(placeholder)

1 / 10

2 / 10

3 / 10

4 / 10

5 / 10

6 / 10

7 / 10

10 / 10

9 / 10

8 / 10

(placeholder)
(placeholder)

  

...sådan gik det...

ALDERDOMMEN

KVINDERNE I ELSKOVEN

Skal "læses" med uret... Wendel var tænkt som kunstnernavn!

Kvinderne

Før mennesket, eksempelvist hos primaterne, foregik livet ved instinkt og på grundlag af genetisk arv, sådan som vi fortsat kan se det hos dyrene! Alle var forudbestemt for sin rolle i livet og ingen stillede spørgsmål ved naturens orden. Den stærkeste havde altid magten, og den stærkeste var med få undtagelser den største han.

Muligvis var ikke alle dyr tilfredse med dette, men de fleste rettede ind, hvad mennesket langt hen ad vejen også siden er fortsat med... men med den "nye" potentielle tankevirksomhed kom der alligevel gradvist hul på bylden! De svagere og især kvinderne begyndte at gøre indsigelser og protestere mod mændenes vanlige vold og andre uretfærdigheder etc.

Det var så ikke lige noget de dominerende mænd blev alt for begejstrede for... nu havde de det lige så godt! Men de lærte at bøje sig, eller måske ligefrem, at modargumentere og forhandle, hvilket måske nok kunne føre til konflikter, men dog sjældent værre end, at de stridende parter fandt en løsning og blev gode venner igen.

Fordrageligheden var opfundet sådan som den også generelt er gældende nu om stunder. Om end der altid kan findes krig, ufred og skiderikker, så er Idealet nu hos de fleste "det samarbejdende folkestyre" baseret på generelle humanistiske værdier og socialliberale strategier, der ikke mindst er formuleret og iværksat af kvinder.

Kvinderne har således gennem menneskehedens historie bevæget sig fra fødegangene og køknerne og frem i det moderne samfund... nu som toneangivne medlemmer på alle niveauer, sådan som de iøvrigt må anses at have været det længe internt i familierne hvor de i et væsentlig omfang har været bosserne, nok hele vejen fra urtiden og til nu.

Lad mig straks bekende (og for nogle læsere... gentage), at jeg er født af en enlig mor og opfostret af hende med støtte fra hendes mor og tre søstre samt veninder og arbejdskammerater... alle var de magtfulde kvinder der, sammen med andre kvinder, gav deres bidrag til min opvækst og udvikling.

Det faldt mig således aldrig ind, at kvinderne skulle være det svage køn. Tværtimod oplevede jeg dem som stærke furier i forhold til mændene, der trods brummende modstand, undvigelser og halvhjertede tilløb til opstand altid, bogstaveligt talt, endte med at falde til patten! For mig at se bestod mandelivet derfor først og fremmest i altid, at skulle behage kvinderne for at opnå deres anerkendelse og beløninger... sådan var det jo også for mig selv!

Min bedstefar fik godt nok to frikadeller hvor alle andre kun fik en, og mine morbrødre lallede bare rundt for, med min bedstemors hjælp, at gøre sig lækre over for deres kærester... men det var jo altså bare en service de fik, som tak for at gå og hakke roer hele dagen, kun afbrudt af at moge ud hos køerne. Dem var jeg ikke imponeret over, men jeg kunne godt lide dem, og jeg studerede dem, for jeg ville også gerne lære at arbejde!

Det begyndte tidligt... det med fristelserne! Dem fra det modsatte køn!

Som toårig blev jeg fotograferet hånd i hånd med min jævnaldrende kusine Tut, og det var nok der det begyndte! Det kan jeg ikke huske, men jeg kan huske, at da vi et år eller to senere legede i høet i laden på deres klitgård oppe midt i det landskab der nu udgør Løkkens pulserende sommerhuslandskab.... da havde vi opdaget den lille forskel, og jeg havde forlist min ene kludesko... og fanden var løs! Kludesko var ikke gratis i de tider, og min mor ledte den halve nat... uden resultat, medens Tut og jeg blev puttet i seng sammen med vores store Hemmelighed!

Fra da af var Tut og jeg hinandens fortrolige, men naturligvis uden at ane hvad erotik måtte være! Besatte var vi bare, og besat og uvidende var jeg også da jeg senere legede far mor og børn med naboens datter i Silstrup hvor min mor havde taget et job som husbestyrerinde og dermed banede vejen for min første guldalder sammen med den liden Karen Margrethe.

Men ingen lykke varer evigt, for da jeg efter en tid begyndte at gå i skole forelskede jeg mig pladask i Kirsten, en lille hvidhåret pige i min klasse. Det tog sin tid at krabbe sig tæt på hendes skønhed, men endelig lykkedes det mig, at indvolvere hende i et fælles projekt... en hule, bygget af kasserede begravelseskranse kun til os to, inde fra Skarrild kirkegård. Men ak, netop som jeg skulle til at erklære min kærlighed, da dukkede hendes far op! Han var degn og underviste de store børn, medens Kirsten og jeg og de andre børn i 1., 2. og 3. klasse havde den rare frk. Thygesen med det stive ben. En dag havde jeg set ham give en lussing til en af de store drenge! Og jeg, der aldrig havde set den slags før blev skrækslagen da han nu stod midt i et af mine store øjeblikke, stivnede... og sprang med ét op, som en agerhøne af reden, og spænede afsted ned af en skrænt og ud over en eng til jeg hverken kunne se eller høre nogen... hverken Kirsten eller far, og så satte jeg mig og faldt til ro ved vandets klukken ved en bugtning i Skjern Å... og der sad jeg så uden at vide, at jeg aldrig skulle se degnens datter igen, samt at jeg næste gang jeg forelskede mig ville befinde mig i 2. klasse på Struer Østre Skole.

Hun hed Vibeke og hun boede i nabolaget rundt om Tegltorvet hvor jeg også boede... først på loftet af Hotel Struer og siden i personalelejligheden på Folkets Hus, og så gik hun i min klasse... og nu gik jeg i skole hver dag og kun sammen med min egen årgang. Hun smilede sprælsk, både i skolen og når vi mødtes på marken hvor der før havde været teglværk... her var en skrænt nu overtaget af kvarterets børn som kælkebakke og Vibeke og jeg var ofte de sidste der forlod stedet hen på aftenen. Hun var enebarn som jeg, men havde åbenbart frie tøjler... og jeg havde ingen. Vi blev fortrolige.

Skuffet blev jeg jo så, da Vibeke forsøgte sig som Kirsten Giftekniv for tykke Ellen omme fra Bryggergade og jeg! Ellen ville gerne, men det var jo Vibeke jeg var forelsket i, så jeg afslog og slog mig til tåls med at vælge Vibeke hver gang vi havde sangleg i skolegården og sang "Det var på Frederiksberg jeg fik en pige kær, og det var dig"!

Vi fulgtes ad i Mellemskolen Vibeke og jeg, men pludselig var hun fast kæreste med Gert oppe fra Vestre skole! Det var ikke fordi det burde ryste mig, for jeg havde da selv rigtig godt gang i Ruth, mejeribestyrens datter på den anden side af gaden over for Folkets Hus, som min mors nye mand i mellemtiden havde omdøbt til Teglgården. Men Ruth var bare igen et platonisk forhold hvor jeg ikke lige formåede at bryde isen, så jeg indledte et bekendtskab med den dejligste pige oppe fra Jegindø. Hun hed Marion og var lige kommet i lære i en tøjbutik i Struer, og så var hun fire år ældre end jeg!

Med andre ord var hun et andet sted i livet end jeg... men uden videre var jeg der så også





Man har simpelthen  lært, at det kan betale sig, at blive god igen, hvad der kan virke indlysende. Som tænkende væsner kan enhver jo forstå, at fred og fordragelighed er nemmest og behageligst for alle! Ikke mindst ude blandt andre mennesker men også i familien og i parforholdet.



      Kvinden mellem urtid til fremtid

Et af de områder hvor mennesket har adskilt sig fra andre levende væsner er på det erotiske område. Naturligvis parrer vi os som alle andre for at få børn! Men herudover er vi også sexuelle væsner, der lige fra fødslen nyder berøring og kærtegn blandt de andre mennesker der betyder noget for os. I første omgang er det i almindelighed vores mor vi nyder at lægge os ind til, og i sidste ende er det den partner vi måtte vælge at leve sammen med, der er den attråede... hvilket dog ikke afholder os fra at lege med andre også!

Mennesket er kendetegnet ved at vi har sex for sjov! Mest betyder det noget i forhold til partneren hvor sex for mange er selve drivkraften i forholdet! Harmonerer seksualiteten vil det typisk kunne få os til at acceptere alle mulige modsætninger hos den anden. Vi er så at sige styret af seksualkraften.