Dette grønne område har så vist sig, at være noget nær identisk med kernen af Lysgaard- og Hids Herreder, hvilket selvfølgelig ikke er nogen tilfældighed! For selvom de fleste danskere i dag kun føler sig løst knyttet til deres kommune og region, og knap kender de gamle opdelinger af landet... hvor Sysler, Len, Herreder og Sogne ellers i mere end tusinde år, og i forskellig grad, helt frem til og med Sine og Sørens tid plus lidt til, har dannet rammerne for såvel gældende herskaber og den kuede befolkning, så var denne sidste eller almuen i hine tider helt modsat, og i langt højere grad end nu, knyttet til sit lokalsamfund, hvor man endda i en periode fra 1733 til 1788 blev fastholdt med et stavnsbånd der krævede, at primært unge arbejdsduelige folk ikke måtte forlade godserne, hvorunder langt de fleste hørte, enten direkte eller som fæstebønder! Ja, og dette og meget mere blev håndhævet af kongemagtens lokale herredsfogeder!

I Sine og Sørens tid havde Danmark imidlertid passeret "Enevælden" og var overgået til den periode der blev kaldt "Demokratiseringen" der i den sidste ende passerede "Besættelsen" og for deres vedkommende sluttede midt i udviklingen af "Velfærdsstaten". Som vist nok allerede antydet er det politiske system i vore dage noget mere skikkeligt og orienteret mod borgerne... mest mod de velbjergede, men på sin vis også for småfolket eller almuen i den udstrækning, at husmands- og andelsbevægelsen med flere også fik de herskende klassers opmærksomhed, anerkendelse og opmærksomhed! Dog ikke uden politisk kamp forstås! Men i 1924, samme år som min mors fødsel, indtog socialdemokratiet og Thorvald Stauning for første gang det danske statsministerium, og det var nok det mest markante tegn på, at nye tider var kommet og fortsat var på vej! Almuen både på land og i by havde rejst sig!

Herrederne som institution var dog fortsat, men i stadig mere reduceret form, i funktion helt frem til kommunalreformen i 1970. Ja, og tilsvarende er sognene jo også stadig i funktion vedrørende den kirkelige administration, så derfor fyldte såvel herrederne som sognet også en del i Sine og Sørens sind, selvom det nu reelt var amter og kommuner der rådede i deres hverdag! Nå, måske har formaterne på herreder og sogne under deres tusindårige dannelse fundet nogle nær antroposofiske dimensioner der på hver sin facon var tilpasset den menneskelige aktionsradius i slige eksistentielle gøremål! Dette kan man så ikke helt sige om nutidens aktuelle opdelinger i regioner og storkommuner, der mere er dimensioneret ud fra rationelle, økonomiske og teknologiske krav og muligheder end, at der er fundet inspiration i antropologiske behovsstudier!

Bortset fra, at Sine og Søren klassebevidst stemte og levede socialdemokratisk tænkte de ikke nødvendigvis meget i politiske baner. På nøjsom vis levede de hele deres tid sammen inden for den beskrevne hjemstavn. Først byggede de et lille landarbejderhus yderst i ejerlavet Almtoft, og så købte de et lille husmands- sted i ejerlavet Dalsgaard, før de levede på aftægt i eget hus i Kjellerup by hvor de også boede i deres sidste år på byens plejhjem i Fuglemosen.

Ommersyssel

Ellers udgjorde omegnen, og dermed hjemstavnen, primært sognene Levring, Hinge, Vinderslev, Funder og Thorning... ja, og som rosinen i pølseenden er bedstemor Sines bagland Ommersyssel nær Randers også lige klemt ind i hjemstavnen, selvom det er lidt af en tilsnigelse! Men ellers passede det lige ind i mit system, at anbringe stedet her. Sines bedsteforældre var i deres tid snedkere i Kousted og Bjerregrav som jeg endnu aldrig har besøgt, hvorfor jeg her har måttet klare mig med overleveringerne og lidt geografi fra nettet.

Sognekort 700* 2024* med rødt optrukne sysselgrænser 700* 1536 og grønne herredsgrænser 700* 1970

Det kan antages at kimen til den første organisatoriske opdeling af Danmark har fundet sted i 7- 800tallet. Syslerne ophørte i 1536 efter reformationen, medens herrederne stoppede endeligt i 1970 og sognene eksisterer stadig.

Der har været nogle skift og tilføjelser undervejs i form af lener, amter og kommuner.

Her vises i orange streg de forrige kommunegrænser 1970 2007 og i brun de gældende storkommuner fra 2007

Øverst i hierakiet har regioner i 2007 afløst amterne der i 1200tallet tog over efter syslerne.

Kernen i hjemstavnen var det som almindeligvis opfattes som Kjellerup by og sogn, men som reelt er Hørup sogn og tilhørende tre ejerlav. Herefter kommer et lag af nabosogne Sjørslev, Levring, Hinge, Vinderslev og Thorning som den nærmeste omegn, hvortil man kunne lægge sognene Vium og Grønbæk for at have det der i perioden 1970 2007 udgjorde Kjellerup kommune, ja og så mangler man bare Grathe sogn, så er Lysgaard herred samlet! Dette herred kan man så kalde Sine og Sørens officielle hjemstavn... det var her de satte deres spor! Selvfølgelig gennem dagliglivet i 70 år, men også ved at deres ældste søn Henry bosatte sig som bonde i Marsvinslund i Vium sogn, medens de andre tilsvarende satte deres præg over det meste af det øvrige danske land, men vedblev at besøge egnen livet igennem.

Når naboherredet også er talt med som hjemstavn skyldes det mest nære slægtsrelationer i Hids herred og hel klart det faktum, at Søren var født i Funder sogn hvor faren Andreas og tolv søskende også havde huseret, og hvor en søster og tre halvsøskende også fortsat levede og arbejdede.

På kanten af hjemstavnen og overlappende et stykke uden for de to herreder er der desuden to lokalområder... "Alheden" og "Julianeheden". På kortet er de markeret med farverne lilla og base, og man ser hvordan de hænger på Sine og Sørens hjemstavn! De er begge brudstykker af de store jyske hedelandskaber der breder sig sydover fra Viborg vest for den gamle hærvejsrute, der dybt nede langt forbi Slesvig blev opslugt i det store tyske Lüneburger Heide mellem Hamburg og Hanover! Hele vejen... hvor der, med noget der ligner hundrede kilometers afstand i den nordlige ende, gennem 1700tallet var oprettet kolonier for hedeopdyrkning! Det strøg kunne kaldes Kartoffeltyskerland, og havde jeg tid ville jeg gerne have udforsket hele ruten og dens historie noget mere!

Eftersom jeg snart er 80 år gammel og er ubeskrivelig langsom ville det bare være en utopi at forsøge noget sådant, men jeg vil gerne fortælle hvad jeg støder på og ellers selv ved! Ikke mindst om de kolonier der er rejst og har udviklet sig på Alheden. Det var jo her Sørens og dermed også mine forfædre dukkede op i årene 1759 og 1760 i henholdsvis kolonierne/landsbyerne Havredal og Grønhøj! Derudover er jeg stødt på et par fortællinger om Julianeheden medens jeg kun ved, at der også har været gang i den omkring Frederiksdal, Christianshede, Randbøldal og helt nede i Slesvig med flere steder. Navnet Frederiksdal har da lige vækket mig lidt, for der boede jeg selv en stund som 4årig, men den gang hørte jeg i hvert fald ikke om nogen kartoffeltyskere!

Måske har der været noget "her kommer jeg" over kartoffeltyskerne, det ved jeg ikke nok til at kunne konkludere, men det er mit indtryk... og helt sikkert! Så var der for mig en mere ydmyg aura over min bedstemor Sines forfædre! De var nok også bønder, men også håndværkere, for to par af mine tipoldefædre er set noteret som snedkere og de boede og levede med deres familier i Øster Bjerregrav og Kousted sogne i Sønderlyng herred i Ommersyssel. Stederne har skiftet mellem at høre til henholdsvis Viborg og Randers amter, og der er nærmest ingen spor efter disse slægtninge, udover, at de hver havde en søn og en datter der fandt sammen og som helt unge forlod barndomshjemmene for at flytte til Højbjerg sogn i den yderste nordøstlige spids af Lysgaard herred.

Omegnen

Hjemstavnen og omegnen har vel noget nær været det samme, inklusive Sørens kartoffeltyskerslægtninge og Sines håndværkerslægtninge, værende i hver deres udkanter tæt på og på distancen!

Hjemstavnens delområder

Supplerende kort om fortid og nutid til orientering!

!Bemærk at man kan klikke på de fleste af kortene for at se dem større!

Hørup sogn omringet af sognene Sjørslev, Levring, Hinge, Vinderslev og Thorning

Bemærk, at de fleste billeder fungerer som links så det, udover at se siderne i "naturlig" rækkefølge i henhold til ikke bare standard linkrækkerne vist i begyndelsen og slutningen af samtlige sider, er muligt at læse webstedet på kryds og tværs... alt efter temperament!

Hørup

Religiøs eller ej, så blev alle børn ført i mandtal hos sognet i Hørup hvor Kirken dominerer billedet! Hertil kom så vandmøllen og mejeriet samt senere herredsgården! Ja og så var det jo her, nær vandmøllen, at man sikkert så den første menneskelige bosætning!

Det var næppe den første bebyggelse i området, men man har fundet spor efter en regulær landsbybebyggelse fra jernalderen omkring begyndelsen af vor tidsregning! Den kommer vi også til at kigge på. Ligesom vi besøger Sine og Sørens grav. På sin egen måde har denne gravplads indtaget en central placering i mit livsforløb... det kigges der også på.

Hjemstavnskortet

Hørup sogn...

Hørup sogn er på hjemstavnskortet markeret med en mørkere grøn farve i midten af hjemstavnen (som er lysere grøn). Sognet har antageligt eksisteret som udsted eller landsby længe før det blev kaldt et sogn... helt tilbage i bronzealderen og muligvis også i bondestenalderen.

En boplads eller landsby ved Tange Å, nedenfor den store bakketop hvor Hørup kirke i dag troner, kan sagtens have hørt til blandt de aller første bopladser der opstod på egnen, da de klanlignende familier i tidernes morgen begyndte at slå sig ned der på stedet, hvor nabolaget så gennem tiderne er endt opdelt i fire ejerlav... som kort introduceres her, før de i øvrigt vil blive nærmere beskrevet som selvstændige emner, på linje med de omgivende sogne i omegnen, og et par mindre overlapende lokaliteter uden for Lysgaard herred!

Hørup sogn der i efterkrigstiden mest er blevet kaldt Kjellerup, hvor de andre ejerlav så har været set som bydele med landområder, har tilsammen været den nære ramme om Sine og Sørens liv, mindst siden de blev gift. Men dertil har de jo også haft en daglig sammenhæng med de omegnssogne der stødte op mod Dalsgaard ejerlav, medens relationerne til den øvrige omegn forblev mere perifær.

Ud over Hørup selv er der de tre ejerlav Kjellerup, Almtoft og Dalsgaard!

y link

Kjellerup

Oppe ad bakken mod sydvest opstod der tidligt det vejkryds som på forunderlig vis blev et iøjnefaldende fixpunkt for det moderne Kjellerup, for herfra udsprang såvel Nørregade, Østergade, Søndergade og Vestergade, og så havde man da noget at orientere sig efter!

Ud ad Vestergade kom man således til det oprindelige Gammel Kjellerup hvor jeg husker nogle flotte firelængede bindingsværk gårde lige vest for det alt dominerende hospital der såvel fysisk som psykologisk tegnede byens selvforståelse!

Mere interessandt var der jo så også Torvet, Dyrskuerne og Elværket i Sindingsgade hvor man kunne blive vasket! Altsammen meget spændende, vent bare og se!

Almtoft

Som udsted var Almtoft i centrum! Bebyggelsen var spredt og gjorde ikke meget væsen af sig! Området lå ude omkring Søndergade der hvor den var blevet til Silkeborgvej. Der var en genvej herfra ud til Dalsgaard, og her kunne man se det karakteristiske vandtårn.

Dalsgaard

Og endelig var der Dalsgaard, verdens navle og Husmandsstedet hvor mit liv tog form. Et land som så ud til at have været tilovers, men som rummede alt, og ikke mindst gårdhunden Max.

Tilsvarende dannede de to gamle Lysgård sogne Karup 10 og Frederiks 11 en selvstændig kommune som nabo til Kjellerup kommune, men de er nu overgået til Viborg kommune, ligesom iøvrigt to andre sogne i Lysgård herred... nemlig Lysgård selv 12 og Almind 13, der overgik til Viborg kommune allerede siden 1970. Ligesom de to sidste sogne i Lysgård herred Elsborg 14, Højbjerg 15 der bare tog midlertidig ophold i Bjerringbro kommune før også de blev indlemmet i Viborg storkommune i 2007. Samme år hvor også Kjellerup med sine otte sogne ophørte sin tilværelse som en selvstændig kommune og blev inddraget i Silkeborg storkommune.

Hids herred

Tilbage har det gamle Hids herred også spillet en rolle som en del af Sine og Sørens hjemstavn! Det var det med, at man her var mere slægtsrelateret end værende som en del af hverdagene i Dalsgaard. Sognene og lokaliteterne her er Engesvang 16, Kragelund 17, Funder 18 Sørens barndomshjem, Christianshede 19, Sinding Balle, Sejling, Serup 20, Lemming, Svostrup og Gødvad samt Gjern 21, og de vil indgå i den samlede præsentation af diverse lokalområder, alt efter hvad der rummer en fortælling om steder og slægt.

Kartoffeltyskerland

Det kartoffeltyskerland der er primær fokus på er Alheden 6 & 11 og Julianeheden 16 og eventuelle relevante områder uden for hjemstavnen! Det var jo på Alheden Søren kunne finde både sine bedsteforældre og oldeforældre tilbage til tiptipoldefaren Johan Georg Breuner ude på Alheden! Dels på Knudstrup Mark eller Thorning Vestermark som seneste lokalitet... i dag kaldt Bødkersmindevej 8... men også tilbage i Trehuse, Havredal og Grønhøj samt Resenfelde var lokaliteter hvor forfædrene holdt til.

Sines slægt

Som en outsider kan findes landsbyerne Koustrup 22 og Østre Bjerregrav 23 i Ommersyssel nær Randers.

1923

ligger i landskabet mellem Engesvang og Kragelund og rummer knap så direkte slægtninge, men dog et par interessante fortællinger relateret til både slægt og familie, ja jeg har endda selv, engang i 4årsalderen, boet tæt på i .4 Frederiksdal på kanten af området Kragelund sogn nær Kjellerup kommune! Det var i cykelafstand fra husmandsstedet i Dalsgaard, og når det var... sad jeg altid på første parket i en flettet kurv der hang på styret af min mors cykel.

I princippet er kortet her, over omegnen, lig det der er vist for hjemstavnen tidligere øverst på forsiden! Men tillad mig at have gentaget det og så, at have give det et andet kunstnerisk touch og endelig at lade forvirringen være total ved, at dynge alle mulige oplysninger ind over på en gang... med alle tiders grænser mellem asyler, herreder, sogne og kommuner samt amter plus mine farvemarkeringer af særlige interesseområder og dertil præsentation af særlige lokaliteter med præcise stednavne medens navne på tilhørende slægtninge har fået lov at sigte i alle mulige retninger!

Men sådan er jeg simpelthen også selv total rundtosset mellem ørerne, alt medens jeg prøver at dechifrere indholdet for mere vrøvl... men sådan skulle det så ikke være i denne omgang!

Typisk for datiden havde al fokus været på manden, Søren og hans slægt JAKOBSEN... alt medens enhver interesse for kvinden, Sines ophav var nærmest ikke eksisterende! Men lidt hørte og fandt jeg dog om Sines fædrende hjemland! Det indlemmer jeg som en eksil hjemstavn "Ommersyssel" for NIELSEN familien.

Her er så et eksempel på det modsatte... et enkelt kort med fokus på Hørup sogn i Kjellerup kommune 1970 2007 samt omliggende sogne og relaterede lokationer af forskellig art som slægtninge! Men ak, der er nok stadig særlige vinkler der mangler for hin enkelte! I så fald anbefales det at supplere med hjemstavnens "Kortsamling".

Lysgaard herred

Der hvor familien havde sin daglige gang var, udover i de de hørupske indensogns naboejerlav 1, i den nærmeste omegn. Det vil sige for Sine og Søren var det Levring 2 og Hinge 3 sogne, hvortil kunne læges Grønbæk 4, Vinderslev 5, Thorning 6, Vium 7 og Sjørslev 8 for at have den samlede Kjellerup Kommune, der eksisterede i perioden 1970 2007, hvorunder borgmesterkæden nåede at tilhøre såvel en konservativ, en venstremand og en socialdemokrat!

På en måde betragter jeg denne tid som lokalområdets storhedstid, hvor der var en officiel lokal selvstændighed i form af et komplet mønstersamfund... som nu er væk!

Grathe sogn 9 ved Hauge Sø hvor Sørens morfar har haft sit domicil lå i samme periode inden for det gamle Lysgård herred og Kjellerup kommune som en del af Vinderslev sogn, men er siden 2007 blevet et selvstændigt sogn i Silkeborg kommune.