1 / 10
2 / 10
3 / 10
4 / 10
5 / 10
6 / 10
7 / 10
10 / 10
9 / 10
8 / 10
En skelsættende oplevelse
... diskret ophold omkring Karup flyveplads på Alheden ...
Flygtningene og Kartoffelskrællersken
De tyske flygtninge, fortrinsvist bestående af kvinder og børn samt ældre mænd, ankom i disse første måneder af 1945 i en lind strøm, for at blive indkvarteret i den flygtningelejr med barakker og tilhørende servicebygninger der blev oprettet- og som var under fortsat nybyggeri lige nordøst for flyvepladsen inklusive etablering af annekslejre i udstederne Pilhuse og Gedhuse.
Nuttes pensionat befandt sig i det gamle Kølvrå et sted vest for hovedvejen, medens hun selv havde fundet sig et logi på et ubekendt sted i landsbyen Grove... 6 kilometer mod vest. Derfra tog hun turen til fods gennem heden hver morgen og aften, hvor hun så også passerede flygtningelejren hver gang. Lejren der trods sin beliggenhed i Kølvrå i Karup kommune kaldtes Grovelejren, var i de seneste par år blevet etableret af den tyske besættelsesmagt på et stort område nordøst for Karup Flyveplads, som de jo i forvejen havde overtaget og var gået igang med at udbygge straks efter besættelsen.
I begyndelsen var der antageligt blevet bygget nogle interimistiske mindre bosteder sådan som man også kender det fra andre tilsvarende lejre i det besatte Danmark, men snart var man også gået i gang med at opstille diverse barakker etc. ligesom eksisterende landbrugsbygninger og militære anlæg må formodes, at have været inddraget, samt at der i sidste ende blev bygget tre større barakker der hvor nutidens lufthavnsterminal og parkering er beliggende.
Det støt stigende antal tyske flygtninge kunne ses som den ubønhørlige følge af store nederlag som den tyske besættelsesmagt nu mødte, først og fremmest ved østfronten hvor russerne stormede frem gennem Polen og videre mod den tyske hovedstad Berlin! Anden verdenskrig var simpelthen tæt på sin kulmination, og tusinder af den tyske civilbefolkningen forsøgte derfor at flygte i alle retninger... og det i en situation hvor de, uanset hvor de kom, kun mødte mere elendighed og i sidste ende en total tyskerforagt i samtlige nabolande hvor deres statsmagt havde terroriseret befolkningerne!
Flygtningelejren
Min mor var ikke nogen heltinde sådan i den politiske forstand... hun havde sin egen kamp at kæmpe! Men trods sin elendige situation, under opholdet og arbejdet i 1945, nær Karup Flyveplads i Kølvrå, oplevede hun indigneret den store elendighed der herskede der, for en større og større gruppe tyske Flygtninge. Hun kunne godt leve sig ind i deres situation og var rystet!
Selv, var Nutte jo egentlig også en flygtning! På "diskret ophold", som det dengang hed sig, når en graviditet søgtes gemt af vejen! Hun havde skaffet sig et job i køkkenet på et pensionat for tyske officerer i Kølvrå nær flyvepladsen, men hun var dog i den seneste tid, før den ventede fødsel, endt som kartoffelskræller ude bag ved... muligvis direkte tilknyttet flygtningelejren! Selv på et besat pensionat i krigstider var der lige lovlig meget lavstatus i at have en ung ugift og gravid kvinde gående!
Flygtningelejren oprettedes i 1944 1945 og fungerede frem til 1949.
Her vises de tre afmærkede barakker på den nutidige terminals parkeringsplads og dets nærmeste nabolag... Billedet er nok fra slutningen af perioden! Der er kun vasketøj uden for én barak, og der er ingen pigtråd at se!
Muligvis har der kun været hegn om den samlede lejr, sådan som det antydes på den tegnede situationsplan vist på forrige blad.
Til at begynde med, inklusiv Nuttes tid ved lejren, var det besættelsesmagten og dens soldater der påbegyndte opbygningen af lejren, fortrinsvist i den nordøstlige del, og det kan meget vel være der, at kartoffelskrælleren Nutte, med undertegnede i maven, passerede forbi morgen og aften og fik sig lettet for lidt
madpakker uden for nummer!
Der har imidlertid ikke været nemt at finde tilsvarende fotos fra det område, hvor forholdende fra start har været noget mere nødtørftige, sådan som man kender det fra andre af de mange flygtningelejre i landet.
Det interessante her er så, at stedet er det mest centrale i nutidens lufthavn!
Flygtningelejren med omtalte tre barakker er afmærket i cirklerne.
1954 Flygtningelejren i Grove er længst nedlagt og bygningerne er fjernet
Nutidens "Karup Flyveplads" og 1940rernes "Grove Flygtningelejr" samt mit fosters mulige færden i 1954 indsat i det fortidige bondelandskab i Kølvrå.
Nuttes indignation var rettet mod den ringe menneskelige medfølelse over for de stakkels flygtninge, som i Danmark på det nærmeste blev henvist til en fængselsagtig indespærring i lejre der var skarpt adskilt fra den lokale befolkning der samtidig var pålagt deciderede forbud mod, på nogen måde, at fraternisere eller indlede kontakt med- eller at tilbyde hjælp til de sultende.
Det kunne Nutte slet ikke bære, og trods alle restriktioner gjorde hun det til en daglig rutine at smugle madrester ind bag de opsatte pigtrådshegn. Det var ret så sølle mad, og ofte bare kartoffelskræller, som hun dumpede nær hegnet omkring flygtningelejren, som hun jo passerede på sin daglige rute til Grove... der hvor også de mange døde flygtninge blev begravet i grave der den dag i dag bliver plejet af den tyske stat.
På billederne kan tilværelsen for flygtningene muligvis se tilforladeligt ud, og det kan da godt være, at forholdene rettede sig op efter den første tids kaos (den tid hvor Nutte var i Grove). Til at begynde med var der knap lægehjælp og rigtig mange døde af især tuberkulose og underernæring etc. Langsomt blev tonen dog knap så hård og lejrene udviklede sig til små selvstændige bysamfund med arbejdspladser for håndværk og service samt med relevante bærende institutioner for såvel administration som for kulturbegivenheder som filmforevisninger og tilrejsende teatre m.m.
Ellers er der masser af litteratur og andet materiale om den tids flygtninge og her kan der til en begyndelse henvises med links til nedenstående:
Historien om Danmarks og de danske frihedskæmperes "ikke så helt fine i kanten" behandling af flygtningene kan desuden studeres i et lille skrift og en film fra det danske Immigrantmuseum:
Ansgård og plovdrengen (Sådan en var min bedstefar Søren også.) er fra forrige århundredskifte, og begge blev i 1940erne fortrængt af flyvepladsen og det senere lufthavnsbyggeriet, der altsammen nok har ligget lige til højrebenet i det plane terræn.
Landskabet og bygningerne fra tiderne før flyvepladsen var spartanske og typisk for den jyske hede, og der har været både små husmandssteder og større gårde fordelt med store afstande, da selv et husmandssted kunne råde over hele 200 tønderland hvor man blot en snes kilometer mod øst, i morænelandskaberne på den anden side af den jyske højderyg opererede med husmandssteder på typisk 15 tønderland eller mindre.
I terminalområdet var der umiddelbart kun to gårde... gården Hessellund og dens nabo som antageligt har været nogenlunde lige store! Dog har Hessellund nok været den dominerende ejendom, og det er da også denne der er fundet afbildet fra ca. år 1901 hvor den synes særdeles mandhaftig og præsentabel set i forhold til egnens standard.
Iøvrigt kan man nu om stunder stadig se en ægte hedegård eller husmandssted... Ansgård på frilandsmuseet i Kgs. Lyngby
Flygtningene kom i 1945 især fra Østprøjsen og de første lejre var interimistiske og tyske.
FLYGTNINGENE
Men snart voksede der dansk byggede skurbyer op og der blev dannet børnehaver etc.
Gedhuslejren ude mod vest og kartoffelskrællerne i Grove (Er det mon Nutte ovre i hjørnet?)
Landskabet Hessellund 1901 ...her med veje og barakker etc. 1945 og bygninger 2001
TERMINALOMRÅDET
Gården Hessellund i 1954ca. Nabogården til Hessellund i 1954ca
Gården Hessellund i 1901 ca.
Landskabet Hessellund 1954 ...her med veje, bygninger og barakker etc. 1945.
Gården Hessellund situationsplan 2020.
Landskabet Hessellund 1995 ...her med bygninger etc. 2020. Nabogården er væk!
Skurene afløstes snart, de fleste steder, af barakker med pigtråd og bevæbnede vagter.
Flygtningenes tid i Grove m.m. betragtes af de fleste som et tragisk kapitel i hedens historie, og det har Karup by lavet et lille skrift om:
Efter Befrielsen i 1945 stod Danmark med et uoverskueligt problem, der var svært at løse. Jyllandsposten har fokus på den ikke altid lige sympatiske håndtering af de tyske flygtninge:
"Mørkt kapitel i Dansk historie fortrængt"
De tyske Flygtningelejre i Danmark blev oprettet efter befrielsen. De første flygtninge fra Tyskland ankom til Danmark i slutningen af 1944, men langt størstedelen ankom i begyndelsen af 1945. Det skriver Wikipedia om.
"Flygtningelejre i Danmark 1944-1949"
Generelt kan lige tilføjes at man her og overalt her på webstedet, og såmænd i alle mulige sammenhænge, kan søge efter viden om hvad som helst via internettets søgemaskiner! Skulle en eller flere af de indsatte links til ekstern dokumentation derfor vise sig at være bleven forældet, så vil det formentlig være muligt umiddelbart at kunne finde finde pågældende artikler blot ved at søge på de angivne titler!
Endelig, ikke at forglemme, så har jeg tidligere kommenteret flygtningespørgsmålet under et afsnit om min mor i Familien Jakobsen:
NB.: fra Lars Jørgen!
Tillad mig lige at afslutte med en kommentar om de tyske flygtninges tilstand og den officielle danske behandling heraf, så som anbefaling/krav om stærkt reduceret- eller slet ingen tilbud om lægehjælp!
Lad mig bare røbe, at der er mange nutidige danskere der ikke tror på al den her omtalte elendighed for de tyske flygtninge! Til det kan jeg kun sige, at den slags er relativt... eksempelvist havde de det godt i sammenligning med hvad der foregik i de samtidige tyske koncentrationslejre, og for den sags skyld vel også i forhold til aktuelle forhold i Afganistan eller Sudan og andre underudviklede og borgerkrigsramte steder!
I forhold til almindelige daværende danske standarder, var forholdene imidlertid meget ringe... og det var dem min mor med græmmelse så modsætningsforholdet til.
©ollage
Da nutte under graviditeten selv måtte "flygte" oplevede hun andre flygtninge,
som slet ikke var bedre stillet end hun!