1 / 4
2 / 4
3 / 4
4 / 4
Fra professor og arkitekt Sven Hansens ødegård i Skåne 1971
...at få noget til at ligne!
Forsidebilledet herover er fra mit andet studieår på Arkitektskolen i 1971.
Det er egentlig også mit første seriøse forsøg på at tegne et stykke bygningskultur som jeg kunne lide... og nu mere end 50 år senere, spørger jeg så mig selv om, hvorfor jeg ikke helt af mig selv bare fortsatte med det!
Det kunne da godt have ført til et eller andet, synes jeg!
Hvorfor blev det kun til et par forkølede forsøg herudover?
Fra Slotsgaden 5 i Møgeltønder, Nordschleswig 1972
Fra Sønderbyvej 5 i Møgeltønder, Nordschleswig 1972
Fra Die Große Brücke i Friedrichstadt, Sydschleswig 1972
Dette at få tegnet huse og at sætte dem sammen i bebyggelser i rumdannelser der kunne understøtte de mange forskelligartede menneskelige aktiviteter fascinerede mig!
Dette at skabe rum for det levede liv blev min ledestjerne.
Ja, og hvad var så nærmere for en gammel murer og en nybagt rumartist samt en kunstner in spe , at koble sine tre spidskompetencer sammen
og kalde det hele for...
MUR OG RUM BYGNINGSKUNST
Først var det bare en ledetråd for hvad livet for mig skulle handle om, og i sidste ende blev det selvfølgelig også både firmanavn eller overskrift for alt hvad jeg lavede og mere end en gang er jeg blevet kaldt "kunstmureren"... ja, og på den måde lykkedes det mig så også at ende som "kunstner"...ha ha.
Ja, jeg ved knap hvorfor det gik i stå her!
I stedet er tiden bare gået op i hat og briller i forhold til tegneriet... så man kan da godt spørge hvor vigtigt det egentlig var for mig, at dyrke den eventuelle kunstneriske åre!
Det blev meget tyndt, og jeg må så sande, at alting bare kræver hårdt arbejde, og at jeg slet ikke har været fokuseret eller ihærdig nok på området, hvad der så nok delvist skyldes at al fokus blev rettet mod andre områder lige så tæt relateret til udvikling af god arkitektur... efter min smag!
Min faglige passion blev ydmyg og stolt folkelig arkitektur
Det vender jeg tilbage til.
Underligt nok, eller som følge af samme skift af fokus, kom jeg heller aldrig for alvor igang med akvarelmaling, som jeg ellers følte mig tiltrukket af! Som barn havde tilbragt uendelige tider med, at trykke næsen flad på ruden hos en farvehandel i en bazarbygning neden for mit første vindue i Struer, hvor drømmerierne holdt mig vågen om natten bare ved tanken om at være ejer af, især en af de store æsker med vandfarve med mindst 24 farver!
Detsværre er jeg sådan indrettet, at hvis det jeg præsterer ikke strutter i første eller andet hug, så slipper jeg det igen stille og roligt... det med at sidde og hygge sig rekreativt med noget der ikke umiddelbart peger fremad, det giver mig dårlig samvittighed over at sløse tiden bort til ingen ting! Husk på, at ingen, bare et par generationer tilbage i de slægter hvor jeg kommer fra, tillod sig at sidde eller gå med passive hænder, ja selv hyrderne på heden blev alternativt kaldt hosebindere fordi de dagen lang havde gang i et par sokker på strikkepindene.
Det sad i mig, at jeg måtte gøre mig nyttig! Og hvorfor så ikke tegne huse!
Men såmænd også i udviklingen af de første tanker om et hus kunne der da opstå et kunstnerisk udtryk synes jeg selv, og det har jeg slået mig til tåls med!