Spiritualiteten er antageligt den væsentligste kraft der adskiller mennesket fra alle øvrige dyrearter! Såvel egern, som aber og de første mennesker med flere har anvendt sten til at knække en nød med, og lignende færdigheder er yderligt set på tværs i andre forhold... dyr, dyr og mennesker imellem!

Brug af forefaldende ting, og opfindelser af værktøj, kan således ikke alene have defineret overgangen fra aber til mennesker eller fra hominider til homininer!

Nej, det der gør et menneske er  

når kødet rystes godt og grundigt sammen

med både tænkning og ånd...

...da kan menneskelivet folde sig ud i sin egen jamsession

og stærke emotionelle følelser og gode ideer kan opstå!

Tænkning foretages med hjernen og det er almindeligt antaget, at kvaliteten af tænkningen er afhængig af hjernens masse og overflade, hvorfor man ikke kan afvise, at dyr også kan tænke! Men altså, med sin forholdsvist meget større hjerne er mennesket milevidt foran alle øvrige dyrearter... sådan som det også både kan måles i kilo og i færdigheder... og lad os bare stoppe her med at fastslå, at ingen dyr kan løse selv den simpleste matematiske ligning!

Dyr kan også føle, lige såvel som de i forskellig grad både kan reagere på egne og andres følelser... men dyr kan ikke på afgørende vis gøre noget ved deres følelser. Dyr kan søge og følge sine instinkter men kan generelt ikke ændre på sine naturgivne vilkår! Hertil skal dog tilføjes, at der godt kan forskes mere i dyrs ånd og intelligens..!

Mennesket kan tænke og analysere abstrakt og det kan forestille sig ting og forhold der ikke eksisterer og, som kunne være anderledes etc. Ja, det kan rent faktisk bearbejde sine følelser og spiritualitet... samt kombinere dette med viden og skabe ånd og... GUD!

Det vil sige, at den unikke gud i givet fald findes og skabes i det enkelte menneske og at den fælles gud eller guder skabes af menneskeheden i åndelige fællesskaber. Gud er således i mennesket og formes og besluttes af mennesket! Det er derfor altid på tide at menneskeheden indser, at det ikke er omvendt.

Dette beror åbenlyst på menneskets sansebevidsthed, hvor vi normalt har god direkte kontakt til de fem sanser for syn, hørelse, smag, lugt og følelse... ligesom  vi ubevidst hele tiden benytter os af balance- og kropssansen, samt sanserne for tale/sprog, tanke, identitet, varme og liv. Se evt.: "Menneskets 12 sanser".

Alle mennesker har en mere eller mindre udviklet trettende sans for spiritualitet...

Spiritualitetssansen udgør i særlig grad vor intuition og indre stemme, og den ligger helt inden for vores personlige verden som en naturlig del af vort liv. For nogen gemmer den sig i passivitet og svækkes på samme måde som urørte muskler svækkes og  derved hæmmer bevægelse. Også spiritualiteten trives gennem daglig øvelse... såvel blandt troende som blandt ikke troende!

GUDERNE

Tro og tilbedelse har til alle tider været en faktor!

Passionerne

Velkommen

Biografien  

Jokere

Blogen

Hændelser

Projekterne

Familien  

Slægterne

Baime

Eksempler

PachaMamma

Thor

PeterPlys

BobDylan

Budha

Enheduanna

SteenEiler

Ra

Mao

VS

Afrodite

AkselLarsen

Darwin

GudFader

Shamanerne

Afsnittet her om "Guderne" er nok især interessant som et antropologisk indslag om de menneskelige behov for-, og søgen om, noget at tro på..!

Forskellig gudsdyrkelse har sat sig spor i de seneste 65.000 år. De ældst kendte spor er således neandertalske shamanistiske, hulemalerier fra den tid. Siden, efter overgangen mellem jæger- og bondesamfund for op til 12.000 år siden, viser sporene mere små og store skulpturelle totemfigurer og tempelbygninger!

På vej gennem historien er der vedvarende opstået lokale spirituelle og overtroiske forestillinger på stammeniveau. Disse har så gradvist udviklet sig i større og større samfundmæssige sammenhænge, primært med fokus på, at skabe en fælles forståelse af det hele... "livet og sådan"! Mennesket har således vist sig som vel nok skabelsens eneste dyr, der konkret bekymrer sig om- og tænker på sin egen eksistens. Dette har i mange udgaver ført til en forståelse der gennemgående forklarer verden ud fra transcendentale standpunkter og relative religiøse termer der overtrumfer såvel fornuft som naturlove! Begreber som guder, ånd, sjæl og skæbne kom i spil i bestræbelserne på at forklare verden.

OK. Men så skete der jo bare det, vi ved alt for godt..! Nemlig, at de stærkeste og mest dominante religioner rettede ind og dannede menigheder, der igen udviklede sig og voksede til den håndfuld af verdensreligioner, der i dag huserer  

kloden rundt... hvor de med hver deres "eneste" gud og tilhørende færdigstrikkede vejledninger og irrationelle  påbud reelt forvirer, fordummer og tyranniserer menneskelivet.

Disse "ubestridelige" religiøse strategier, støtter angiveligt skabelsen af sammenhængskraft menneskene imellem, og har således i de seneste vel 5.000 år med skiftende kraft, og såvel med det gode som det onde, søgt at dominere den ganske verden med sine budskaber. Nogle gange- og steder er det lykkeds ud i total kontrol over selv meget store menneskemængder og landområder! Men dog er det overordnet aldrig lykkedes vedvarende, at nå- og favne (undertrykke) samtlige mindre etniske og for den sags skyld politiske, kulturelle og "ikke troende" befolkningsgrupper.

Alt har sin tid.

De mindre, etniske og kulturelle... men også religiøse, befolkningsgrupper er i princippet blot afvigende, udgaver af de store religiøse masser, og de er som sådanne ikke reelle alternativer for disse! Det vil sige, at det især er de "ikke troende"... de, der bevidst eller ubevidst har valgt en videnskabelig, fornuftig og rationel tilgang til en forståelse af livet og dets mening, der står som det klareste alternativ til samtlige religioner, og dette for så vidt også i forhold til andre især dogmatiske "uimodsigelige" politiske kræfter.

De "ikke religiøse" grupper kan vi kalde "fritænkere".

Fritænkerne mener grundlæggende som antydet, at verden alene kan forklares ved hjælp af videnskab, fornuft og rationelle logiske erkendelser!

Kort sagt, man mener, at der findes en naturlig forklaring på ethvert fænomen i verden, og sker der det, at man ikke forstår en given sammenhæng! Så er det fordi menneskene endnu ikke videnskabeligt og rationelt har fundet svaret.

At der findes en gud, eller en anden form for intelligent skaber, anses for udelukket.

Personligt frasiger jeg mig ikke enhver religiøs tanke... men spirituel, det er jeg ikke! Alligevel kan jeg godt tage mig selv i, at udbryde et "7 - 9 - 13" og banke under bordet, dersom jeg i for høj grad har udfordret min skæbne med uhøvisk tale eller lignende! Dette nævnt for at understrege, at jeg godt kan forstå religiøse tilbøjeligheder, for det er svært at mangle et kompas når livet kompliceres! Men jeg tror ikke på overnaturlige fænomener formuleret af mennesker, lige så lidt som jeg iøvrigt tror på nævnte egne besværgelser... også her dur kun en større og bedre omtanke for at undgå dumheder... som man så ellers må lære at leve med!

Nu er mennesket jo i det hele taget et stærkt sammensat væsen, og for nogle er det nærmest umuligt at "finde sandheden" i bare én retning! Mange må have et frit valg i enhver situation! Sådan nogen kaldes "skeptikere"!

Skeptikere er ofte i tvivl og forholder sig, ja skeptiske, over for såvel religion  som videnskab! Faktisk mener de, at verdens og universets basale mening grundlæggende er over mulig menneskelig intelligensniveau men, at vi selvfølgelig godt kan finde mange svar! Vi vil bare aldrig kunne finde det fulde svar... uden at stå med endnu flere ubesvarede spørgsmål.

"spirituelt jeg" og "uophøjede rationelle værdier"

ERKENDELSE

Selv ser jeg mig som en skeptisk videnskabelig fritænker:

På den ene side vil jeg ikke afvise almengyldig religiøs moral- og adfærdslære af humanistisk karakter i sin rene form, og uden fantasifulde men udokumenterede fortolkninger... omend jeg, som antydet, godt selv kan have en splint af overtro, velvidende at dette er helt uden for skiven!

På den anden side er jeg ikke overbevist om videnskabens grundtese, om at universet og al eksistens har taget sit udgangspunkt i en ufattelig begyndelsestilstand i form af et enkelt ur-atom, eller som andre påstår, en tung ultra varm masse på størrelse med en bordtennisbold eller om nødvendigt  en badebold... og i alle tilfælde frigivet og udløst ved Big Bang! Det er en forklaring der må gøres bedre!

Big Bang, som sådan, er jeg dog med på! Alt skal have en begyndelse og en ende. Først skete det på et splitsekund, og siden er processean aldrig ophørt!

De nærmere omstændigheder herom ses der nærmere på i næste afsnit.

"BigBang"

"slut"

At menneskene milliarder af år senere dukker op af evolutionens tilfældige mutationer og selvstyrede vedvarende naturlige tilpasninger til klodens skiftende levevilkår anser jeg indiskutabelt som givet.

Hatten af for Darwin.

På næste side præsenteres de valgte "guder" og andre "influensere", som hver især efterfølgende er tildelt deres egen side med billeder og korte introducerende tekster og eventuelt links til eksterne websteder.

Efter smag og behag er det jo så også muligt, for den sags skyld, at google andre "guder" i tilhørende og tilstødende miljøer!

...men begynd nu bare her med

"Eksempeloversigt"

I slutningen af den rigtige skabelse... først den fysiske med Big Bang og Klodens  dannelse, og så den biologiske med Livets opståen, da udviklede der sig et tredje parallelt spor specielt for den menneskelige åndeliggørelse! Det jeg indledningsvist vil kalde "den spirituelle skabelse"! Uden og med en Gud!

Spiritualiteten debuterede i god tid, længe før de første Homo Sapiens mennesker dukkede op, for mellem 200 og 300 tusinde år siden! Der er i hvert fald mange mennesker med kendskab til nulevende dyr, der har set dyr nyde stemningen under en solnedgang, eller de har set, visse dyr sørge over afdøde artsfælder... og så kan det jo ikke være utænkeligt, at også de aller første menneskelige skabninger som Homo Habilis for 2.6 millioner år siden, eller for den sags skyld de første abemennesker Sahelanthropus Tchadensis 10 millioner år endnu tidligere har gjort noget lignende! Ja, og hvem ved om ikke de aller ældst kendte stamfædre til menneskene, Lorierne af lemurslægten, allerede har siddet i læ på en gren et sted under en troperegn og har følt sig ramt af en salig og nærmest åndelig oplevelse, helt tilbage for 90 millioner år siden længe før Dinosaurerne uddøde for ca. 65 millioner år siden! Det kan ikke udelukkes!

Såvel iagttagelserne af nulevende dyrs tilsyneladende åndelighed, som mine sværmerier vedrørende meget tidlige åndelige aktiviteter blandt menneskets aller fjerneste forfædre indikerer, i givet fald, at åndeligheden i nogen grad altid kan, og må, have eksisteret... nærmest som en biologisk hjerneaktivitet blandt alle levende væsner. Denne sandsynlighed er for mig en overraskende opdagelse!

Hidtil har jeg, og vel også de fleste, været overbevist om, at mennesket var alene om at udleve åndelige oplevelser! Men altså, hvis vi mennesker ikke er alene om de åndelige oplevelser, så kan vi dog være helt sikre på, at vi er den eneste dyreart, der med tiden har sat ord på samme fænomener, og det har vi antagelig gjort lige fra de første trin ind i menneske- heden for mellem 500 og 1.500 tusinde år siden, der hvor vi først som Homo Erectus og siden som Homo Heidelbergensis og Homo Neanderthalensis, endnu kun delvist havde udviklet et talesprog. Formentlig trængte, det at kunne tale sig på for, at få styr på det praktiske dagligliv, men altså nok også med bud til en spirende spiritualitet!

Gisninger er det selvfølgelig, for vi ved kun meget lidt om disse tidlige menneskeligheder, og det meste vi ved, både om dem og om de første moderne mennesker, Homo Sapiens... det har vi mest fra fund af stenredskaber og efterladte knogler! Og den slags fortæller ikke meget om tilstedeværelsen af åndelig udvikling! Tidligst fra tiden, for omkring 500 tusinde år tilbage, er der begyndt at dukke  reelle spor op, som kan antyder eksistensen af det åndelige menneske! Det første var i form af et menneskelignende torso i lommeformat, bestående af kalksandsten og fundet i Tan-Tan Marokko.

Det skete netop i samme tidsperiode som, hvor de første mennesker begyndte at tale, og hvor menneskenes første moralbegreber begyndte at tage form... hvad der så alt sammen så bare synes bekræftet ved fundet af

"Venus af Tan-Tan".

SPIRITUALITET

Det er nok tvivlsomt, at kalde sådan et lille torso guddommelig! Det har næppe kunnet gøre megen anden gavn end, at have repræsenteret en længsel og/eller at have udgjort en påmindelse om et eller andet for figurens indehaver! Eksempelvist... gode følelser for et andet menneske!

Og nej, det kan ikke betegnes som guddommeligt... men det kan være fantastisk!

At benytte begrebet guddommelig indikerer jo, at der kan stå en højere overnaturlig magt bag og det er, for mig, efter alt at dømme... utænkeligt.

Der findes ikke nogen, nok så lille eller stor gud, som ikke er opfundet og ophøjet af mennesket og dermed, i princippet, udelukkende eksisterer som ren og skær menneskeligt hjernespind... det er evident, og alt andet må være indbildning!

Intet tyder dog på, at en sådan kendsgerning vil påvirke troende mennesker til at opgive deres religion, og jeg vil da heller ikke anfægte nogens religiøse frihed!

Da jeg imidlertid, som otteårig skoledreng, fattede mistro til bibelhistoriens fantasirige lære om troens frelse luftede jeg mine tanker for min vise bedstemor

Nielssine Jakobine Jakobsen, født Nielsen

og hun svarede...

Enhver er salig i sin tro!

Den tyggede jeg længe på og besluttede mig så for hvad jeg i dag vil kalde "frisind ...men"!

Guder og tilhørende religioner er jo ganske vist ikke så ringe endda, for i udviklingen heraf er jo indgået mængder af positive tanker og beskrivelser af gode gerninger, som har højnet menneskelivet og gjort individer, såvel som hele folkeslag, både stærkere og mere modstandsdygtige i forhold til at kunne leve et sundt og givende liv hver for sig og sammen..!

Ja, "tro" har således trods sine "langt ude" præmisser gavnet evolutionen,

rigtig meget... og det er godt.

Skidt er det imidlertid, at de fleste religioner, af misforståede "pædagogiske" hensyn, ofte opererer og manipulerer med særdeles irrationelle og skadelige belønnings- og strafsystemer som i mange tilfælde, og ikke mindst i totalitære sammenhænge, blænder tilhængerne og gør dem til nyttige idioter i noget der ofte ender med, at være i ondskabens tjeneste!

De gode hensigter går fløjten og naiv dumhed og spekulativ ondskab i forskellige meningsløse kombinationer tager over!

Min første rystelse var Abrahams sindssyge planer om at ofre sin søn Isak på Guds alter... allerede der hoppede kæden af, Gud er som åndelig narko!

Men hvad så? Man må jo have noget at læne sig op af! Kan man undgå overtro? Betænkeligheden har hærget længe... men her er mit bud:

Jeg... vil være tro mod mit eget over-jeg ligesom jeg altid vil tilpasse livet til imødekommelse af min tids uophøjede rationelle humanistiske værdier.

   endelig muslimerne... og så kender vi balladen! Før ham, og ved siden af, var og er der mange andre guder, og det er ikke meget bedre... de fleste religioner skaber måske nok fred indadtil, men udadtil er de fleste parate til, at slå ihjel i guds navn.

Tilbage i bjerghulerne havde man ingen guder i moderne forstand... man tilbad naturen og symboler for den, som løve-ånden og moder-jord etc. Fælles for alle guder er dog, at de er opfundet af mennesker og kun findes i menneskets fantasi.

Altsammen vel som billedliggørelse af en vedvarende daglig menneskelig bøn om det daglige brød og om frugtbarhed på enhver facon!

Urtidens mennesker var alle nomader. Det vil sige jægere og samlere, der altid var på farten i større og mindre grupper, hvor de først og fremmest fulgte det vildt der var at jage... og hvad der ellers var at spise. Med dette liv var de, i givet fald, nødsaget til at medbringe eventuelle spirituelle relekvier som "håndbagage", om man så må sige... og det forklarer måske de små dimensioner på figurerne! På et tidspunkt primært omkring Homo Sapiens udbredelse er der øjensynligt opstået en tilstand hvor de ellers spredte nomadegrupper skabte faste tilholdssteder permanent eller sæsonbetonet for større forsamlinger af mennesker! Det foregik af gode grunde i bjergegne hvor de kunne søge beskyttelse i omfangsrige hulesystemer, og der opstod så hulemalerierne... ofte i særskilte huler hvor de så bidrog til måske til en ophøjet stemning blandt de folk der, formentlig, samledes her... omkring fælles anliggender af politisk og religiøs karakter, hvilket vel nok nærmest kom ud på et... vi ved ikke noget med sikkerhed! Det foregik trods alt omkring 40 tusinde år før paradisets have, der hvor Abrahams gud regerede!

Den gud var en monoteistisk gud der tilhørte først jøderne, så de kristne og

Hvad jeg nærmere mener med et "over-jeg" og "uophøjede rationelle værdier"

vil jeg foreløbig lade stå mellem linjerne her på siderne, hvor jeg umiddelbart vil genoptage mit research af fødekæden for den spirituelle udvikling, og der

vil jeg naturligvis fortsat komme ind på "gudernes" medvirken

i både snæver som bred forstand.

Muligvis var stenen "Venus af Tan-Tan" i første omgang en naturskabt sten, en såkaldt manuport, der først er blevet endelig tildannet da det kom i hænderne på et menneske! Spor af nogle ridsemærker kunne godt tyde på dette. Om det så forestiller en mand eller kvinde er vanskeligere at fastslå... men set i sammenhæng med senere fund af tilsvarende små barmfagre torsoer er der grund til at antage, at det har været set og tænkt som en kvinde!

Der gik ganske vist en rum tid på 250 tusinde år før næste miniaturefund, men det er helt sikkert en kvindetorso, og det blev fundet  i Berekhat Ram i Golanhøjderne, og også her formoder man, at der er tale om en naturdannet kalksandsten der i lettere grad er bearbejdet af et menneske! Denne gang bare langt tydligere for, at fremkalde og understrege nogle ret så sensuelle kvindelige former... sådan som det skulle vis sig, at blive almindeligt og dominerende for, hvad man kunne kalde en heftig venusdyrkelse gennem de næste 200 tusinde år, hvorefter sådanne små skulpturer af såvel fagre kvinder som mytiske dyrekroppe tillige fik selskab af komplementære hulemalerier verden over!

Medens Venus af Tan-Tan kan være fundet af så fjern en forfar som Homo Erectus, og Venus af Berekhat Ram måske af en Homo Heidelbergensis, så er de ældste fund af såvel figurer som hulemalerier i den kommende epoke mellem 100- og 10 tusinde år før nu, formentlig være gjort af de sidste Homo Neanderthalis og de første homo Sapiens, tidligere kaldet Cro Magnons.

Perioden falder sammen med en evolutionær udvikling af dopaminfølsomme receptorer i homininhjernerne, med fremkomsten af det menneskelige behov for anerkendelse til følge! Det vil sige, at spiritualiteten trængte sig på medens der endnu aldrig er blevet talt om "guder".

Nej, men man var nu tæt på, hvis man da ikke ligefrem var godt igang! Som vidnesbyrd for denne udvikling stødte man i Tyskland, for ca. 40.000 år siden, på en figur af blandet skikkelse med en menneskekrop og et hoved af en løve, hvad der vel næsten kun kan ses som tegn på en menneskelige forestilling om en sand tilstedeværelse af gudelige kræfter i dyreskikkelsen... til gavn for jagtlykken!

Dette "Löwenmensch" var skåret ud af et stykke elfenben, formentlig fra en Mammut. Det samme var en anden figur fra samme tid og sted, men det var et torso af en særdeles barmfager og kønnet kvinde, "Venus af Hohle Fels". Samtidig med at være den ældst kendte, og ubestridte, gengivelse af et menneske er hun efter al sandsynlighed også udtryk for tilbedelse af "Moder Jord" som en

gudinde for frugtbarhed!

...og det var så bare begyndelsen, for nu blomstrede en kunstneriske aktivitet overalt i verden, hvor man i form af fantastiske hulemalerier bidrog til en stadig forankring af den menneskelige spiritualitet.

Muligvis er jeg ved at slippe jordforbindelsen, men jeg må altså dykke længere ned i det dybe vand her..!

Spiritualiteten har stået stærkt som skabelsens "tredje ben", foruden det første bens geologisk fysiske skabelse og det andet bens biologiske skabelse... Men i modsætning til de to sidst nævnte, hvis kendsgerninger må anses som værende uomtvistelige, så må forståelsen af spiritualiteten nok, nu med de moderne tider, finde sig i, at blive revurderet og muligvis omdefineret!

Udgangspunktet for denne proces må være, at verden umiddelbart er skabt gudefri og uden overtro af enhver art... men, at der er tilsat et vist intuitivt frisind i det tredje spirituelle ben. Ja, og hvad så?

Jo, det at være spirituel indikerer almindeligvis et åbent sind, der for den enkelte betyder parathed til at lade sig inspirere i livet, helt som det tilsvarende også er gældende for kloden... at det spirituelle ben på en gang er bærende og parat til påvirkning fra omgivelserne! Således, at forstå, at spiritualitet ikke er en entydig størrelse, men at den især afspejler den påvirkning den er eller har været udsat for, hvilket her vil sige menneskehedens intuitive valg!

Det er lidt indviklet, men det ser ud til at menneskedyret er tildelt en intuition, der er gearet til at finde noget at tro på som eksempelvist, at der er en mening med livet...! Det er der ikke... men instinktivt vil mennesket altid lede efter denne mening... og mange finder den! Fantastisk!

Til at begynde med fandt hver mand måske sin egen gud eller flere! Nå guder var det måske ikke, men så var det

at det instinktivt kan aflæse varsler om denne mening, hvorefter man med fordel kan forsøge, at imødekomme sådanne forudsigelser og, ikke mindst aktivt, gennem bøn kan gøre sit til... ikke selv at stå i vejen for sin egen lykke!

Den kamp er der skrevet hele biblioteker om, og jeg lader den lige blive stående der! For som også antydet, er jeg overbevist om, at såvel livet samt hele dets indhold er igangsat af ukontrollerede tilfældigheder, hvoraf intet er forudbestemt!

Absolut intet er forudbestemt, men som en Joker indtræder dog menneskehedens evne til tænkning og handling med indbyggede muligheder for påvirkning af klodens og menneskehedens skæbne i småt som stort... inklusive et såvel kollektivt som personligt ansvar på alle niveauer! Alt det som her på siden hidtil er henført til det spirituelle ben!

kloden rundt

opfattet mere som et evolutionært resultat af menneskelig virksomhed og tænkning, end som den åndelige naturkraft det hidtil er blevet udlagt som.

Såvel af religiøse som af spirituelle analytikere!

, som  bærende begreb, at være udfordret og  på vej til at blive redefineret

udskiftet af filosofisk analyse som den mest bærende betegnelse for det tredje begreb!

Man har glemt, at man i krig og kærlighed altid skal holde et øje på klem!

Det gik godt længe! Fra den første bakterie på kloden og til knap 4 miliarder år senere, hvor det første menneskelige væsen Sahelanthropus Tchadensis rejste sig på bagbenene og helt sikkert må have slået sig for brystet af begejstring! Da havde kloden hidtil klaret sig selv og fungeret med den naturlige fødekæde, hvor alt levende, dyr og planter etc, havde fortæret hinanden samtidig med, at man også havde formeret sig og fyldt kloden med liv.

Men så var tiden også inde til, at det spæde menneskelige sind indledte sin sejersgang som invasiv art, og i løbet af knap 60 millioner år, i det mindste bredte sig ud fra Afrika til såvel Europa og Asien, alene inspireret af sine spirituelle og dermed også nysgerrige tilbøjeligheder... før Cro Magnon, de første Homo Sapiens eller det Moderne Menneske i en og samme person dukkede op og overtog verdensscenen og udviklede de første spirituelle tilbøjeligheder!

Vi har hørt om det... ingen husker det, og der gik omkring 59.5 millioner år før man efterlod sig synlige tegn på fænomenet ..."Venus af Tan Tan, Marokko", og mon ikke det også var tiden hvor religionen så småt trådte til

Menneskene

Bosætningen

Historien

Skabelsen

Emner

Arterne

Kulturerne

Kvinderne

Guderne

Kunsten