Biografien

Blogindlæggene er indsat fortløbende efter dato.

Blogene kan alle relateres til mindst et af webstedets temaer vist herover... og med den aktuelle blog fremhævet herunder.

Mur og Rum

Sunday, 3 January 2021

Mur og Rum er navnet på mit gamle byggefirma… nåe ja, egentlig var der jo også en undertitel som lød: Bygningskunst. Sammen var det fulde navn således: 

Mur og Rum  Bygningskunst 

Ordene "mur og rum” fortæller forhåbentlig tydeligt hvad firmaet beskæftigede sig med… for det var jo som der stod! “Mur" for mureren, for jeg var jo uddannet murer, og dette at kunne mure og at have en titel af “murersvend” var jeg kanonstolt over… pludselig var jeg noget, ja det gav mig jo ligefrem en identitet! Murer Jørgen! Og så ordet “Rum”, det var ikke bare de tre samme bokstaver brugt i en anden rækkefølge… nej, det indikerede jo også et direkte tilhørende begreb som, at med mure laver man rum, hvilket jo er noget meget centralt i menneskelivet. Og med en uddannelse som akademisk arkitekt med både hus- og bybygning som speciale var hatten også fuld til at kalde det hele… kaldet her i livet og rammerne eller firmanavnet for det samme, nemlig Mur og Rum Bygningskunst. Her var der både angivet identitet, gerning og ambitionsniveau for den unge murer og arkitekt. Mureriet forblev det bærende medens arkitekturen skulle opfylde drømmene, og jeg så mig således mere som en murer med en akademisk efteruddannelse end som en arkitekt med en håndværksmæssig baggrund. Som arkitekt blev det anvendelsen og videreudviklingen af det murede byggeri og dettes rumdannende kvaliteter der begejstrede og var i fokus.


      


Begrebet Mur og Rum Bygningskunst tegner i særlig grad den røde tråd under webstedets tema PROJEKTERNE
Som firmanavn havde ordene sin debut i 1978 som den momsregistrerede ramme for mit “svendestykke” af et hus der blev bygget med salg for øje på Steen Steensen Blichersvej i Aabyhøj. Med det hus var banen rullet ud for en blændende karriere som en frontløber for den efterfølgende helt store byggemode i 1980erne “tæt Lav Boligbyggeri"… og hvordan det gik kan man nu studere nærmere på selv samme temasider.