Kernen i hjemstavnen var  det som almindeligvis opfattes som Kjellerup by og sogn, men som reelt er Hørup sogn og tilhørende ejerlav. Herefter kommer et lag af nabosogne Sjørslev, Levring, Hinge, Vinderslev og Thorning som den nærmeste omegn. Hertil kunne man lægge sognene Vium og Grønbæk for at have det der i perioden 1970 2007 udgjorde Kjellerup kommune, ja og sÃ¥ mangler man bare Grathe sogn, sÃ¥ er Lysgaard herred samlet! Dette herred kan man kalde Sine og Sørens direkte hjemstavn... det var  her de havde sat deres spor! Selvfølgelig gennem dagliglivet i 70 Ã¥r, men ogsÃ¥ ved at deres ældste søn Henry bosatte sig som bonde i Marsvinslund i Vium sogn.

Når naboherredet også er talt med som hjemstavn skyldes det mest nære slægtsrelationer i Hids herred og hel klart det faktum, at Søren var født i Funder hvor faren og tolv søskende havde sat sit præg, og hvor også en søster og tre halvsøskende fortsat levede og arbejdede.

På kanten af hjemstavnen og overlappende et stykke uden for de to herreder er der desuden to lokalområder... "Alheden" og "Julianeheden". På kortet er de markeret med farverne lilla og base, og man ser hvordan de hænger på Sine og Sørens hjemstavn! De er begge brudstykker af det store landskab der breder sig sydover fra Viborg vest for den gamle hærvejsrute, der dybt nede blev blev opslugt i de store tyske hedelandskaber... hele vejen med noget lignende hundrede kilometers afstand opstod der i midt i 1700tallet små kolonier af tyske hede- opdyrkere både i Jylland og Slesvig! Det strøg kalder jeg Kartoffeltyskerland, og havde jeg tid ville jeg gerne udforsk hele ruten!

Eftersom jeg er ubeskrivelig langsom og snart 80 år gammel ville det være en utopi at forsøge noget sådan, men jeg vil gerne fortælle hvad jeg ved om den helt store koloni eller kolonier der udviklede sig på Alheden og lidt om Julianeheden der var et af en håndfuld andre mindre tiltag blandt andet Frederiksdal hvor jeg selv havde fornøjelsen at bo som 4årig... ikke bare fordi disse kartoffeltyskere er en spændende historie i sig selv, men aller mest fordi min bedstefar Søren og dermed også jeg selv var i slægt med flere af de familier der slog sig ned i Havredal og Grønhøj i 1759 og 1760.

MÃ¥ske har der altid været noget "her kommer jeg" over kartoffeltyskerne, det ved jeg ikke nok til at kunne konkludere, men det er mit indtryk, og helt sikkert sÃ¥ var der for mig ikke den samme aura over  min bedstemor Sines forfædre! De var nok bønder, men ogsÃ¥ hÃ¥ndværkere hvoraf to par af mine tipoldefædre der var snedkere boede og levede med deres familier i Øster Bjerregrav og Kousted sogne i Sønderlyng herred i Ommersyssel, der pÃ¥ et tidspunkt frem til 1970 i indgik i henholdsvis Viborg og Randers amter! Der er næsten ingen efterladte spor efter dem, men de havde hver en søn og en datter der fandt sammen og som helt unge forlod barndomshjemmene for at flytte til Højbjerg sogn i den yderste nordøstlige spids af Lysgaard herred.

Typisk for datiden havde al fokus været på manden Søren og hans slægt, alt medens enhver interesse for kvinden Sines ophav var nærmest ikke eksisterende! Men lidt hørte og fandt jeg dog på Sines hjemegn som jeg indlemmer som et eksilhjemstavn "Ommersyssel".

som jeg kalder Kartoffeltyskerland, men som ellers heder

. De er specielle i sig selv, men er også slægtsbaserede eftersom Søren stammede fra denne befolkningsgruppe

, og med farverne lilla og base når det handler om "Kartoffeltyskerlandene" ude på Alheden og Julianeheden!

Hørup sogn, der pÃ¥ kortet er markeret med en mørkere grøn farve i midten af hjemstavnen, har antageligt, som ogsÃ¥ langt de fleste andre sogne, eksisteret som udsted eller landsby længe før det blev kaldt et sogn... helt tilbage i bronzealderen og muligvis ogsÃ¥ i bondestenalderen, hvor heller ikke de ældre sammenslutninger herrederne og syslerne endnu var dannet! AltsÃ¥ dengang hvor de første jæger- og samlerfolk udvidede med agerbrug og dyrehold, for i samme Ã¥ndedrag.4  ogsÃ¥, at bygge langtidsholdbare huse hvor bÃ¥de de selv og dyrene kunne finde ly samtidig med, at de sÃ¥ ogsÃ¥ kunne have et sted at opbevare grej og høstudbytter.

Hørup kan således sagtens have hørt til blandt de aller første bopladser på egnen, hvor en familie eller klan som de første kan have slået sig ned ved Tange Å, neden for den store bakke hvor kirken ligger i dag! Her kan de så have boet og arbejdet samtidig med at de også har kunnet fortsætte jæger- og samlertilværelsen i det territorie der hen ad vejen blev til Hørup sogn, og op gennem middelalderen endte opdelt i fire ejerlav... som jeg kommer tilbage til...

Hørup, Kjellerup, Almtoft og Dalsgaard.

Omegnen og hjemstavnen har vel egentlig været det samme, dog med kartoffeltysker- landene liggende på udkanten... men dog nærværende, i kraft af Sørens slægtskab til de hårdføre tyskere. Men der hvor familien havde haft sin omtrent daglige gang, var i den nærmeste omegn i sognene lige omkring Hørup sogn... Vium, Sjørslev, Levring, Hinge og Vinderslev og . Tilsammen udgjorde de også Kjellerup Kommune der eksisterede fra 1970 2007. Hertil kunne så lægges Grathe sogn ved Hauge Sø hvor Sørens morfar havde haft sit domicil.

Resten- eller det yderste af hjemstavnen var sognene Lysgaard, Almind, Elsborg, Højbjerg,

Grønbæk Thorning

, hvoriblandt han kunne finde bÃ¥de sin bedstefar og oldefædrene tilbage til tiptipoldefaren ude pÃ¥ Alheden! D.4 els pÃ¥ Knudstrup Mark eller Thorning Vestermark som seneste lokalitet ogsÃ¥ .4 kaldtes, og som i dag heder  Bødkersmindevej 8... men det sted og de endnu ældre steder... Trehuse, Havredal samt Grønhøj og Resenfelde vender vi ogsÃ¥ tilbage til...

Julianehede ligger i landskabet mellem Engesvang og Kragelund og rummer knap så direkte slægtninge, men dog et par interessante fortællinger relateret til både slægt og familie, ja jeg har endda selv, engang i 4årsalderen, boet tæt på i .4 Frederiksdal på kanten af området Kragelund sogn nær Kjellerup kommune! Det var i cykelafstand fra husmandsstedet i Dalsgaard, og når det var... sad jeg altid på første parket i en flettet kurv der hang på styret af min mors cykel.