1 / 9
2 / 9
3 / 9
4 / 9
5 / 9
6 / 9
7 / 9
9 / 9
8 / 9
Drengen og manden skudt op af den jyske muld.
Men ak, det der ventede var et pludselig trængt arbejdsmarked hvor der måtte tages til takke med freelance jobs som sjakbajs og daglejer på skiftende byggepladser, blandet med undervisningsjobs på både teknisk skole, arkitektskole og universitet… alt, samtidig med udvikling af et opdateret forsøg på, at gennemføre en personlig ny kampagne for "Bedre Dansk Byggeskik".
Et prøvehus opførtes i eget regi under firmanavnet Mur og Rum Bygningskunst og det fik super flotte anmeldelser i såvel dagspresse som fagpresse! Men tiden og markedsføringen var ikke med! Der blev ganske vist bygget og solgt flere huse, men det gik trægt, og økonomien strammede... men så forvandlede situationen sig helt uventet som et afsæt for det store spring ud i en personlige guldalder som international projektudvikler... først i Himalayabjergene og siden i Andesbjergene, inklusive sidespring til Afrika og Sydøstasien.
Hovednummeret i dette udvikler-cirkus var et byggekoncept for opførelse af huse med vægge og selvbærende tagkonstruktioner bygget af soltørret lerjord... Dette kunne give fattige indbyggere i fjerne bjergegne med mangel på træ, mulighed for alene ved egen kraft og uden penge, at grave dem et nyt hus eller flere op af jorden... lige der hvor de også ønskede at bygge dem.
Siden blev værktøjskassen udvidet med et koncept for bæredygtig planlægning og lokaludvikling med folkelig deltagelse... Dette blev banebrydende for udbredelse af en demokratiske udviklingskultur i Bolivia. Senere blev det samme prøvet lanceret i Cambodia, men tiden trak ud, pensionsalderen nærmede sig og bevillingerne udeblev... netop før verden og demokratiet, som idé, var på vej til at blive redet!
Min mor og jeg ved "Agnete og Havmanden" foran Aarhus Rådhus i 1947
Ude i Dalsgaard i helligdagene skøttede jeg mig ind i mellem i familiens skød og nød menneskeligheden i nabolaget af små husmandssteder. Det var der hvor den store verden begyndte på Hindbjerg Station... den gang, før verden var gået af lave, og hvor alt blev betragtet som evigt gyldigt.
Derfra gik turen via Silkeborg videre ud i det midtjyske med husbestyrerinden og kromutteraspiranten forbi, blandt andet flækken Silstrup ved landsbyen Skarrild, Skjern Å og den stille flydende kanal... hos formbrændselsfabrikanten Kjerstein, for så pludselig at bevæge sig videre og passere badehotellet i Løkken, Svirrebommen i Lemvig og hotelværelse nr. 17 på Hotel Struer i Struer... med udsigt til byens havneindsejling... og en snarlig indgåelse af livets første nære venskab og i sidste ende, at opleve debuternes debut med en ukendt pige på forsamlingshuset "Folkets Hus" også kaldet Teglgården.
Årene i Struer blev mit fundament for livet, og i 14årsalderen kom det første vink om nye tider. Min mor havde giftet sig med hoteldirektør Valdemar Jørgensen og sammen ville de starte på en frisk ude et sted på heden.
Barndomslandet i Struer mellem 1953 og 1959
Det med "hedelivet" var ikke en plan jeg var taget i ed på, og med ungdommens komme havde jeg fået nok af bondelandet! Nu skulle livet handle om dans og piger, så den planlagte deportation til Kongenshus endte i en mindre magtkamp og mig udstationeret på en kost- og realskole i byen Grindsted... langt borte i den sydlige ende af de jyske heder! Struer blev "glemt" og livet krydredes nu af mødet med nye venner, nye tøser og også helt nye tanker og former for udsyn, der for mig var af hidtil helt ukendt intellektuel karakter... fyldt med samtaler om politik og kultur, som ganske vist strøg lige hen over eller gennem hovedet på mig... men alligevel! Et eller andet sted påvirkede det jo stemningen, omend der fulgte en chokerende hård omskoling til... fra en fri gadedreng til en disciplineret kostskoledreng. Nåe ja, i det mindste var det da et forsøg på dressur!
Undervejs med det nye tilhør til Kongenshus og egnen deromkring skete der desuden dette, at jeg blev bekendt med et slægtskab til kartoffeltyskerne på Alheden, hvilket skabte den første spire til min interesse for slægt og historie… og så kom entreen på murerstilladserne i Holstebro og den helt store kærlighed før det hele endte med et svendebrev i hånden og en helt fantastisk søn på armen.
En ny og anderledes fase af ungdommen indtrådte.
Murersvenden droppede at blive militærnægter og blev i stedet soldat til fordel for den nye lille familie, før han og alle tre senere landede i Aarhus. Nu som ejer af et gammelt landarbejderhus og som studerende, og snart med nok en fantastisk søn. Alt medens store visioner og våde drømme holdt dampen oppe.
Drømme om et liv som kunstner var lagt på hylden, og målet var nu en holistisk redning af den ganske verden... økologisk, æstetisk og funktionelt... og altsammen selvfølgelig i en marxistisk indpakning.
Brødet blev dog hele vejen tjent med jordforbindelsen i orden, og ved hårdt arbejde som freelance murer og lettere arkitektarbejde. Ja og så endte "pludselig" ungdommen for alvor som nybagt arkitekt maa. Med en bestået eksamen og det eftertragtede medlemskab af den faglige forening Arkitekternes Landsforbund... og ja, nu kunne verden bare komme an!
Landarbejderhuset var skiftet ud, og et gammelt byhus var nu istandsat som familiens bolig. Det resulterede i en kommunal præmie for at forskønne Aarhus by, så den unge arkitekt kunne uden besvær gå på vandet og ud i den vide verden!
Kongenshus, her under en hedebrand i 1959, blev et nyt fixpunkt i livet.
Ja, og her er vi så nu...
Ungdommens landarbejderhus og yngste søn
Praktisk murerarbejde i studietiden
Fra Bedre Byggeskik i Aabyhøj, Danmark
Til Huse af Lerjord i Lahuachaca, Bolivia
Efter en smuttur til Sejlhusene i Struer...
...endte det med Rolighedsvej i Risskov
...og her er vi så med en selfie fra Den Gamle By, september 2019
Tillykke
...dette var "overskrifterne" til mit spændende liv, og skulle nogen efterfølgende være blevet nysgerrig efter detaljerne fra de selvsamme skitserede livsafsnit, kan jeg kun anbefale at læse videre i de nærmere beskrevne kapitler her på webstedet og i de tilgængelige prosafiler.
Beretningerne her på webstedet kan sammenlignes med fotoalbums med ledsagende tekster, og prosafilerne er så det modsatte... bestående af tekster med understøttende billeder.
Samlet udgør prosafilerne min egentlige selvbiografi, som jeg kalder:
Det... Bogværket i fire bind eller hvordan det nu ender med at fremstå, vil nok i nogen grad forekomme overlappende i forhold til de tilsvarende temaer her på webstedet, som selvfølgelig også vil være en spejling af bogværket..!
Nogle gange for der understøtter hinanden, og udgør to forskellige bud på samme fortælling!
På forsiderne af hvert afsnit her på webstedet vil der blive indsat et link til det tilsvarende bind i bogværket.
For nemheds skyld indsættes også lige nedenstående billedlinks direkte til
de fire bind
"En dreng i et spil kegler"
Byhus klar til manddommen
Afslutningen på ungdommen og arkitekt maa
HER ER MIT LIV
... fra lille dreng til gammel mand ...
INTRODUKTION
*Selvbiografien her på webstedet er primært billeder med med tekster
medens selvbiografien som bogværk mere er tekst med billeder...
I bund og grund kom jeg væltende ”hulter til bulter” her til verden,
og min vej har på lange stræk været ret så usikker og slingrende som en pinball i sin "søgen" efter point!
I midlertid har ruten også momentvist været afbrudt af klarhed og retningssans, hvilket i den sidste ende har ført til titlen på mine erindringer:
"En dreng i et spil kegler"
Umiddelbart følger selvbiografien historiens gang, fra tiden omkring undfangelsen kaldet Begyndelsen, og til Alderdommen.
Undervejs passerer den så også
Barndommen, Ungdommen og Manddommen.
STIKORD TIL MINE ERINDRINGER
Handler om min mor Krista eller Nutte som hun kaldtes i hjemmet, og hendes vej fra husmandsstedet og familien i afkrogen Dalsgaard ved Kjellerup, til Aarhus og livet som køkkenpige og ensom lille nor fra landet i den store by.
Efter en klassisk begivenhed i denne situation gemte hun sig og ventede den sidste tid ved en lejr for tyske flygtninge i Karup, før hun vendte tilbage for, at føde i Aarhus og siden tage hjem til familien i Dalsgaard... og til børnehjemmet i Kjellerup samt endelig til en plejemor i Risskov, således, at det hele endte med røræg (æggesnaps) på Kroen i Krogen i Aarhus, når mor og barn mødtes!
Den aller første erindring jeg har om livet er nok der, hvor jeg sidder hos min mor "Nutte" på kanten af bassinet til springvandsskulpturen Agnete og Havmanden, lige ved byens dengang seneste arkitektoniske klenodie...
Det nye rådhus ved Park Allé.
Husmandsstedet i Dalsgaard
Børnehjemmet i Kjellerup (nyere foto)
Familieplejen i Risskov (nyere foto)
Lykkelig tid på en formbrændselsfabrik
Det med pensionsalderen var ikke så galt endda, for hjemme igen, ventede fem børnebørn, det sidste selvbyggeri... for ikke også lige lige at nævne 2 voksne sønner... begge med både byhus og bondegård der trængte til en kærlig hånd!
...ja, og så skulle det hele jo også fortælles! Så nu henslæbtes otiumet som affældig familiearkitekt, handymand, erindringsskriver og… i stigende grad som en gammel mand der sammen med sin gamle kone lige præcist er gode til at holde sig selv og hinanden oprejst i deres dejlige aftægtslejlighed i en stueetage med have i Risskov.
OBS!
Lige nu oktober 2022 er kun første bind af selvbiografien nogenlunde færdig...
og webstedet fremstår desuden i stort omfang som en "byggeplads"
men man kan da kigge mig over skulderen i begge dele!
OG SÅ ER DET GRATIS
Deadline for det samlede projekt flyder...og med 77 år på bagen er det nok ikke klogt, at udstede garantier for noget som helst...
...velkommen, og på eget ansvar!
