1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
FORORD
Der er ingen ende på forundringen hos de fleste, når de vover sig ind på at studere menneskeheden og hvordan den lader slægter følge slægters gang!
Uanset i hvilken retning man kigger, stirrer man lukt ind i uendeligheder både "før før" og "efter efter", lige der, hvor
de første moderne mennesker, Homo Sapiens, skilte sig ud for noget der ligner bare 360.000 år siden!
Før Sapiens tid fortoner den formenneskelige udvikling sig jo mindst 75 milioner år tilbage på dinosaurernes tid... blandt små gnaverlignende pattedyr, der i et væk har muteret sig, og i den anledning har foretaget utallige genetiske kvantespring frem mod de Hominoider, som de første menneskelignende væsener kaldes!
Gennem et hav af skiftende modeller udviklede hominoiderne sine menneskelige træk, primært i form af fremadvendte øjne og gribende hænder, sådan som vi også kender nogle af dem i dag... så som Lemurer, Tarsier, Bavianer, Orangutanger og Chimpanser m.fl.
I mellemtiden har der så også huseret nu uddøde arter... de såkaldte Homininer, som i langt højere grad lignede de senere mennesker, blandt andet kendt som Sahelanthropus Tchadensis, Homo Habilis og Homo Erectus m.fl., og det var blandt de seneste homotyper at Homo Sapiens dukkede op for noget der ligner 10.000 generationer siden.
Set i disse perspektiver er det på det nærmeste kun en forsvindende lille minoritet på almindelig vis 10 - 15 generationer som, endda kun et fåtal af nulevende generationer, vil kunne finde gennem almindelig forekommende slægtforskning!
Det virker således overordnet, i det store spil, nærmest ligegyldigt med sådanne fund af få slægtninge... men her må man altså sande, at det kan optage mange mennesker i meget høj grad! Og ok, det er da også lidt spændende hvis man kan spore sine fjerneste slægtninge... eksempelvist tilbage til før Christopher Columbus og hans opdagelse af Amerika for godt 500 år siden.
Endelig sker der jo også det, at enkelte kan forvilde sig til, at finde en slægtforbindelse inde i de klerikale kredse og derfra måske også videre i adelige slægter! Ja, og er man først der, så er man såmænd nok også kongelig!
På den måde kan det pludselig vise sig ret så spændende at slægtforske... for de kongelige er typisk de der længst har været registreret i offentlige annaler!
Eksempelvis kan mine børn "spores" tilbage godt og vel forbi
Gorm den Gamle og Thyra Dannebod. Ja, og med lidt held og stor godtroenhed kan man endda nærme sig år 0! Og hvem ved... måske endda hedengangne Gilgamesh der levede i Ur for 6.000 år siden!
Det er også ganske vist!
Lars Jørgen Jakobsen
Ukendt Far
Krista Andrea Jakobsen
Samtidig, indtil 1913 var min, Jørgens, morfar Søren Erik Jakobsen tilsvarende teglværksarbejder på Vinderslev Teglværk i Almtoft nær Kjellerup.
Herefter købte han et lille husmandssted i Dalsgaard, Hørup sogn (Kjellerup), godt hjulpet af sin svigerfar Kresten Nielsen... mangeårig daglejer på Aunsbjerg.
Indtil 1916 var Grethes farfar Andreas Martin Jensen for eksempel teglværksdirektør på Ernestinehof, Stargard i Pommern.
Herefter købte han først Bjerager Hovgaard ved Odder for senere i 1924, at
blive godsejer på Agersbøl Gods nær Lindved og Øster Snede.
Grethe Eilskov Jensen
Aage Christian Eilskov Jensen
Kathrine Lund
Som rosinen i pølseenden er jeg uventet ramlet ind i en vild historie med et slægtstræ der fører en gren af mine børns slægt helt tilbage nær år 0 oppe forbi Gotland på den anden side af den Botniske bugt i de Finske skove blandt Lapper og Kvener.
Historien tog sin begyndelse da en af formødrene, en ældre præstedatter i Dybe midt i 1700tallet utidig blev besvangret af en ung håbefuld kapellan! Det var ikke så godt, men med denne hændelse blev der indirekte sat gang i en social deroute, hvor nogle kongelige gener fra midten af 1100tallet blev sendt videre gennem et par nye slægtled før de /(altså generne) landede med en gammel enke i en af egnens fattighuse.
Hun var barnebarn af nævnte kapellan, og havde haft en vanskelig tilværelse... begyndende som enlig ugift mor til en lille pige der siden var at finde blandt mine børns 32 tip tip tip oldemødre og blev forbindelsesled for min families slægtskab til selveste Gorm den Gamle og indtil flere andre kongelige!
Med kongeslægtstræet kan man således nu studere anerne noget nær 2.000 år tilbage! Granskningen står dog stadig på, og man må være forberedt på eventuelle fejlslutninger! Til gengæld inviteres enhver til at gå ind i arbejdet og eventuelt bidrage med fund af nye velbegrundede slægtninge til supplement eller udskiftning af allerede fundne!
Keld Plougmann
Der er ellers næsten ingen ende på de historier og sammenfald man kan finde, når man først begynder at rode med rødderne. Et af de for mig særlig interessante fund har således været, at jeg ved et tilfælde har fundet ud af, at min bedste ven fra de første skoleår i Struer er min fætter i 7. led efter den gamle indvandrede kartoffeltysker i 1759, Johan Georg Breuner.
Den gode Johan Georg havde 18 børn med tre koner! 3 børn med den første Anna Christina som døde før de forlod Tyskland, og 11 børn med Anna Löfler som døde 8 år efter ankomsten til Alheden, samt endelig 4 børn med Anna Nielsdatter som var hans sidste kone. Min skolekammerat Keld stammede fra Anna Nielsdatter medens jeg stammede fra Anna Löfler. Den forbindelse beskriver jeg nærmere under KeldPlougmann.
Teglbranchen
Uden sammenhænge iøvrigt har jeg også fundet et helt andet type "slægtskab"... bare ikke ved blodet, men ved en branche... teglbranchen! Først boede jeg det halve af min barndom på Folkets Hus eller Teglgården i Struer, lige der hvor flere teglværker i tidernes morgen lå i 100 år og fødte den nye stationsby, og siden har jeg jo også brilleret som murerlærling hvor jeg blandt så meget andet var med til at bygge en ringovn på Trasbjerg Teglværk uden for Holstebro!
Og så har det vist sig, at netop teglværker har fyldt op i karriererne i flere generationer:
Fra før urtidens dybder optræder et utal af kendte- og især ukendte slægtninge.
Slægter følger slægters gang og det kaldes så
ERKENDELSEN AF SLÆGTERNES GANG...
...ved jeg ikke hvor kom fra, men allerede i tre- fireårsalderen var jeg meget optaget af, at definere min familie. I min barndom flyttede min mor og jeg meget rundt, alt efter hvor hun fik arbejde... og det var åbenbart vigtigt for mig at holde styr på mit “bagland”.
Mine bedsteforældre og min mors søskende og søskendebørn var vort anker og vor familie, og den havde jeg enormt fokus på... og gavn af. Min far og hans familie var ukendte.
Først meget senere, nærmest som voksen, blev jeg bevidst om, at der også var en slægt. Dels de der både synligt og usynligt færdedes i yderkredsen af familien, og i sidste ende også alle forfædrene... de døde. Det var dem jeg havde hørt om i strofen “Slægter skal følge slægters gang” fra salmen “Dejlig er jorden”... og sådanne tanker fascinerede mig og gjorde mig nysgerrig.
I særlig grad fandt jeg det, som ung murerlærling, interessant at opdage, at der midt i den alt dominerende bondeslægt havde været mindst to tipoldefædre og en oldefar der havde været murere og endda kampestensmurere. Det var sejt syntes jeg... og jeg glædede mig over det tilfældige lykketræf... at jeg, uden at vide dette, også havde valgt lige netop det opbyggelige murerfag som mit!
Det gav en god fornemmelse af, at høre til og have rødder et sted... og det gav oven i også lyst og mod på at granske videre i først mine egne- og senere også i min hustru Grethe Eilskov Jensens familie og slægter!
...OG OM METODE!
Men hvor skulle jeg begynde og hvor skulle jeg ende... og hvad var hoved eller hale i det hele? Det forsøgte jeg at finde ud af ved hvad jeg kalder slægtgranskning! Slægtgranskning handlerfor mig om at finde- og forholde sig til hvad der umiddelbart er at finde af slægtninge, for så gradvist at skitsere et overblik... i form af et slægtstræ.
At bygge på et slægtstræ er en øvelse der reelt aldrig får ende, for der er altid ukendte slægtninge at finde, både ud til siderne og frem og tilbage i tiden. I sidste ende er jeg så også automatisk endt op i fire slægtstræer og -rapporter med både forfædre og efterkommere... samlet og fordelt over de fire grundstammer eller søjler der lader sig danne ud fra vore bedsteforældres generation.
Indledningsvist vil jeg gerne lige omtale min umiddelbare tilgang og valg af strategier for mit arbejde eller min "Slægtsgranskning". Herefter vil jeg kort præsentere den samlede slægt "Totalslægten" som jeg har kaldt de samlede fire grundslægter! På basis af dette overblik gennemgås hver af de enkelte grundstammer detaljeret i noget der ligner et selvstændigt websted for hver. Dette greb er valgt for at imødekomme de naturlige interessegrupper der uafhængigt kan formodes at danne sig i bredere forstand omkring hver enkelt grundstamme.
På samme tid stred, Grethes, oldefar Mads Ørum Jensen Madsen sig gennem tilværelsen som far til 14 børn og som kystfisker fra Ferring Strand.
I et ukendt antal generationer, skiftevis ved navnene Mads Jensen og Jens Madsen, havde familien været forankret i det lille bosted Ørum nord for Ferring.
Kollage med Familiens slægt!
Indledningsvis fabuleres der her på siderne om begrebet slægter i stort og småt.
Fra kollagen kan der klikkes videre direkte til "Grundstammerne" eller man kan vælge et af de fire andre muligheder i anden linkrække! Forklaring følger.
Egentlig er det nok noget overdrevet så detaljeret at forklare hvordan jeg har gjort og ikke har gjort! Men det skyldes at hele projektet for mig er en udviklingsproces ud i "ukendt land", og at jeg derfor har brug for at fortælle mig selv hvad jeg har tænkt på undervejs, når jeg en gang imellem lige må evaluere det forgangne for bare selv at forstå hvad det er jeg har gang i!
Til alle andre kan jeg kun anbefale at springe alle uvedkommende forklaringer over og prøve at gå direkte efter de steder på webstedet der har interesse, det kan såmænd være svært nok.
I mellemtiden vil jeg så i en blanding af generelle termer og indforståede eksemplificeringer snakke videre med mig selv om hvordan jeg bedst kan definere og forstå mine egne metoder! Sådan som jeg allerede i den blå stribe på forsiden har antydet, kan man med fordel klikke på forsidebilledet og komme mere direkte til det, det hele drejer sig om, nemlig de fire grundstammer... hvoraf den ene endda er baseret som ren fiktion eller ønsketænkning omkring min ukendte far!
Totalslægten
Siden om Totalslægterne er nær det samme som Grundstammerne, men indledningsvist kan man se en opsætning i et fælles slægtstræ hvor alle kan ses i forhold til hverandre, hvortil kommer nogle links til hjemstavne og såkaldte
Anetavlerapporter samt Forfædre- og Efterkommertræer. Se selv efter!
Slægtgalleri
For alternativets skyld kan man benytte slægtsgalleriets billedlinks som genveje til alt der lige kan vække en interesse! Forventningen er, at denne tilgang på overraskende vis kan give nogle uforudsete oplevelser .
Endelig lanceres et afsnit om slægtsgranskning hvor jeg kommer nærmere ind på overvejelser og metoder for opsætning og identifikation af de forskellige familiegrupper inden for grundstammerne ligesom der fabuleres over geografiske, historiske og genetiske forhold inklusiv tilhørende dokumentarisk materiale.
De fire grundstammer udgør i princippet, og hver for sig, et "selvstændigt websted" hvor medlemmerne af de forskellige stammer kan føle sig på "hjemmebane" i mindst et eller to af stammerne.
Disse fiskere var ekstremt nøjsomme folk og havde i århundrede levet langs den Jyske vestkyst... først i simple spændhuse bygget af strandingsgods og flettede og lerklinede grene, indtil tiden bragte dem små simple teglværk, der både i de små fiskerlejer og på de enligt liggende gårde gjorde folkene i stand til, ved egen hjælp, at kunne brænde teglsten til byggeri af både de små og store huse der i århundreder har prydet de jyske landskaber
Den gode Mads Ørum byggede sig dette fiskerhus i havstokken ved Ferring Strand, hvor han også opfostrede 14 børn!
Længere inde i landet, på den store Alhede og de andre store jyske hedesletter var det mine forfædre der huserede, og allerede længe før teglstenen havde de, ligeledes med udgangspunkt i det ældgamle spændhus, forlængst udviklet de klassiske danske længehuse med saddeltage og hvalmede gavle.
De fleste steder var såkaldte spændhuse først blevet afløst af lerklinede bindingsværkshuse, men gradvist udviklede man på dette grundlag igen det rene stenhus, dels med naturlige granitsten fundet på markerne eller senere hugget i diverse sandstensblokke inspireret af udviklingen under byggeriet af de danske landsbykirker.
Blandt fattige bønder kunne det nogen steder knibe med at skaffe granitsten, men så kunne det i stedet hænde, at man fandt lokale forekomster af kalksandsten, eller som vist herover fra Ikast kanten... at man anvendte blokke af jernholdigt myremalm!
Nå, så tror jeg da lige vi er inde og se til min anden kæphest, nemlig almuens bygningskultur. Den har indtil vor tid været noget smukkere og mere afballanceret end nogen anden arkitektur. Nutidens bygningsæstetik synes at være gået i total selvsving og har bevæget sig fra generelt, at have været fine kollektive vartegn til nu blot at være grimhedens banner for menneskenes opblæste og ukontrollable dårlige smag.
MENNESKEHEDEN
Det er ganske vist!
⚫️
