! Længehuset med menneskene generelt boende i vest og dyrene i øst.
I længehustypens samlede periode over noget der ligner 5.000 år udviklede det sig fra, at være et lerklinet hus med sadeltag tækket med strå der lod røgen fra bålstedet i husets midte slippe ud gennem tilfældige utætheder. Siden bragte udviklingen først en lyre og siden en skorsten, så man fik styr på ilden og røgen fra dette lune og livsvigtige ellement i menneskelivet... at kunne holde varmen og lave mad i dertil indrettede omgivelser, i sidste ende strammet op med et støbejernskomfur... sådan! Først omkring Sine og Sørens overtagelse blev der indlagt vand og elektricitet samt bygget en tværlænge med hestestald og lade.
Min generation var børnebørnene, mine fætterkusiner og jeg.
... og allerede her blandt os blev det almindeligt med realeksamen eller 9 10 års skolegang... det vil dog sige for de mellemste! De ældste fulgte i forældrenes spor med 7 års skolegang og så var der lige et par kusiner i den sidste ende der gjorde det utænkelige! De tog HF og studentereksamen!
Det er ikke fordi jeg vil ophøje det ene frem for det andet, men lige her synes jeg, at netop graden af skoleuddannelse er en stærk indikator for historiens gang, og herunder ikke mindst store ændringer i almuens levevilkår og muligheder... og det er det jeg gerne vil have frem! Hvilket der så igen understreges i mine børns generation hvor det ydermere blev helt almindeligt for vel ca. halvdelen også at tage springet til en studentereksamen, hvorved de fleste endegyldigt er trådt ud af roe-rækkerne og alle de andre gøremål forbundet med landbrug! Ok, der har selvfølgelig hele vejen været individuelle forskelle, men jeg kan sige så meget, at det ville have været fuldstændig utænkeligt om jeg skulle have gået efter en gymnasieuddannelse! Og så bare 4 år senere var der en yngre kusine Gerda i Løkken der brød isen og blev stammens første student!
Bare en optagelse i mellemskolen var i sit udgangspunkt utænkeligt for mig, og kun rene tilfældigheder gjorde, at jeg alligevel endte der! Se Selvbiografien "mellemskolen". I første omgang toethalv år på Østre Skole i Struer og i sidste... toethalv år på en kostskole i Grindsted, og jeg havde en realeksamen.
Det er mit indtryk at en fjerdedel af os forlod mellemskolen efter fire år med mellemskoleeksamen, hvorefter resten så tog "Realen" med. Ud af de to klasser, den i Struer og den i Grindsted var der kun én der gik videre til gymnasiet, for så blot at forlade det igen efter et par måneder! Ja og så, bare en generation (20 år) senere var det fuldstændig utænkeligt, at mine børn ikke skulle gå på gymnasiet... selvfølgelig skulle de det. Realeksamen var nu fortrængt ud i glemsel og helt erstattet af 9. og 10. klasse som, nu er den nødvendige grundskoleuddannelse for gymnasiet for 73%, og til erhvervsuddannelserne for 20%! De sidste 7% og mange frafaldne opnår ikke nogen uddannelse.
Her har vi husmandsstedet i Dalsgaard som det så ud i begyndelsen af 1920erne, og formentlig er det morbror Henrys barnevogn der står ved indgangen... han blev født samme dag hvor de overtog ejendommen den 1. april 1922
Længehuset blev antageligt bygget i 1876 som et landarbejderhus uden jord til en hjulbygger der indrettede værksted i den østlige ende. Efter tilkøb af i alt 11 tønderland i 1895 og 1909, blev den tværgående længe med lade og stald bygget til.
Sine og Søren overtog ejendommen i 1920 og blev der til 1959. Se Husmandsstedet.
BØRNENE
Sine og Søren havde to børn før overtagelsen af husmandsstedet og de fik det tredje, så at sige, på dørtærsklen da de flyttede ind i 1922, medens den yngste og syvende flyttede hjemme fra ca. 1951... hvorefter flere fætterkusiner, inklusive jeg, kom på stedet under længere ophold. Et barn døde som tiårig medens de fem ældste alle flyttede hjemmefra som fjortenårig og den yngste som ca. nittenårig. Normen var, at man gik i skole i 7 år og deltog i driften af husmandsstedet fra man kunne gå, dels som en leg og dels som et nødvendigt bidrag til familiens levegrundlag. Man aner det kommende opbrud fra bondestanden, der hvor den yngste søster griber den, i familien, hidtil uopnåelige mulighed for at tage realeksamen, for dermed at skabe sig en vej ud over de da gældende normer inden for almuen... hvad der så allerede i næste generation blev almindeligt, indtil det utænkelige skete!
BØRNEBØRNENE
Fra de syv års skolegang, uden yderligere uddannelsesperspektiver, der i sin tid blev min bedstemor og bedstefar (Sine og Søren) til del, er der på den måde sket en voldsom udvikling frem til i dag, hvor det meste af en ungdomsårgang, efter tolv tretten års grunduddannelse inklusiv gymnasiet potentielt kan søge direkte videre til kompetencegivende universitetsuddannelser eller tilsvarende erhvervsuddannelser på højt niveau, medens resten oven i købet også står med mindst 9 års skolegang bag sig, parat til et et arbejdsmarked hvor man bare hungrer efter arbejdskraft!
Det lyder vildt, og det er vildt, også selvom der trods alt stadig er en restgruppe, der grundet sociale, fysiske og psykiske problemer i mange tilfælde alligevel ikke tilbydes at komme med på hverken velfærds- eller jobvognen i passende grad! Ja, man kan sgu ikke helt finde ud af det! Det er ganskevist indiskutabelt, at alle skal have en plads at udfylde, men argumenterne trækker i alle retninger. Som en gammel mand der selv lige netop har klaret at komme helskindet gennem livet ved egen, familiens og samfundets hjælp, har jeg typisk glemt det sidste... i det mindste alt det som samfundet har bidraget med! Derfor er jeg ofte tilbøjelig til selv at tage al æren og tænke, at de uheldige i livets lykkespil, kun mangler at tage sig sammen og at tage ansvaret for eget liv! Ak ja, men når jeg så bliver konfronteret med virkeligheden, så går jeg dog alligevel solidarisk ind for det meste af den omsorg og støtte der tilbydes de pågældende og deres familier.
Ja faktisk synes jeg ofte det kniber med indlevelsen, både hos politikkere, embedsfolk, jeg selv og befolkningsgrupper der typisk ikke selv har problemerne inde på livet...! Mange forekommer endda nærmest lidt fornærmede, elller trætte af al den jammer de oplever! Det kan jo bare have mange årsager, der kan være vanskelige at overskue, dem kan der skrives bøger om! Men en del af årsagerne er nok vores historie!
For 70 år siden var svarene jo langt mere simple, for da var der knap én eneste af de nu utallige behandlere til at fortælle, at det hele var for galt, og at kun de kunne hjælpe! Nej, "medicinen" dengang var en ultrakort besked om "ikke at skabe sig"... og en skabhals ville ingen være! Sådan nogen fik nemlig absolut ingen anerkendelse! Heller ikke i familien! En dreng der dengang kom hjem fra skolen og brokkede sig over, at han havde fået "en på kassen" af læreren... han, drengen fik to til af faren, som da nødig ville "tabe ansigt".
Tiderne har skiftet, og nu er det hele nærmest omvendt... ingen kan vide sig sikre for en "diagnose", og ve den der ikke har en sådan! Også selvom sam- fundet er ved at gå op i limningen grundet et overbebyrdet sundhedssystem! Alle skaber sig, og medicinen koster milliarder og tynger statens budgetter, og hvor skaffer man lige personalepersonale fra... læger, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter eller sosu'er som de kaldes? Samfundet er ved at segne under forsøget på at honorere alle kravene!
Det vil sige, at landet nu nærmest er ved at udgå for ledig arbejdskraft, nu hvor vi bare for 50 år siden, da jeg var nyuddannet arkitekt, var ved at gå i opløsning grundet arbejdsløshed over hele linjen, inklusive jeg selv!
Nå, jeg løste mit problem ved at tage et job i Indien inden for udviklingen af den tredje verden, som det hed dengang... og tænk sig! Nu ligger den danske regering vandret for, at tiltrække netop indiske men også filippinske sygeplejersker etc. til det danske sundhedsvæsen, ligesom man for 60 år siden hentede tusindvis af tyrkere, pakistanere og jugoslaver for at holde den tungere industri i live! Jo tiderne med en homogen dansk befolkning som den jakobsen-familien og -stammen er rundet af er for længst ophørt. Dog består vore nyeste generationer indtil videre stadig af rene gammeldanske gener... med et godt tilskud af tyske forstås! Men det er nu nok kun et spørgsmål om tid...! Ok. det bliver bare ikke i min tid, men held og lykke! Personligt har jeg aldrig mødt så mange smukke og begavede mennesker som i Rio, Brasilien... og de havde rødder over alt i hele verden!
Tilbage i uddannelsesproblematikken er den generelle situationen iøvrigt også rystet til ukendelighed! Hvor personer i min barndom der havde en akademisk uddannelse levede under ophøjet agtelse i de højeste klasser, med præster bistået af degne i front langt ud i ethvert sogn og dertil suppleret med en læge i nærmeste købstad eller betydende stationsby, der indgår de samme typer i dag på lige fod som ganske almindelige middelklasse samfundsborgere! Muligvis har de gode avancementmuligheder, men de udgør ikke mere samme centrale roller i dagliglivet. De betjener i bedste fald stadig samfundet ude i de yderste kroge, men de bor der ikke. De foretrækker nu livet i de nærmeste større byer... og helst i universitetsbyerne, hvilket faktisk gælder enhver der er i besiddelse af en højere eller bare mellemstor uddannelse! Også om de så er født og opvokset i den fjerneste kartoffelrække på Lars Tyndskids mark!
Men dels er der grænser for hvor mange højtuddannede der er brug for, og dels er der opstået stor mangel på håndens arbejdere for at sige det kort!
Et af de allerede dominerende konsekvenser er et magtfuld lag af djøf'er eller jurister og økonomer af alle slags. De måler hver dag samfundet op og gennemlyser det for fejl som kun de selv kan rette op på med oceaner af rapporter, som hver især peger på opgaver der kun kan løses af snilde håndværkere og stærke maskiner og stadig flere opfindelser af hidtil utænkelige teknologier til fremme af såvel velfærd og underholdning! Og lige der sidder vi så nu med alle vore talenter og ønsker samt finansieringsbehov og venter på "Godot"
Det vil sige: Her står jeg så og passer mit, medens verden buldrer!
Og ja, verden er som altid af lave! Men der arbejdes på sagen i alle retninger... og det seneste er eksempelvis udviklingen af den kunstige intelligens (AI) og en jagt på sygeplejersker og anden hjælp fra mennesker i Philippinerne og Indien, i dét man med skræk i øjnene forsøger at undgå folk fra muslimske lande, som mindst fra begyndelsen af det tredje årtusinde med Iran og flere mellemøstlige diktaturer i spidsen har lanceret en global islamistisk terrorkultur, med målet at sprænge alle ikke muslimer i luften! Om man vil, gav man efter nogle øvelser hist og her, et forsmag på strategien den 11. september 2001 i New York.
MED INSPIRATION FRA FORSIDENS GRUPPEBILLEDER
ejen på deres lille husmandssted med 7 børn. Som barnebarn og søn af min enlige m
Man tager sig til hovedet for nu er bunden eller toppen, om man nu vil, nået! Man ser det for sig! Familien er død og slægtsforskning er blevet overflødig! Nu kommer det til at handle om stamkort med "forudbestilte evner og udseende" eller "katten i sækken"... den gode gamle metode, nu dedikeret for medlemmer af eventyrernes klub! Ja, alle typer kan allerede sagtens findes blandt i hvertfald vi fætterkusinernes børnebørn gætter jeg på! Men helt sikkert vil slægternes gang fortsætte, også efter vores børnebørn! Men mon ikke der fortsat vil snige sig et par kernefamilier med blandt fremtidens familiekonstellationer omend singletilværelsen nok også er kommet for at blive!
Dog tror jeg ikke vi har fantasi til i dag kvalificeret, at forudse fremtidens dominerende samværsformer! Ser man bare på udviklingen i min tid hvor storfamilierne fra starten, primært grundet industrisamfundet, stort set var udgået, så er jeg overbevist om at hverken Sine eller Søren eller nogen i det hele taget har kunnet forestille sig yderlig bevægelse i familieformerne, end den nu enerådende kernefamilie! Alligevel opstod der en omfattende dannelse af kollektiver anført af netop min og fætterkusinernes generation. Kollektiverne var nok umiddelbart en reaktion på småborgerligheden blandt den almindelige legen "far mor og børn", men den kunne også tolkes som et savn af det sociale liv der prægede fortidens storfamilier. Alternativt var de under alle omstændigheder, og sjovt nok kan man også se dem som en slags sammenslutninger af singler der dog i nogen udstrækning stadig dannede par!
På det lavpraktiske plan opstod mange kollektiver også som en del af bestræbelserne for at anskaffe sig en økonomisk tilgængelig bolig. I fællesskabets ånd var det således netop blevet muligt, at købe sig ind i mange
ældre villaer beregnet for større herskabshusholdninger. Herskaberne var svundet ind i størrelse, og den nye overklasse foretrak nu bedre villaer designet til
og vore efterkommere fra katalog eller sæk vil få sig et par gode glade forældre, der alt efter behov og lyst bor sammen i klynger eller for sig selv, og de skal nok blive søde, smukke, sjove og slemme allesammen!
Blot vil slægtsforskning nok blive meget indviklet, men så er det jo så heldig, at vi har fået den kunstige intelligens!
... ja og endnu vildere, hvis vi tæller nogle af vore børns akademiske og technodominerede verdener med!
Herunder, at singletilværelsen uden nødvendigvis samhørighed med familie og slægt vinder frem og muligvis om føje generationer overtager verdenssituationen!
Efter min generation kom oldebørnene
Ja, og nu er det nok, at jeg skal til at være lidt forsigtig med mine fortolkninger! For hvor er vi så egentlig på vej hen lige nu? Ifølge statistikkerne lever over halvdelen af landets befolkning som singler, og det ser ud til at være i en stigende tendens! I den forbindelse opsagde mit barnebarn Margueritte, kun få måneder efter et gigantisk bryllup hvor champagnen flød i vognlæssevis, kontrakten for at leve som single... bare fordi det kunne lade sig gøre! I gamle dage var det et "must" at blive sammen for børnenes skyld som det nemmeste i en situation hvor det tætte samliv chokerede!
Heldigvis er det ikke længere en traumantiserende oplevelse for et barn at blive hvirvlet ind i en skilsmisse endsige født uden for et ægteskab. Det sker vel for halvdelen af os alle, og med en gammel floskel kan man godt sige, at de der ikke "dør" af det opnår sine helt egne styrker ved det! For mig selv betød det en omvæltende barndom hvorfra jeg stadig trækker på vitaminer som åbenhed og nysgerrighed medens jeg dog også døjer med at acceptere... ikke altid at få ret i mine ellers veldrejede synspunkter.
Hvordan mine to skilsmisseefterkommere... barnebarnet Mads - filosofistuderende og bartender, og oldebarnet Sol - dimittend i nulte klasse klarer udfordringen er svært at vurdere, men Mads ser ud til at være vellidt hvor end han kommer frem, og han virker godt tilfreds med sig selv så det skal nok gå. Med Sol er det jo tidligt at sætte mærkater på, men hun er en sød, glad og aktiv pige der måske i kraft af, at tilhøre to familier har sit tummel med at finde ud af at høre til begge steder, men med egen råstyrke og sin nu suveræne præste-mor og supergode landmand-far som, hver for sig, daglige rådgivere samt to hold bedsteforældre som mentorer, så skal det også nok gå! I mit stille sind tænker jeg, at hun kan blive den kunstner som jeg aldrig blev... måske med inspiration fra sin fantastiske mormor!
Ja, og så er der lige de der har undgået skilsmissemøllen! Stærkest står Jacob den ældste søn! Trods hans opvækst hos et par uøvede og usikre forældre der hovedkulds var blevet til en familie i 19årsalderen midt under deres uddannelser som kontorassistent og murer. Vores styrke var alene vores ungdom og måske dette, at vi kunne give ham en lillebror, og hvem ved! Måske var netop dette hans store drivkraft til at blive den voksne person han er blevet til både som familiemenneske, far og bedstefar samt som produktudvikler og virksomhedsejer inden for EDB og IT, omend han af samme grund har måttet give køb på mange af sine egne ungdomsdrømme, stramt styret af hvad hustru Katja finder godt for ham, og som så har gjort ham både ydmyg og vandvittig dygtig... og i sidste ende også til en meget tilfreds mand med en stærkt udvidet forsørgerevne.
Er det mon familiernes totale opløsning eller individernes renæssance der lige nu finder sted? Eksempelvist afledt af den i stigende grad eksplosive teknologiske udvikling, der bare det seneste år (2023) har fået enhver op at køre og gøre store øjne over for en nys lanceret kunstig intelligens/Artificial Intelligence, kaldet AI ChatGPT eller MacGPT etc.! Det er-, eller bliver, et værktøj på et verdensomspændende niveau som Internettet eller som Hjulet... alle som bekendt med et kolossal boost til den menneskelige kommunikation! Det er næppe nødvendigt her at filosofere nærmere over rækkevidden heraf... jeg kan end ikke se loftet, som hver dag hæves i mega ryk og det ikke mindst her omkring i februar 2024. under verdens første forsøg på at påvirke/udvide den menneskelige hjerne med indoperation af en microcomputer! Perspektiverne er ubegribelige. Iværksætteren er sydafrikaneren/amerikaneren Elon Musk der i forvejen har indledt det nye årtusinde med epokegørende udvikling inden for bilproduktion Tesla, kommercielle raketopsendelser, microsatelitter og X m.m.
I går reklamerede manden med, at kunne implementere en computer i hjerner hvorefter ejerne frit vil kunne abonnere på- og downloade de fedeste orgasmer!!!
OLDEBØRNENE
⚫️