FAMILIEN JAKOBSEN

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

1 / 5

2 / 5

3 / 5

4 / 5

(placeholder)

5 / 5

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

  

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

Familien samlet på Skuldelev Mark i julen 2018

I forbindelse med skriverierne i selvbiografien m.m. og om slægterne indgår naturligt en række omtaler af såvel "ham selv" som de nærmeste familiemedlemmer, sådan som de har været tilstede som hovedpersoner i mit liv!

Selvbiografien   Slægterne

Her under temaet Familien er det hensigten at præsentere hver enkelt familiemedlem på en måde uden at intimidere nogen mere end godt er! For at sige det kort, så er de alle helt fantastiske og uforlignelige med deres særlige personligheder hvormed de hver især har bidraget til familiens storhed... men alt dette vil jeg lade ligge og overlade til dem selv at udbrede i eventuelt egne skriverier.

Her på stedet vil jeg indskrænke mig til en faktuel gennemgang af hver hin enkelte, med fokus på anvendte boliger og og personlige værker!

Men først et lille supplerende overblik over

Familiegruppen.

EN TO MANGE

Introduktion

Velkommen til

Edikt

Venter

Igang

Klar

DEN YNGRE FAMILIEN JAKOBSEN

Den "yngre familie", den med Grethe og Jørgen som stamparret, ses her dannet omkring deres børn Jacob og Ole med fremtidens generationer af deres børn og børnebørn på den ene side, og "de gamle" selv, med bedsteforældre, som de umiddelbare forfædre på den anden side... som vist i slægtstræet herunder.

Bemærk, at opsætningen viser de ældste længst til venstre og derefter de yngre generationer lag på lag mod højre i læseretningen! Dette er valgt generelt for alle lignende slægtstræer her på webstedet.

Til en begyndelse bestod gruppen af Grethe og jeg... og det syntes vi vel egentlig var nok, og vi kunne bruge oceaner af tid på at lære hinanden at kende uden mange tanker om omgivelserne... som så bare begyndte at trænge sig på således, at vi gradvist inddrog vore forældre i projektet! Begyndelsen til en ny familiedannelse var godt igang... også trods store bump på vejen med tværgående forelskelser og konkurrerende visioner om fremtiden...

...og så kom afgørelsen! Grethe var gravid!

Fra da af var al fokus på det ufødte barn... alle individuelle planer om højskoleophold og vovede videreuddannelser frøs til på stedet, og i stedet blev der planlagt bryllup og set på uddannelser med bedst mulige forsørgerpotentialer.

Det var vanskeligt at finde en passende bolig, vi havde jo travlt. Men via Grethes forbindelser på sit arbejde lykkedes det at finde en super god lejlighed ti dage før det lille barn ankom! Og tænk, så var det Jacob... det smukkeste barn vi nogensinde havde set, helt utroligt.

Trist nok måtte vi aflevere ham til en dagplejemor mindre end en måned efter fødslen! Mor Grethe var ved at afslutte sin elevtid som kontorassistent på kommunekontoret i Holstebro og Far Jørgen manglede nogle måneder i at blive kåret som nybagt murersvend, for snart efter at stille op på Dragonkasernen i Holstebro for at aftjene værnepligt.

Fire år senere boede familien i Hesselballe nær Aarhus, og her kom Ole til verden! Han var planlagt til at blive født på far Jørgens 25års fødselsdag, men kom altså en uge før... og til alles store glæde, mindst lige så velformet og smuk som sin storebror! At tænke sig, to så fantastiske børn i træk... og familien var fuldtallig.

Til glæde for de der ikke kan få nok vedlægges herunder lige et par tidligere udkast til tekster som jeg ikke har kunnet nænne at smide ud.

  

Familien

Mine børn Jacob og Ole, deres mor Grethe, og svigerdøtrene Katja, Pernille og Line samt de fantastiske børnebørn Margueritte, Thor, Mads, Eskil og svigerbarnebarnet Peter samt oldebarnet Sol udgør i skrivende stund i 2019 min nære familie, dog med de fraskilte Pernille og Peter noget på distancen. Hertil kommer "det løse"... i form af enkelte fra min egen- og hustru Grethes familie samt ude på sidelinjen også mine børns svigerfamilier.

Engang talte jeg også mine bedsteforældre og min mor samt hendes 6 søskende og alle deres 11 børn med som den nære familie, men det har gradvist ændret sig, efterhånden som min nuværende familie har taget form og har krævet sit. Stadig findes der dog på den gamle front 10 fætterkusiner med deres børn. Vi ses med års mellemrum til arrangementer og det glæder mig ved enhver lejlighed når vi mødes, men stille og roligt er vi røget ud af hinandens hverdag så vi nu nok mere ser hinanden som blot nære slægtninge.

På mine gamle dage er det til gengæld, som om den nære families betydning tilsvarende er vokset. Ja ikke fordi den ikke altid har været af stor betydning… men hvor børnenes del af  familien før var noget man selv havde under vingerne, så er børn og børnebørn jo pludselig blevet den primære kontakt til omverdenen, og i sidste ende bliver de sikkert også den eneste. Dermed er de jo den væsentligste livline der er tilbage til verdens puls, og så er det jo med at passe på dem.

  

"Familien Jakobsen"

…når jeg indledningsvist har bebudet en nænsom præsentation af min egen familie er det klart fordi jeg ikke føler mig berettiget til at give karakterer til mine egne efterkom- mere, det må de selv eller deres efterkommere gøre om ønsket. Ikke fordi jeg har dårlige karakter at give, tværtimod... de er alle meget fantastiske. Ikke mindst mine to sønner er nogle pragtfulde mennesker med vid og humor samt et godt tag på livet og deres koner og børn. De har begge formået at tage sig vildt godt af både deres børn og deres arbejde således, at de familiemæssigt og materielt står langt stærkere end jeg selv nogensinde formåede at drive det. Dog gjorde jeg det jo da så godt jeg evnede, og det glæder mig i det mindste, at jeg ikke kom til at stå i vejen for deres udvikling, og måske har jeg endda haft held til at hjælpe lidt i en god retning i ny og næ. Men dertil har de altså også haft en fantastisk mor, og hende var jeg da, i sin tid, helt alene om at hale om- bord, og hun har på alle måder været der hvor jeg ikke var!

Nu er de to drenge over 50 år og har deres liv på det tørre, men fortsat har de også masser af yngelpleje at tage sig af. De fem børnebørn er nu fra 28 og ned til 10 år og er ovre den væsentligste del af deres persondannelse, og jeg kan konstatere at deres liv ser  mere end lovende ud, og jeg ser ingen grund til at de ikke skulle overgå deres forældre, sådan som mine børn har gjort. En af dem studerer teologi og har fået en datter, så mon ikke der er en god historie i vente der! Det tror jeg, ligesom jeg også tror vældigt på både den der allerede er kandidat i datalogi og den som lige nu runder det første år som filosofistuderende… deres perspektiver for fremtiden ligner hvad der for mig ville have været utopier, og nu venter kun de to yngste, der om muligt er endnu skarpere end de tre store. Ja, og hertil kommer det lille oldebarn! Vi ser hende ikke så meget som vi gerne ville, men det vi kan se er, at hun trives og har travlt med livet og  sine store familier hvor der er ikke mindre end hele 4 nærværende bedsteforældre og

6 nulevende oldeforældre!

Timeglasdiagram for Jacob og Ole + 2 slægtsled til hver side.

Klik eventuelt på billedet og se/down det i pdf-forstørrelse.


Længe bestod den unge familien Jakobsen nu i os fire plus drengenes bedstemødre. De var nu begge enker... og så var der jo familierne på begge deres sider. De udgjorde et stærkt og bærende bagland... Lige indtil den tid hvor først Jacob, og så Ole fandt deres børns mødre Katja, Pernille og Line.

Da kom børnebørnene så også dumpende... Margueritte, Thor, Mads, Eskil og Ellen, og med dem var vi pludselig en storfamilie med ansats til fem nye slægtsgrene hvor Margueritte og hendes Peter, i år 2018, har begavet familien med det første oldebarn Sol.

Det er da meget fantastisk altsammen, og tænk så på, at vi jo alle igen er medlemmer af alle mulige andre familiekonstellationer der gensidigt fletter sig ind i- og omkring hinanden... samtidig med at vi alle og enhver, yderligt gennem forældresøskende, fætterkusiner og utallige gran- gran- granudgaver med tilsvarende forfædre og efterkommere i sidste ende udgør hele menneskeheden hængende sammen som millioner milliarder olympiske ringe.

Tja, det er nok lidt svimlende med så meget udsyn, og i det daglige næppe heller særlig relevant, så lad mig straks vende tilbage som "midtpunkt" i min egen familie med nærmeste generationer! Sådan som vist i slægtstræet herover.

Og minsandten om ikke jeg også dermed, til min store overraskelse, opdager at lige netop den model jo selvfølgelig bør være standarden for det basismodul for en familiegruppe som jeg har søgt efter... til anvendelse i den slægtsgranskning jeg lægger til grund for webstedets næste tema "Slægterne".

Med dette basismodul bestående af tre til syv generationer vil jeg forsøge at binde den kæde- eller måske nærmere begyndelsen til den kæde af slægtsforbindelser der lige netop kan udspringe fra mig og mine nærmeste, og som i overlappende tilstand vil kunne vise forbindelser til såvel alle verdenshjørner som til alle tider!

Spændende nok, vil det kunne vær som i et mikroskop at kigge på en samling bakterielle celledelinger hvor nye kerner hele tiden opstår medens gamle forgår, men dog bibeholdende "de samme" gener i nye kombinationer og måske endda mutationer! For en stund vil vi kunne se den lille nyfødte der grådigt suger næring til sig fra forældrene, for straks efter, at gentage processen med egne børn eller at blomstre og visne som bedste- og oldeforældrene.

For mit eget vedkommende ville jeg i dag således kunne forsvinde ud i æteren i behagelig sindsro ved bevidstheden om, at "leve videre" gennem mine efterkommere... der, hvad enten de synes om det eller ej, må finde sig i at bære dele af mine gener videre og videre så længe der finder en forplantning sted!

I følge verdenslitteraturen er det ikke altid uproblematisk at være en del af en familie, men de fleste vil nok kunne tilslutte sig den gamle frase... at det er besværligt med men umuligt uden! Personligt har jeg ikke store problemer... jeg både elsker og respekterer de der kom før mig og dem der er kommet til siden! Det er dem der for mig gjorde og gør livet meningsfuldt og værd at leve.

Det absolut største og mest glædelige i mit liv har været at møde mine to sønner Jacob og Ole... dem og deres er jeg helt uden begrænsninger stolte af.