Vedrørende mulige glemte bebyggelser peger forfatteren og bygnings- arkæologen Peter Fisker desuden på indicier for, at der tidligere kan have været en fortificeret gård i området! Nærmere bestemt på en høj "Gårdsted Banke" nær gården Dalsgaard og kun 500 meter nord for den glemte Dalsgaard By. Denne banke og et par tilstødende flade frugtbare arealer nordøst og sydøst for  kan således, på forskellig vis have været en del af et- eller et par voldsteder, bygget et sted i perioden mellem år 1100 og 1300 omkring en bondegård på et af de flade arealer, og sammenkædet med et udsigts- og forsvarstårn stående på selve banken samt med alle bygninger omringet af en voldgrav med vand fra den forbipasserende bæk.

Dette lyder vældig interessandt, og overordnet kan det vel hertil heller ikke udelukkes, at der kan have fundet beboelse sted i Dalsgaard allerede i Vikingetiden... dér lige før middelalderenhvor fast beliggende bosætning vandt mere og mere indpas!  Og holder forestillingen om eksistensen af en privat voldborg på Gårdsted Banke, så må det jo også anses for sandsynligt, at der forud kan have foregået en længere lokal udvikling med permanent bosætning!

I perioden med opførelser og anvendelse af private voldborge herskede der en omfattende lovløshed over det meste af Danmark! Noget i stil med hvad man også kender fra beretningerne om, frihedskæmperen Robin Hood i samtidens England. I mindst hverandet sogn i Danmark, men meget ujævnt fordelt, skulle sådanne bebyggelser have være opført! De har dog ikke været i funktion på en gang overalt, men er opstået og indrettet efter lokale forhold og med heraf følgende individuelle særpræg alt efter tid og sted, således at man eksempelvis i fredligere perioder ofte har forladt dem til fordel for den oprindelige gård eller landsby, som også nogen gange kan have været flyttet til helt nye beliggenheder.

En model i Dalsgaard kunne have bestået ved, at der tidligere har ligget en lille bebyggelse eller landsby ved det særlig frugtbare dyrkningsjord som er konstateret på det nordlige flade areal i forhold til Gårdsted Banke og, i øvrigt tæt på den senere... og stadig eksisterende gård "Dalsgaard". Med et voldanlæg kunne en sådan bebyggelse nemt have været kædet sammen med et tårn og dets nærområde på banken og således have kunnet udgøre en effektiv voldborg! Ja, og hvem ved! Måske har man så alternativt siden hen opført en helt ny bebyggelse syd for tårnet hvor der også har været gode forhold for at lave et voldanlæg.

Det er almindelig kendt at fortidens huse mere eller mindre gik til grunde i løbet af et par generationer, så det har ikke været en ualmindelig beslutning således at rokere med beliggenhederne! I det lys kan det således også sagtens være hændt, at det man nu kender som det historiske Dalsgaard By kan have været et nyt senere led af en sådan "vandrende" landsby... der så har fundet ro på dette sted frem til vore tipoldeforældres tid!

Se evt. nærmere om Voldborge i Vinderups Egnshistorie side 68... her.

På næste side herunder vises en collagefantasi om Gårdsted Banke i året 1219 hvor Valdemar II Sejr dér, midt under Middelalderen kan være vendt hjem fra krig med det nye vinderflag, Dannebrog.

Det kan så også have været sådan en begivenhed, med afviklingen af en fortificeret bondegård der i det hele taget satte gang i etableringen af Dalsgaard By... bare nogle hundrede meter sønden for!

Nå, spøg til side! For medens alt dette omkring Gårdsted Banke og Dannebrog i høj grad er det rene tankespind, så er der mere substans bag, når man reelt studerer tilblivelsen og historien bag det noget yngre Dalsgaard By. Som det fremgår af de viste kort over ejerlavet gennem tiderne, så er "byens" eksistens dokumenteret både før og efter den store udskiftning omkring 1791!

Ligesom min morbror Henry også kunne berette, at han... da han i 1930erne passerede "den glemte by" på vej til og fra skolen længere oppe i Almtoft, gik på æbleskud under de sidste gamle æbletræer på stedet... dengang ca. 70 år efter, at det sidste hus var forsvundet, eller nok nærmere var indgået i byggeriet af de udflyttede gårde og huse. Det vil sige Ny Dalsgaard, Dalsgaard, Dalsgaardhus og Gammel Dalsgaard der alle er bygget før de 7 - 8 husmandssteder der kom til aller sidst... i perioden 1874 - 1916

Det er min helt, og kunstneren, salig Jens Jørgen Thorsen der er vist som Valdemar II Sejr her på min fantasi over Gårdsted Banke!

Bonden på Dalsgaard hed Laursen, som jeg husker det. I bogen står han som Lauritsen og det er nok det rigtige, men det lyder bare forkert i mine ører. Allerede som femårig fornemmede jeg en noget større status ved den gård end ved min bedstefars- og de andre husmandssteder. Det var særlig fint at blive budt inden for der til en småkage, og det blev jeg når jeg havde været med min bedstefar deroppe for at få en tyregal ko holdt til! Der kom også alle de andre med deres køer, for den eneste gård der havde en tyr var Dalsgaard... men ak, pludselig ophørte den trafik! Ja for nu skulle køerne nemlig insemineres i stedet for, og så kom dyrlæge og folketingsmand Iver Poulsen inde fra Kjellerup, og det var da også stort! Han stak hele armen ind i røven på koen og fjernede alt hvad der var af kolort så han kunne komme til. Det virkede mystisk  for et barn der aldrig fik noget at vide om noget som helst. Vi måtte alle selv regne alting ud dengang, og jeg mente da at jeg havde luret fidusen omkring forplantningen, men det der med al det kolort! Det bragte mig voldsomt i tvivl om de indviklede sammenhænge!

Gården Dalsgaard forblev dog ophøjet! Måske fordi den havde en fantastisk flot lade bygget i bindingsværk og med stråtag, hvor jeg nu tænker, at meget kan være genbrug fra dens forgænger i Dalsgaard By!

For enden af vejen fra Dalsgaard Mark (Dalsgaard og husmandsstederne) var det, at man kunne gå til højre hen mod Dalsgaard eller man kunne gå til venstre mod Almtoft, ja og gik man lige ud kom man ind på den yderste gård mod vest hos Torvald Olsen. De havde en pige lidt yngre end jeg som jeg legede med et par gange, men da gården lå lige på kanten af hvad jeg syntes var komfortabelt blev det ikke til så meget. Eller det gjorde det så måske alligevel, men på en anden måde, for da jeg skulle lære at cykle sneg jeg mig derop med min bedstemors cykel for at øve. Der var jo en lille bakke på det sidste stykke af vejen, og på den kunne jeg på nedturen suse afsted på frihjul ned ad bakken forbi Pjensen og næsten hen til Margrethe og Kristians... naboerne til mine bedsteforældre lidt længere mod øst. Det fungerede fint, og snart kunne jeg, om end sjældent, cykle helt til Almtoft og købe en is i en isbod de havde deroppe... og så var det jo så sådan, at jeg også kørte lige gennem Dalsgaard By på ruten... det vil sige, at det vidste jeg jo bare ikke noget om! Jeg så kun en grusvej og nogle grøftekanter og uendelige marker.

Nå, men det var lige lidt om den baggrund jeg har for, at finde den fjerne fortid der på stedet så interessandt... ja jeg synes nærmest at dette lille ejerlav kan forekomme som en lille koncentreret danmarkshistorie hvad udviklingen på landet angår! Ja, og så er vi fremme ved den store udskiftning, der rundt regnet omkring år 1791 blev det helt store vendepunkt i Dalsgaard og i Danmark.

Et typisk voldsted og en mulig placering på og omkring Gårdsted Banke.

DALSGAARD BY

I Dalsgaard By, som på det tidspunkt ved flere delinger af de første gårde var endt som fire nærmest sammenbyggede gårde og et husmandssted, lå de opdyrkede marker, som andre steder, hulter til bulter rundt i landskabet med dets vanger, overdrev, eng, skov og moser frit mellem hinanden. En facon som tiden og udviklingen nu simpelthen var vokset fra og krævede en "oprydning" med det formål at reorganisere det hele på en retfærdig måde.

Disse to eksempler stammer fra henholdsvis Vinderup ved Limfjorden og

Smørholm nær Ballerup

Collagefantasi over stemningen i Dalsgaard By i 1683

Længe før der var noget der hed Dalsgaard... tilbage i tiden lige efter istiden, hvor de første mennesker så småt begyndte at invadere det landskab der skulle blive til Danmark senere i jæger- og bondestenalderen i perioden fra 13.000 til 1.000 år før vor tidsregning (Kr.) har     er antageligt også vandret mennesker

i slutningen af middelalderen 1600tallet, hvor man foretog de første optegnelser der skulle komme til at danne grundlag for den store udskiftning et århundrede senere i 1791

DALSGAARD

HISTORIEN

BARNDOMMEN

Ejerlavet Dalsgaard er en af fire ejerlav i Hørup Sogn

EN DRENG I ET SPIL KEGLER