1 / 9
2 / 9
3 / 9
4 / 9
5 / 9
6 / 9
7 / 9
9 / 9
8 / 9
Meta bevarede og malede livet igennem længslen efter livet på landet.
Meta Maria Jakobsen 1913 1993
Sine og Sørens første barn af syv
Husmoder og mor til tre
⚫️
Prosatekst
Førstefødte Meta mødte sin sjællandske Villy og de bosatte sig først i stationslandsbyen Hindbjerg nær Dalsgaard. Men herfra var de snart rejst videre til Sjælland hvor Villy først var fodermester på forskellige gårde indtil han blev bygningsarbejder i Ballerup og byggede familiens- ja vel hele stammens første parcelhus der. Det hus kunne i øvrigt godt ses som en naturlig forlængelse af husmandsideen. Nu var det bare i byerne der var brug for boliger til de mange som kom ind fra landområderne for at arbejde ved industri og håndværk. Derfor bidrog staten også nu med egnede låneprogrammer til byggeri af enfamilieshuse og almen boligbyggeri.
Som enebarn blev jeg ofte parkeret rundt omkring i familien, og jeg nød meget at komme hos Meta og Villy og opleve et helt andet familieliv end det noget ensomme jeg ellers oplevede. Forandring fryder som bekendt, og så var der jo mine tre fætre Christian, Søren og Ole. Især den næsten jævnaldrende, men ældre, Ole og hans venner "rødderne" hang jeg meget ud med. Det var dengang Ballerup var et par rækker huse og en S-togsstation, og vi "ejede" det hele, helt ud til Harreskoven hvor vi fangede snoge og til Furesøen hvor vi badede.
Det første billede af Meta er fra da hun endnu var baby. Hun er fotograferet sammen med sin mor Sine. Som første fødte har hun været noget særligt hvorfor der også er taget af hende solo i fotografens stol... og det er så sendt som en hilsen til Andrea, Metas faster i Amerika. Hilsenen er skrevet af Sine som også hilser fra farbrødrene Kristian og Niels og til sidst fra far Søren og Meta.
Metas far Søren var ud af 13 søskende og Andrea var en af dem og de kan findes på deres egne sider under deres forældrene Andreas og AneMarie som eksempelvist: Andrea
Kære Andrea, du kunne gerne skrive til os og fortælle hvad du tager dig for. Her er vor lille pige til dig, vær god ved hende hun kan blive stor.
En glædelig jul ønskes dig af din svigerinde Nielsine. Hilsen fra Kristian og Niels, de var her i går, og til sidst.
Kærlig hilsen fra Søren og Meta
Meta Marie Jakobsen
...blev født i Almtoft, Kjellerup d. 16 MAR 1913. Hun var det 1. barn af Søren Erik Jakobsen (15 APR 1888) og Nielsine Jakobine Nielsen (20 APR 1891). Hun havde to brødre (Henry Wendel Jakobsen (1 APR 1922), Erik Jakobsen (25 FEB 1929)) og fire søstre (Anna Marie Jakobsen (5 MAR 1917), Krista Andrea Jakobsen (2 JUL 1924), Gerda Jakobsen (11 MAR 1927), Bodil Elisa Jakobsen (6 JUN 1932)).
Da hun var 69 år gammel, døde hendes moder, Nielsine Jakobine Nielsen (d. 13 MAY 1982). Da hun var 69 år gammel, døde hendes fader, Søren Erik Jakobsen (d. 24 DEC 1982).
Hendes partner var Villy Jensen (28 AUG 1912). Hun havde tre børn med Villy Jensen: Kristian Edvard Jensen (26 JAN 1938), Søren Erik Jensen (26 JAN 1938), Ole Jensen (28 SEP 1942).
D. 28 JUN 1993 døde hun i Ballerup, da hun var 80 år gammel. Hendes partner, Villy Jensen døde d. 28 AUG 1979, 14 år før hende.
FOTOALBUM
METAS LIV 1913 1993 FRA ALMTOFT TIL BALLERUP
Herover ses et lille potpourri over Metas opvækst og mødet med Villy, der blev hendes mand. Villy kom som Meta fra landbruget, men med 1950ernes industrialisering blev de tiltrukket af bylivet i Ballerup, hvor Meta passede familien medens Villy arbejdede ved byggeri hvor alle deres tre drenge fulgte ham som tømrere.
Villy havde været gift før og havde en datter. Det gav parret problemer i forbindelse med deres bryllup, hvor en indremissionsk præst i Hørup afviste at stå for vielsen! Dette vakte en sådan harme i familien, at Sine meldte sig og sine ind i den grundtvigianske valgmenighed ved samme kirke. Sine havde i sin ungdom været aktiv socialdemokrat, og hun lod sig ikke kyse af den form for missionsk magtbrynde.
Meta og Villy fik tre børn, Tvillingerne Kristian og Søren og lillebror Ole. For en lille dreng fra Jylland forekom de alle, i forhold til resten af familien, en anelse eksotiske. De var simpelthen de eneste der aldrig talte jysk... de talte sjællandsk og for fætrenes vedkommende nok mere københavnsk.
Trods Metas herkomst fra en husmandsfamilie udgjorde de desuden en rigtig arbejderfamilie. Nåe ja springet var nok ikke så stort og fra starten havde de jo også været en landarbejderfamilie, og selvom Villy arbejdede for fremmede som fodermester, så var tvillingerne tidligt med i stalden for at hjælpe til... der var mange ting som børn dengang blev sat til, som at hente- og sprede halm, raspe roer til foder for kalvene og hælde grutning i trugene til grisene og lignende. Det var hårdt, men det gav også noget stolthed og selvværd. Da det blev Oles tur var familien flyttet til byen og der passede det ikke så godt med at komme med faren, men i stedet blev han så mælkedreng og sprang med mælk fra før klokken fem om morgenen og frem til skoletid. Det var almindeligt at mange børn kom i den slags arbejde i 7-8års alderen på landet og i 9-10års alderen i byerne.
Før Villy byggede deres statslånhus havde de boet i små landarbejderboliger som mere eller mindre hørte til arbejdspladsen. Dem er der dukket et par billeder op af... et fra Hindbjerg nær Kjellerup, og et nok fra et sted på Sjælland.
På grund af afstanden og datidens lange rejsetider var der begrænset med besøg af Metas familie i Dalsgaard. Men var de der, så var det ofte på grund af særlige festdage eller begivenheder... og så var jeg der også, og jeg nød det maskuline selskab, for familien var vildt meget domineret af kusiner, mødre, mostre og da heldigvis også en bedstemor. Dem nød jeg også samværet med, men det var rart når der også var nogen drenge!
På et tidspunkt i slutningen af 1940ernehavde Ville anskaffet sig, hvad jeg altid har troet var en "høj Gammel Ford", men de var en gammel Chevrolet! Ja det betyder jo ikke noget, det der betød noget var, at der nu for første gang var nogen i familien der ejede en bil, og det var stort syntes jeg! Et par menneskealdre senere er jeg så bleven belært af min morbror Erik om, at det var ham der solgte Chevroleen til Villy, ak ja! Men så har han da lige fået et par point med der også.
Ellers ved jeg kun, at familien Jensen i Ballerup levede lykkeligt videre, og at alle tre fætre endte som tømrere i den Københavnske byggeverden og at Meta og Villy fejrede et traditionelt sølvbryllup.
Se også siderne for:
Kristian Søren Ole
Billeder
(Datoer angives præcist og cirka!)
Side 1: Udsnit af et maleri af Meta.
Side 3: Meta med sin mor Sine + postkort og som baby samme år 1913.
Side 4: Meta med forældrene Sine og Søren 1915. - Meta med søster Anna 1920.- Meta 1935. - Meta og Villy med tvillingerne 1938. - Tvillingerne Kristian og Søren med Erik og Villy.
Side 5: Metas familie Meta, Villy, Søren, Ole og Kristian 1946 + Kristian og Søren 1942 + Meta med Kristian og Søren 1941 + Villy med Ole, Kristian og Søren 1944.
Side 6: Huset i Ballerup 1955. - Huset i Hindbjerg 1937? - Et hus på sjælland 1944?.
Side 7: Meta, Jørgen, Ole, Bodil, Erik, Søren, Kristian og Nutte i Dalsgaard? 1950. + Meta og Villy ca. 1950? - Den gamle Chevrolet 1951. - Sølvbryllup eller? 1962 med Sine, Anna, Villy, Meta og Søren + Morgensangere ved sølvbryllup 1962.
Side 9: Huset på under opførelse 1954.
Sidste gang jeg besøgte Meta og Villy var nok i 1971. Det var i slutningen af mit første studieår på Arkitektskolen i Aarhus, og i den anledning var jeg i København og manglede et overnatningssted... og så var det da bare naturligt for mig at troppe op på Hørhavevej i Ballerup i min Citroen 2CV... den tids hit af en skrabet bilmodel. Meta og Villy tog pænt imod og var meget gæstfrie, også selvom jeg havde en kammerat med... han var tømreruddannet ligesom jeg var mureruddannet og jeg regnede da med at vi kunne få en fornuftig byggesnak! Det gjorde vi nok også, men snart blev det dog til kortspil i stedet og det var smadder hyggeligt.
Nu ved jeg jo ikke rigtigt om de også har været så begejstrede, men det lod de i hvert fald ikke skinne igennem. Gennem min opvækst var jeg kommet meget og boet hos de fleste i familien og måske derfor følte jeg mig hjemme overalt... så at sige er jeg nok også den type der mener, at de selv er en gave til menneskeheden! Og det til trods for, at jeg godt er klar over min jo lidt skæve herkomst... ja måske ligefrem derfor! Men lad mig tilføje, at jeg da altid mener at have mødt folk med en passende ydmyghed og respekt.
METAS FAMILIETAVLE OG FORTÆLLING