1 / 2
2 / 2

2Bund
BAGGRUND OG IDÉ
Ved indledningen til pensionisttilværelsen begyndte jeg så småt en proces med skriverier og funderinger over livet og spørgsmålet om hvad det nu lige var der var sket...! og snart blev det klart, at det var et meget vildt spørgsmål at svare på, og arbejdet med at finde svarene udviklede sig da også til en stadig mere rodet affære og… så noget måtte gøres! Noget med at ordne og systematisere... eller at lade det hele ligge.
Det sidste ville jeg have være ked af, for jeg var kommet så langt, at jeg nu var opsat på at nå et resultat... og få skrevet en rimelig buket af fortællinger og refleksioner om livet og menneskene og stederne der hvor jeg har færdedes fra barndom til alderdom. Noget sådant har knap nok eksisteret fra mine forfædres hånd, og det har jeg savnet! Hvor- og hvordan levede de, alle de, der var her før mig... og hvad tænkte de? Og vad drømte de om?
Blandt min mors efterladte ting fandt jeg nogle breve både fra hende og hendes søskende og mine bedsteforældre, så lidt har jeg da haft at tygge på, og herunder i særlig grad også et skrift skrevet en af min bedstefars yngre søstre under titlen "Til Mine Børn". Hun beskriver sin barndom og familiens situation omkring moderen, min oldemor Anne Maries død i året 1898 på familiens husmandssted i Funder Nørhede hvor min oldefar Andreas stod alene tilbage med 10 store og små børn.
På samme måde ville jeg også gerne have set og læst noget mere om hvad andre slægtninge og nærtstående familiemedlemmer ellers har gået og haft gang i, sådan både til hverdag og fest, medens de var her… eksempelvis bare lidt om deres helt almindelige daglige rutiner og hændelser, som hvad lige præcist de spiste, arbejdede med og den slags. Men ak, den slags viden er bare forsvundet i glemsel, så der tilbage kun er fødsels- og dødsdatoerne i kirkebøgerne. Ærgerligt... og deraf opstod så også den første tanke om selv at skrive noget... og som tænkt så gjort... blot var det forstyrende at konstatere at skriverierne hele tiden havnede i det rene rod, uden mål og med!
Løsningen blev en strategi eller en drejebog, hvor der er søgt at få styr på hovedgrebet til de samlede fortællingers struktur og emnevalg. Der er således fundet og skabt en struktur hvor de skiftende fortællinger, på udisciplineret vis, har kunnet hænges på et skelet i den vilkårlige rækkefølge de er dukket op... men altså så vidt det lykkes er endt i en tematisk orden og helhed.
Temaerne er sammensat med udgangspunkt i min "her er mit liv" idé... med en selvbiografi, noget om min familie og slægt samt mine passioner og projekter, etc... afsluttet med en Blog!
NB.: Bemærk at blå link under "bundlinjen" herunder, på alle sider, er indsat efter forgodtbefindende... i modsætning til de systematisk indsatte links oppe i "topstykket".


WEBSTEDET
ER UNDER OPBYGNING OG FUNGERER ENDNU NOK KUN FOR INDVIEDE OG SKÆVE NØRDER!
DET VIL VEL SIGE MEST MIG SELV..!
MEN VELKOMMEN TIL AT SE DIG OM SÅ LÆNGE DU ORKER!
...du er lige landet her hvor jeg tumler med de ting der interesserer mig mest, lige fra verdenssituationen og til mig selv...
sådan lidt á la "her er mit liv"!
Klik på billedet og tag en genvej til webstedets Temaoversigt
Billedet her er et lille stykke humanistisk arkitektur med selvportræt fra en af livets byggepladser!
VELKOMMEN
Venter
Igang
Klar
Edikt