1 / 5
2 / 5
3 / 5
4 / 5
5 / 5
STAMMEN
INDIVIDET FAMILIEN ANERNE STAMMEN SLÆGTEN
⚫️
INTRODUKTION
Efter præsentationen af parret Sine og Søren... sådan mest på individniveau, skrev jeg uden videre "Slægten" ind som overskrift for nærværende delafsnit. Men så straks efter et første forsøg på at ramme emnet hurtigt, for jeg vild i begreberne... først med fokus på de mange aner, og så på grupperne eller familierne og de utallige forfædrekonstellationer, som jeg forvekslede med menneskeslægten der bare var for meget... eller! Det hele var simpelthen for vegt med for rodede grænser og uden kant, og uden skarpe definitioner.
Der var det at ordet "Stammen" dukkede op af diset.
Altså Slægten er samtlige blodsbeslægtede personer inklusive ægtefæller og adopterede! Slægten bliver hurtigt umådelig stort og uhåndterlig, og der opstår behov for afgrænsninger. I slægtforståelse indgår for mig i første omgang, at enhver given person har to forældre og fire bedsteforældre hvis forfædre og efterkommere er personens umiddelbare familie inklusive personens søskende.
Når personen så indgår et partnerskab opstår så en storfamilie eventuelt med parrets børn som et nyt centrum for lige så mange nye storfamilier som til- sammen udgør en afgrænset slægt, som jeg gerne vil definere som en stamme.
Farbror Niels, faster Ane og hendes mand Michael på besøg ca. 1949
Bondelandet var vort arnested
Søren fik snart ansvaret for dyrene og nød også godt af, at hans ældste bror, der var karl i nærheden, og jævnaldrende søskende ofte kom på besøg. De mellemste og yngste søskende boede hos faren Andreas på dennes mindre landejendom i Funder Nørhede hvor den ældste søster, den 19årige Maren havde afløst den afdøde mor indtil Andreas giftede sig igen et par år senere med en enke, Emma, hvorefter familien voksede med tre nye søskende.
Således, belært af de store personlige tab på familiefronten i barndommen, var Sine og Søren ikke i tvivl om straks at tage ansvar, den dag hvor de uventet var blevet gravide..! Det førte til øjeblikkelig ægteskab og dannelse af en ny familie.
Nye familiedannelser var dengang som nu bare starten på en ny epoke, men betød naturligvis ikke, at man glemte hvor man kom fra. Så som nygifte fortsatte man jo bare de gamle relationer med at ses om søndagen og til højtiderne og fødselsdage og den slags... stort set så længe man lever. Ja mange fortsætter endda med at besøge de afdøde på kirkegården når nogen er faldet fra! Og sådan også hjemme hos Sine og Søren der i 1930erne var velkonsoliderede som et af deres generations centrale familier... der hvor mange søgte til, som eksempelvis Sørens bror Niels og søster Ane på forsidefotoet herover, der var på besøg og bidrog til underholdningen en stille søndag i Dalsgaard. I samme anledning kom så også undertegnede med på billedet, medens hunden Max ven- tede utålmodigt på at få mit selskab tilbage... vi kunne lege sammen i timevis.
Indirekte åbnede den slags besøg mine øjne for det der havde været før... altså det der med bedstefar og bedstemors forældre der alle var døde før jeg kom til! Hvordan havde de været og hvor havde de boet og denslags spørgsmål bombarderede jeg dem med, når vi måske om aftenen sad om stuebordet og spillede 31 eller Gris! Det var mest bedstemor der fortalte. Hun havde kun én søster som tidligere havde gæstet dem, men nu var hun blevet gammel eller måske var hun død, det ved jeg ikke! Til gengæld kom der ofte nogen fra bedstefars familie. Faren Andreas Jacobsen havde som nævnt giftet sig efter morens død, og havde fået tre børn til de ti han havde i forvejen, så de var altså tretten søskende i alt. Dette havde skåret lidt i harmonien mellem de to hold børn, men samvær var der da stadig mellem de der brød sig om hinanden!
Ja, og så var der jo også lige tre af det første kuld søskende der var udvandret til Amerika i begyndelsen af 1900tallet, men fra dem kom der postkort, så en smule samling var der da over Sørens gamle familie. En anden gren af familien der også havde vokset sig stor og stærk var den ældste søster Marens familie. Hun havde også giftet sig med en bonde Knud Voldby fra samme egn omkring Funder, og de blev på egnen og fik rask væk 10 børn sammen, "Voldbyerne".
På det grundlag funderede jeg så over slægternes gang, for nu forstod jeg jo gradvist, at alle, på nær jeg selv, havde to forældre som igen havde to forældre eller "aner" hver o.s.v. Det var så også det der med, at udgøre en "stamme" hvor alle mennesker er ud af fire stammer der tilsammen udgør en del af en endnu større slægt der igen spreder sine tråde ud i det uendelige i tid og sted og bliver til den altfavnende menneskeslægt!
Denne fortolkning er muligvis ikke helt efter bogen, men den er min barndoms logik, og jeg vælger at være tro mod den, hvilket vil kunne genkendes her i delafsnittet "Slægten" om "Jakobsen og Nielsen" samt andre steder på "Lars Jørgens Websted", både under temaet "Slægterne" og andre!
Alt har jo sin rod i forskellige virkeligheder, og det er måske rimeligt, at fortælle lidt om min og mange andre børns lod i slutfyrrerne og halvtredserne! Det var at blive holdt i uvidenhed om stort set alle mulige simple sammenhænge... dem måtte vi selv finde ud af! Heldigvis for mig var det så sådan, at der på Sine og Sørens husmandssted hver dag var eksempler på livets gang, og det mest fantastiske var jo nok, at dyrene fik unger!
Det var nemt nok med hønsene og duerne, for der kom kyllingerne og ungerne jo ud af æggene! Men hvad med grisene, fårene og køerne? Smågrisene, lammene og kalvene kom jo ud af maverne på soen, fåret eller koen! Og så var det bare, at jeg spurgte om hvordan de var kommet derind! Ja der var nærmest ikke den ting jeg ikke spurgte om, og så var det min bedstemor der svarede så godt hun kunde dag og nat.
På et tidspunkt gav hun mig så nok min første bog. Det var før jeg selv kunne læse, men jeg forstod både den fine hentydning og så var jeg imponeret af, at der sådan var lavet en bog om mig!
Ja, og for alle begyndte det straks ved undfangelsen, da er slægtsforholdene øjeblikkeligt fastlagt, kendt eller ej! For mit eget vedkommende forløb det således nok lidt tummelumsk og med særlige udfordringer for min mor, der på en gang blev både forælder og forsørger i egen majestæt og uden en mage der gjorde sig nyttig! Helt uden forberedelse gik hun jo faktisk fra at have været én til at være to, og det endda bokstaveligt! Fra at have været en alene ung pige på et loftsværelse under krigen i 1944, hvor nogen var kommet forbi, var hun før mit første spark i maven forsvundet ud på heden til et diskret ophold, hvorunder hun skrællede kartofler til tyske krigsflygtninge.
Hun, vi, var sammen med andre mennesker hver dag. Det var godt for hende, for de gjorde det ud for hendes familie om dagen. Hver aften gik min mor fem kilometer ad en lyngbegroet sti til sit logi hvor hun, vi, var helt alene! Men var vi én eller to? En familie var vi jo da ikke. Det var vi heller ikke da hun, vi, indlogerede os på Fødselsanstalten i Aarhus, hvor jeg kom til verden en måned før krigens slutning.
Nogle dage senere lå jeg på køkkenbordet hjemme hos mine bedsteforældre og et par af min mors 6 søskende... og ja, først da var min familie fundet og her var jeg på sikker grund, også selvom opholdet blev suppleret med fast bopæl på det nærmeste børnehjem i et år eller to... en familie havde jeg, men et var næppe noget jeg var bevist om, ja jeg var nok ubevidst om mig selv som individ! Jeg kom alene og ville også tage herfra alene! Men på et sted i processen opstod der jo jeg-fornemmelser som hele vejen arbejdede på at blive set og høre til i familien og alle de sammenhænge jeg nu oplevede at være en del af! Alene og sammen!
Mere end de fleste har jeg interesseret mig for mit ophav! Sikkert typisk for en person hvis halve gener gemmer sig som katten i sækken. Tidligt stod det mig alligevel klart, at mine bedsteforældre Sine og Søren hver især var vokset op i nu forsvundne eller opløste familier samtidig med, at de forlængst havde dannet deres egen familie, den familie der nu var med deres børn og børnebørn, som alle sammen også var var min familie.
Som jeg, havde de hver især også deres historie. Sines mor Mette Marie døde da Sine var syv år, hvorefter hun var blevet anbragt på en gård som plejebarn, hvor hun selvfølgelig skulle arbejde for føden. Om søndagene kunne hun så besøge sin far Kresten og øvrige familie bestående af hans søskende og deres familier! De tog sig af hinanden, som de nu kunne... Krestens mor døde også da han var 7 år, så han kendte pinen fra sit eget liv, og trods hårde vilkår hjalp han Sine og hendes søster så godt han kunne hele vejen!
Helt så barsk havde det ikke været for Søren... og dog! Sørens mor Anne Marie døde da han var ti år gammel og efterlod ham til faren og 9 andre søskende! Det var ganske vist en tragedie, men i hine tider som også for Sine ikke nogen ualmindelig tragedie. Søren kom også i familiepleje, men internt i familien hos sine morforældre, hvor morfaren drev en mindre landejendom samtidig med at han også var murermester og endda kampestensmurer.
Som eksempel på vegne af mine egne børn er jeg derfor kommet frem til, at de som helsøskende er ud af fire stammer, som omtalt i afsnittet om "stammerne"... deres mors morforældre og farforældre samt mine morforældre og farforældre, sådan som de nu engang fremstår. Ja og så er det, at jeg også opererer med et lille "aber dabei" i form af en kongeslægtsrække!
Ja her har vi dem så, og som det kan ses er selveste Kong Kristian X indsat som min farfar! Dette er jo lidt af en tilsnigelse, men gennem livet har jeg da haft en del udvalgte fædrefantasier foruden Robin Hood!
Næste sider:
På de næste sider følges op med nærmere omtale af Slægtstræer og Anetavlerapport krydret med et lille causeri om SlægternesGang og afsluttet med et par ord om familierne Jakobsen og Nielsen.