1 / 2
2 / 2

Skrivekrogen i stuen med billederne af børnebørnene og hjemstavnslitteraturen.
Webmaster for hjemmesiden/webstedet er, ikke overraskende, ham selv... mig
Lars Jørgen Jakobsen
Webstedet er produceret på min iMac. Det stod i starten på mit arbejdsværelse i kælderen på Elbækvej i Risskov, det blev også kaldt "tegnestuen" som en reminiscens fra mit arkitektliv.
Siden er den blevet flyttet... først til et midlertidig bondegårdsophold i Skuldelev og siden til en lejlighed i Langelinje i Aarhus og Sejlhusene i Struer før det endeligt landede tilbage i Risskov på Rolighedsvej 17 st. 1
hvor Grethe og jeg nu nyder vort otium, og hvor jeg netop i 2020 har fået en ny iMac som jeg kalder "Kontoret".
Der var sket det, at den gamle iMac var blevet meget langsom, og så var det program jeg ellers benyttede... Apples "iWeb" baseret på en 32-bit teknologi som ikke er opdateret de sidste mange år, hvad jeg havde valgt at leve med!
Men efter at Apple endegyldigt overgået fra en 32- til 64-bit teknologi, så vil iWeb langsomt men konsekvent uddø som en mulighed!
Derfor har det været nødvendigt med en omplantning og videreopbygning af
Lars Jørgens Websted
...som nu foregår i, det iWeb- inspirerede program, EverWeb.
Nå, nye flytninger eller ej, så er det dog altid muligt at kontakte mig her
over mailadressen:
Eller ved at ringe til mig på mobil:
29442629
Med venlig hilsen
Lars Jørgen
Nb.:
Tjae, nu er der gået seks år og jeg kæmper stadig, og efter at mit første forsøg med EverWeb først fungerede fint, så gik det hele i gentagende "frys", grundet overbelastning på i alt 8 GB! Da kneb det desuden med overhovedet at uploade nyt stof! Men så var det til gengæld kommet det der betegnes som ChatGPT. (En avanceret teknologi med kunstig intelligens udviklet inden for OpenAI).
Med ChatGPT fandt jeg på egen hånd ud af at bygge et nyt websted hvor alle temaer fik deres eget domæne, og dermed skulle "trykket" være lettet så meget at der er blevet smult vande indtil videre!
Nu i 2026 er den nye iMac så bare også ved at være udskiftningsmoden!!!
KONTAKT
Klik på logoet og åben en e-mail til mig... eller ring!