Det hele begyndte som det næsten altid gjorde den gang! Smuk ung mand mødte smækker ung pige... og høet kom i brand og det første barn blev født nogle dage, uger eller få måneder efter brylluppet! Helt som det altid var sket, og som det også skete her og indtil nu... alle vegne, hvor jeg da heller ikke behøver at bevæge mig videre end til mig selv for, at finde det nyeste eksempel i familien, ja og overraskende nok, måske lige frem det sidste eksempel på "korte graviditeter", undfanget lige på falderebet efter den store fest gennemført i de uskyldsrene hvide brudekjoler!

Grethes og min førstefødte blev simpelthen født samtidig med frigivelsen af de første P-piller i Danmark i 1965, hvorefter der lige siden kun er født ønskebørn efter mindst 9 måneders graviditet! Endda ofte efter årelange tilløb i vor nye tid, hvor det meste af livet siden "pillen" lige skal og har skullet prøves af før nogen føler sig i stand til at tage den store beslutning! Sikke noget skidt, for den dag hvor dét sker, har rigtig mange for længst mistet evnen til at skabe et barn, og de elendige må så leve barnløse eller gennemgå alverdens graviditetsteknologier og tilhørende pinsler for så alligevel dog at få et barn i den verden, der nu bliver mindre og mindre, grundet for få fødsler.

Ja, der har har jo nærmest udviklet sig en revolution i træghed inden for familiedannelserne, hvor det ikke mere accepteres, at de små børn kommer på tværs af forældrenes vilde drømme om først lige, at "realisere sig selv"! Eksempelvis ved lige først, hver for sig først at få styr på alt hvad tænkes kan af åndelig og faglig udvikling før de sammen også lige får "villa, volvo og vovse" stablet på benene, før de i bedste fald får det gode indfald i kor, at få sagt...

lad os få et barn eller syv sammen!

Så bøvlet var det slet ikke for Sine og Søren! Det første barn, min moster Meta kom bare væltende så de knap nåede at gifte sig først, og deraf kan vel læses, at de lige netop nåede at sikre, at barnet blev født inden for ægteskabet og dermed undgik at blive betegnet som "uægte"! Det er der dog sædvanen tro aldrig blevet talt om, når det er kommet til familiens mere intime forhold, og dette om ikke andet, så nok fordi lige dén historie, i bund og grund nok var en fælles fortælling, der rådede i de flest familie!

Hvorom alting er, så havde de to unge kommende bedsteforældre uden tøven, vil jeg tro, opgivet alle eventuelle højtsvævende planer af ungdommelig karakter! For nu var et nyt menneske pludselig afhængig af deres indsats, og så var der bare at se det i øjnene... barnet skulle selvfølgelig have både en mor og en far! Alt andet ville have været utænkeligt i disse gamle dage!

Malkepigen og Arbejdsmanden var da selvfølgelig også parat! Søren havde næppe overvejet andre fremtidsudsigter end den de to fik med deres familie som medlemmer af den jævne bondestand i den lave ende! Alt andet ville nok også være at betragte som utopi, fælles for dem var jo, at de begge tilhørte den gode jyske landalmue, og der pjattede man ikke med skæbnen, i hvert fald ikke Søren der var den tungsindige partner!

JAKOBSEN STAMMEN VAR BØNDER

Børnene var vore forældre, og de voksede jo op hos Sine og Søren

I min tid oplevede jeg gennem min barndom, afslutningen af hvordan Sine og Søren havde klaret dagen og vejen på deres lille husmandssted med 7 børn. Som barnebarn og søn af min enlige mor, og deres mellemste datter, var jeg af og til parkeret der i længere perioder! Nok også nogle af de bedste perioder i mit liv..., for hvor der nok var knebent med plads da mine mostre og morbrødre boede hjemme, da var der nu både hjerte- og husrum!

Husmandsstedet eller landejendommen var om muligt, at betegne som et af de sidste vers af danmarkshistoriens mest udbredte hustype... første gang set i bondestenalderen og dominerende derfra og op gennem alle "aldrene" til vore dage! Længehuset med menneskene generelt boende i vest og dyrene i øst.

I længehustypens samlede periode over noget der ligner 5.000 år udviklede det sig fra, at være et lerklinet hus med sadeltag tækket med strå der lod røgen fra bålstedet i husets midte slippe ud gennem tilfældige utætheder. Siden bragte udviklingen først en lyre og siden en skorsten, så man fik styr på ilden og røgen fra dette lune og livsvigtige ellement i menneskelivet... at kunne holde varmen og lave mad i dertil indrettede omgivelser, i sidste ende strammet op med et støbejernskomfur... sådan! Først omkring Sine og Sørens overtagelse blev der indlagt vand og elektricitet samt bygget en tværlænge med hestestald og lade.

Min generation var børnebørnene, mine fætterkusiner og jeg.

... og allerede her blandt os blev det almindeligt med realeksamen eller 9 10 års skolegang... det vil dog sige for de mellemste! De ældste fulgte i forældrenes spor med 7 års skolegang og så var der lige et par kusiner i den sidste ende der gjorde det utænkelige! De tog HF og studentereksamen!

Det er ikke fordi jeg vil ophøje det ene frem for det andet, men lige her synes jeg, at netop graden af skoleuddannelse er en stærk indikator for historiens gang, og herunder ikke mindst store ændringer i almuens levevilkår og muligheder... og det er det jeg gerne vil have frem! Hvilket der så igen understreges i mine børns generation hvor det ydermere blev helt almindeligt for vel ca. halvdelen også at tage springet til en studentereksamen, hvorved de fleste endegyldigt er trådt ud af roe-rækkerne og alle de andre gøremål forbundet med landbrug! Ok, der har selvfølgelig hele vejen været individuelle forskelle, men jeg kan sige så meget, at det ville have været fuldstændig utænkeligt om jeg skulle have gået efter en gymnasieuddannelse! Og så bare 4 år senere var der en yngre kusine Gerda i Løkken der brød isen og blev stammens første student!

Bare en optagelse i mellemskolen var i sit udgangspunkt utænkeligt for mig, og kun rene tilfældigheder gjorde, at jeg alligevel endte der! Se Selvbiografien "mellemskolen". I første omgang toethalv år på Østre Skole i Struer og i sidste... toethalv år på en kostskole i Grindsted, og jeg havde en realeksamen.

Det er mit indtryk at en fjerdedel af os forlod mellemskolen efter fire år med mellemskoleeksamen, hvorefter resten så tog "Realen" med. Ud af de to klasser, den i Struer og den i Grindsted var der kun én der gik videre til gymnasiet, for så blot at forlade det igen efter et par måneder! Ja og så, bare en generation (20 år) senere var det fuldstændig utænkeligt, at mine børn ikke skulle gå på gymnasiet... selvfølgelig skulle de det. Realeksamen var nu fortrængt ud i glemsel og helt erstattet af 9. og 10. klasse som, nu er den nødvendige grundskoleuddannelse for gymnasiet for 73%, og til erhvervsuddannelserne for 20%! De sidste 7% og mange frafaldne opnår ikke nogen uddannelse.

Her har vi husmandsstedet i Dalsgaard som det så ud i begyndelsen af 1920erne, og formentlig er det morbror Henrys barnevogn der står ved indgangen... han blev født samme dag hvor de overtog ejendommen den 1. april 1922

Længehuset blev antageligt bygget i 1876 som et landarbejderhus uden jord til en hjulbygger der indrettede værksted i den østlige ende. Efter tilkøb af i alt 11 tønderland i 1895 og 1909, blev den tværgående længe med lade og stald bygget til.

Sine og Søren overtog ejendommen i 1920 og blev der til 1959. Se Husmandsstedet.

Man tager sig til hovedet for nu er bunden eller toppen, om man nu vil, nået! Man ser det for sig! Familien er død og slægtsforskning er blevet overflødig! Nu kommer det til at handle om stamkort med "forudbestilte evner og udseende" eller "katten i sækken"... den gode gamle metode, nu dedikeret for medlemmer af eventyrernes klub! Ja, alle typer kan allerede sagtens findes blandt i hvertfald vi fætterkusinernes børnebørn gætter jeg på! Men helt sikkert vil slægternes gang fortsætte, også efter vores børnebørn! Men mon ikke der fortsat vil snige sig et par kernefamilier med blandt fremtidens familiekonstellationer omend singletilværelsen nok også er kommet for at blive!

Dog tror jeg ikke vi har fantasi til i dag kvalificeret, at forudse fremtidens dominerende samværsformer! Ser man bare på udviklingen i min tid hvor storfamilierne fra starten, primært grundet industrisamfundet, stort set var udgået, så er jeg overbevist om at hverken Sine eller Søren eller nogen i det hele taget har kunnet forestille sig yderlig bevægelse i familieformerne, end den nu enerådende kernefamilie! Alligevel opstod der en omfattende dannelse af kollektiver anført af netop min og fætterkusinernes generation. Kollektiverne var nok umiddelbart en reaktion på småborgerligheden blandt den almindelige legen "far mor og børn", men den kunne også tolkes som et savn af det sociale liv der prægede fortidens storfamilier. Alternativt var de under alle omstændigheder, og sjovt nok kan man også se dem som en slags sammenslutninger af singler der dog i nogen udstrækning stadig dannede par!

På det lavpraktiske plan opstod mange kollektiver også som en del af bestræbelserne for at anskaffe sig en økonomisk tilgængelig bolig. I fællesskabets ånd var det således netop blevet muligt, at købe sig ind i mange

ældre villaer beregnet for større herskabshusholdninger. Herskaberne var svundet ind i størrelse, og den nye overklasse foretrak nu bedre villaer designet til

og vore efterkommere fra katalog eller sæk vil få sig et par gode glade forældre, der alt efter behov og lyst bor sammen i klynger eller for sig selv, og de skal nok blive søde, smukke, sjove og slemme allesammen!

Blot vil slægtsforskning nok blive meget indviklet, men så er det jo så heldig, at vi har fået den kunstige intelligens!

... ja og endnu vildere, hvis vi tæller nogle af vore børns akademiske og technodominerede verdener med!

Herunder, at singletilværelsen uden nødvendigvis samhørighed med familie og slægt vinder frem og muligvis om føje generationer overtager verdenssituationen!

Efter min generation kom oldebørnene

Ja, og nu er det nok, at jeg skal til at være lidt forsigtig med mine fortolkninger! For hvor er vi så egentlig på vej hen lige nu? Ifølge statistikkerne lever over halvdelen af landets befolkning som singler, og det ser ud til at være i en stigende tendens! I den forbindelse opsagde mit barnebarn Margueritte, kun få måneder efter et gigantisk bryllup hvor champagnen flød i vognlæssevis, kontrakten for at leve som single... bare fordi det kunne lade sig gøre! I gamle dage var det et "must" at blive sammen for børnenes skyld som det nemmeste i en situation hvor det tætte samliv chokerede!

Heldigvis er det ikke længere en traumantiserende oplevelse for et barn at blive hvirvlet ind i en skilsmisse endsige født uden for et ægteskab. Det sker vel for halvdelen af os alle, og med en gammel floskel kan man godt sige, at de der ikke "dør" af det opnår sine helt egne styrker ved det! For mig selv betød det en omvæltende barndom hvorfra jeg stadig trækker på vitaminer som åbenhed og nysgerrighed medens jeg dog også døjer med at acceptere... ikke altid at få ret i mine ellers veldrejede synspunkter.

Hvordan mine to skilsmisseefterkommere... barnebarnet Mads - filosofistuderende og bartender, og oldebarnet Sol - dimittend i nulte klasse klarer udfordringen er svært at vurdere, men Mads ser ud til at være vellidt hvor end han kommer frem, og han virker godt tilfreds med sig selv så det skal nok gå. Med Sol er det jo tidligt at sætte mærkater på, men hun er en sød, glad og aktiv pige der måske i kraft af, at tilhøre to familier har sit tummel med at finde ud af at høre til begge steder, men med egen råstyrke og sin nu suveræne præste-mor og supergode landmand-far som, hver for sig, daglige rådgivere samt to hold bedsteforældre som mentorer, så skal det også nok gå! I mit stille sind tænker jeg, at hun kan blive den kunstner som jeg aldrig blev... måske med inspiration fra sin fantastiske mormor!

Ja, og så er der lige de der har undgået skilsmissemøllen! Stærkest står Jacob den ældste søn! Trods hans opvækst hos et par uøvede og usikre forældre der hovedkulds var blevet til en familie i 19årsalderen midt under deres uddannelser som kontorassistent og murer. Vores styrke var alene vores ungdom og måske dette, at vi kunne give ham en lillebror, og hvem ved! Måske var netop dette hans store drivkraft til at blive den voksne person han er blevet til både som familiemenneske, far og bedstefar samt som produktudvikler og virksomhedsejer inden for EDB og IT, omend han af samme grund har måttet give køb på mange af sine egne ungdomsdrømme, stramt styret af hvad hustru Katja finder godt for ham, og som så har gjort ham både ydmyg og vandvittig dygtig... og i sidste ende også til en meget tilfreds mand med en stærkt udvidet forsørgerevne.

Alle børnene var hjemme ved Sines 60års fødselsdag 20. april 1951!

I forhold til Søren var Sine dog mere glad og let i sindet, og hun havde da også i sine unge dage dristet sig noget mere frem i rampelyset og qua et, eller flere, jobs som ung pige i huset hos en velstillet borgerfamilie i Viborg, hvor der havde været plads til et lidt større åndeligt overskud som, at gå til gymnastik og gå på konditori etc.! Konditorier var den tids kaffebarer hvor de færreste behøvede at tænke på vægten når de nød de fantastiske flødeskumskager blev serveret der.

Under ophold tidligere, på sine forældres hjemegn omkring Randers, havde Sine næret interesse for politik og i Viborg foregik hendes sociale liv oftest i socialdemokratisk selskab, og der har der nok rumsteret nogle tanker om et mønsterbrud... måske med ønsker om at blive sygeplejerske. Hendes beste veninde livet igennem hed som hun selv også Jakobine, og hun var netop sygeplejerske og frøken! Måske havde Sine også været "frøken", og de havde studeret eller drømt sammen! Og så var der kommet noget i vejen! Ikke nødvendigvis Søren, for da de to traf hinanden forlyder det, at hun arbejdede som pige i huset på en gård i Astrup i Hinge sogn, nabo til Dalsgaard, men..!

Ja, der har nok været lidt rav i den, men gift blev de jo, og dette sandsynligvis mere i den socialdemokratiske ånd end den kirkelige. Kirken på egnen var indremissionsk og undertrykkende medens Socialdemokratiet lyste mere op og netop hittede i parrets unge år hvor de lidt senere, med Thorvald Stauning i spidsen dannede den første socialdemokratiske regering, i skrivende stund præcist for 100 år siden... i 1924, samme år hvor min mor blev født, som den midterste af syv børn.

Det foregik altsammen i Hørup sogn! Meta og Anna blev født i Almtoft, og så kom Henry, Krista, Gerda, Erik og Bodil til i Dalsgaard medens aftægten foregik i et dejligt hus i Kjellerup by hvor de også sluttede på plejehjemmet i Fuglemosen.

BØRNENE

Her har vi så et par familietræer!

En hvor alle er unge eller børn og en hvor alle er gamle!

Klik på det sorte og se dem i forstørrelse! Eller billederne og se personen!

De der fyldte i hverdagen i 40erne og 50erne var Sine og Søren selv, men lige bagved puslede også ånden efter deres forældre Andreas og Anne Marie samt Kresten og Mette Marie! Hvortil så kom deres søskende der for Sine kun udgjorde en søster Inger Marie, medens Søren havde 12 helsøskende Jakob Jakob Nikolaj, Maren, Line Kathrine og ham selv Søren Erik samt Marie Petra, Sørine Krestine, Kristian Theodor, Niels Otto, Andrea og Ane Berthine... hvortil kom tre halvsøskende Reinholt Vendel, Åge Kieler og Edith Gudrun!

En var død 14 år gammel, tre var emigreret til Amerika medens fem af de ni sidste jævnligt kom på besøg i Dalsgaard og eller på Dalsgaard Mark.

Dog var der hel naturligt mere tryk på tilstedeværelsen af Sine og Sørens børn og svigerbørn, min mor Krista og mine mostre Meta Marie, Anna Marie, Gerda og Bodil Elisa samt mine morbrødre Henry og Erik!

Gerda døde som 10årig i 1937, men ellers var de alle levende og i deres bedstealder sammen med deres mager, onklerne Villy, Martin, og Georg samt tanterne Anna og Ellen. Ja, og så var der jo min mors mand Valdemar og skjult for alle andre rådede min ukendte far som nok har været en frisk fyr, og for mig gerne af Robin Hood'ske dimensioner!

Meget nærværende og meget populære var der endelig børnebørnene, mine fætterkusiner Kristian og Søren med Ole fra Meta, og Zita (Tut) og Gerda fra Anna, og Annette og Margrethe fra Henry, og Inge, Steffen Peter og Søren Erik fra Erik, samt endelig Rikke fra Bodil. I forskellig grad fik de fleste en stor betydning i min opvækst og livet som sådan.

Det var tolv børnebørn! Siden er der så kommet et ukendt antal oldebørn som jeg knap kender nogen af, men på facebook kan jeg af og til se, at der skam er gang i den, og herunder så også med ankomsten af næste generation igen...

tipoldebørnene hvoraf jeg da også selv er leverandør... foreløbig med en pige og en dreng Sol og Sal.

Hvis man nu er til nærstudier af sin egen eller nogens slægt, så er det fedt at kunne se hvem der er hvem, hvor eller hvad, i disse familie- og slægtstræer!

Ja, og det kan man her, i hvert fald de der kan finde rundt på en PDF-fil, hvor der findes en knap nederst til højre med et + - der kan klikkes på for henholdsvist at gøre billedet større og mere læsbart... eller mindre for, at give større overblik og forståelse af diverse sammenhænge.

I første omgang vises en netbaseret PDF-udgave, efter behov kan denne yderligt downloades! Find downloadstegnet øverst til højre og klik... og opnå maksimal kvalitet og kontrol under læsningen heraf!

FORFÆDRENE

Forfædrene vises i et såkaldt anediagram!

Det vil her sige min mor og hendes søskendes fælles forfædre inklusiv forfædrenes søskende helt tilbage til min tip15 oldefar

Hans Kriegbaum født i 1380 i Lautertal, Odenwald, Coburg i Tyskland.

For sjov skyld har jeg lige leget med hvad mit efternavn kunne have været foruden Jakobsen, sådan som det endte med! Navne der går igen medtages kun en gang.

Baglæns hed mine kendte oldefædre først Jacobsen, Sørensen og Nielsen! Jo min oldefar Andreas Jacobsen var det jo, som fik samtlige sine tretten børn døbt Jakobsen med K og ikke med C som ham selv.

I de følgende lag kommer vi så til Johansen kaldet Wendel, Eriksen, Nielsen og Jensen samt en Sørensen kaldet Winkler plus en Pedersen og en Snedker, Larsen, Mikkelsen og Christensen samt Arntsen efterfulgt af Bæk, Gregersen og Andersen! Hvor vi så kommer til de første regulære kartoffeltyskernavne Breuner, Löfler, Dür og, Kriegbaum, Sonlausser, Schreck, Aulbac, Müller, Halgans, Rühl, Schäfer, Hofmann og Odenheimer.

EFTERKOMMERNE

Efterkommerne vises i et efterkommerdiagram!

Det vil sige Sine og Søren med samtlige deres børn, svigerbørn og deres børn igen med partnere o.s.v. til og med tiptipoldebørnene som lige nu kommer dryssende. Senest mit andet oldebarn Sal! Umiddelbart er hans fulde navn nok Sal Best Jakobsen, det vides ikke fordi hans forældre Mathilde og Thor ikke har ladet ham døb... og de har ikke fundet anledning til at fortælle noget om navngivningen! Ja, og som før når mine efterkommere er blevet navngivet, så har jeg skullet bruge nogen tid på at vende tungen rigtigt når jeg har skullet udtale det! Den første var Margueritte som vi synes er et smukt navn, men ville hun nogensinde lære at stave det? Ja og så kom Thor, det var lettere som også Mads, Eskil og Ellen, men så kom Marguerittes Sol vores første oldebarn, det var heller ikke lige til trods det, at nu kan det da ikke være anderledes!

FAMILIETRÆERNE

FAMILIEMEDLEMMERNE

Der findes forfædre og efterkommere og så findes der dem alle på én!

Klik på de her viste billeder og se dem i reguler- og læsbare PDF filer + -

TOTALSLÆGTEN

Træet for Totalslægten er vist som et såkaldt Timeglas diagram der er karakteristisk ved at det såvel viser en given persons forfædre som efterkom- mere, her dog med en indsat fællesnævner for min mor og hendes søskende, så både hendes og de andres efterkommere automatisk kom med på tavlen.

Totalslægten med stammerne Nielsen og Jakobsen fylder rigtig meget, så gå direkte til at downloade den som beskrevet herover.

Herefter bør en en selvstændig PDF-fil dukke op med samtlige kendte slægtninge fra lille Sal Best Jakobsen født 2024 og tilbage til Hans Kriegbaum født 1380. I dette dokument kan der reguleres fra småt læsbar til stor plakatskrift!

Det har ikke været muligt for mig at oprette direkte links fra PDF-filen til enkeltpersoner på webstedet! I stedet kan der, som altid, findes en sti via webstedets standard linkrækker nederst på alle webstedets forsider! Det kan være udfordrende! Derfor er der også skabt mulighed for finde direkte billedlinks til de mest centrale personer fra familietræet øverst her på bladet lige under overskriften "Familiemedlemmerne".

De indsatte slægtstræer her på webstedet er ok! Men er der nogen der virkelig får lyst til at lege med slægtsgranskning, så er der dog brug for et regulært slægtsforskningsprogram. Find selv et via Google, hvor det er muligt at orientere sig om de utallige annalysemåder der findes. Mit program er MacFamilyTree

Med sådan et slægtforskningsprogram installeret er det muligt at påbegynde sin helt eget datasamling, men det er også muligt at bygge videre på en eksisterende... eksempelvis min samling "Lars Jørgens Websted"

Der er bare brug for mere erfaring end jeg selv har lige nu og her! Det kræver en særlig fil kaldet en GEDCOM-fil. Sådan en har jeg lavet! Men når jeg prøve at klikke på nedenstående link får jeg kun et mangelfuldt resultat

LarsJørgensWebstedGEDCOM

Altså det virker ikke, men er der nogen der tror de kan hjælpe med den tekniske løsning, så er de meget velkomne til at kontakte mig!

Familiegrupper

Ægteskaber

I 1951 var der 1800 større landbrug og ca. 60.000 mellemstore gårde samt ca. 130.000 husmandsbrug. På de største gårde, godserne og proprietærgårdene var der størst fokus på kornproduktion og gradvis stigende husdyrproduktion, der i sidste ende var det mest centrale på de små gårde og de mange husmandssteder der siden 1700tallet var vokset og vokset i antal op gennem 1800tallet og frem, for i særlig grad at have været boostet op til- og lige efter århundredskiftet 1900 som en del af udviklingen med "Andelsbevægelsen" og dermed også sit eget hjørne "Husmandsbevægelsen"!

Familien Nielsen Jakobsens-, i daglig tale familien Jakobsens husmandssted på 11 tønderland var et af disse, og Sine og Søren var et klassisk husmandspar, og skulle nogen overset beretningen om familiens tilblivelse kan der da lige henvises til delafsnittet Jakobsen og Nielsen hvor der fortælles om malkepigen og arbejdsmanden etc. som jo så nu omkring min fødsel i 1945 findes her på husmandsstedet i Dalsgård efter, at have født 7 børn hvoraf en er død efter en akut børnesygdom, fire er flyttet hjemme fra efter konfirmationen og en er på vej medens den sidste og yngste, min moster Bodil, stadig bor hjemme, hvor hun som den eneste ikke forlader skolen og hjemmet som 14årig, men bliver hængende og tager realeksamen inde på realskolen i Kjellerup.

Ja, har man læst i temaet Selvbiografien og set godt i afsnittet Barndommen, så kan nogen nok godt få den tanke, at han så er det yngste barn! I hvertfald var jeg rigeligt parkeret der, og også længe nok til, at jeg betragter husmandsstedet for mit barndomshjem eller i det mindste, at stedet var mit bedste tryghedhedsplatform i de år! En skæbne jeg delte med tusinder af børn født af de kønneste og mest tiltrækkende piger, som bare i lykkestunden ikke lige fik en adresse og et dna-bevis med i farten!

Så er rammerne da vist også ridset op, og beklager, at jeg endnu engang finder anledning til at lufte min elendige uægte barndom eller hvordan det nu var! Det gør jeg trods dette, at jeg i virkeligheden altid har levet i sus og dus omgivet af en herlig familie og alle mulige andre flinke folk, som jeg gerne vil forevige her i mine erindringer som teksterne på hele mit websted jo rettelig er...! Som nu også alle naboerne til Sine og Søren i deres lille husmandskoloni, som det jo også var derude på Dalsgaard Mark... og nu er de alle pist væk og borte! Senere kommer der beretninger om alle mulige detaljer, men her vil jeg da lige tage en runde i naboskabet... det der jo er det nærmeste man kan komme at være i familie uden at være det, sådan biologisk.

Der var Laursen på gården Dalsgaard som engang havde dækket hele Dalsgaard Mark og som stadig havde en tyr. Så kom Torvald Olsen som havde en datter med lyst hår, før man kom ned forbi P.Jensens hvor konen Laura altid gav en småkage. Det fik man også nemt hos Magrethe henne hos Kristian Jensen der var nærmeste nabo der til den anden side hed Rasmus Pedersen der ud over konen Signe havde et stueorgel. Derefter kom Axel Levring hvis mor havde taget imod de nyfødte rundt om! Ja og endelig var der Knud Erik, en næsten jævnaldrende dreng hos Egon og Oline Østergaard.

BEGYNDELSEN TIL FAMILIEN

Lav Links

Er det mon familiernes totale opløsning eller individernes renæssance der lige nu finder sted? Eksempelvist afledt af den i stigende grad eksplosive teknologiske udvikling, der bare det seneste år (2023) har fået enhver op at køre og gøre store øjne over for en nys lanceret kunstig intelligens/Artificial Intelligence, kaldet AI ChatGPT eller MacGPT etc.! Det er-, eller bliver, et værktøj på et verdensomspændende niveau som Internettet eller som Hjulet... alle som bekendt med et kolossal boost til den menneskelige kommunikation! Det er næppe nødvendigt her at filosofere nærmere over rækkevidden heraf... jeg kan end ikke se loftet, som hver dag hæves i megaryk og det ikke mindst her omkring i februar 2024. under verdens første forsøg på at påvirke/udvide den menneskelige hjerne med indoperation af en microcomputer! Perspektiverne er ubegribelige. Iværksætteren er sydafrikaneren/amerikaneren Elon Musk der i forvejen har indledt det nye årtusinde med epokegørende udvikling inden for bilproduktion Tesla, kommercielle raketopsendelser, microsatelitter og X m.m.

I går reklamerede manden med, at kunne implementere en computer i hjerner hvorefter ejerne frit vil kunne abonnere på- og downloade de fedeste orgasmer!!!

OLDEBØRNENE

Sine og Søren havde to børn før overtagelsen af husmandsstedet og de fik det tredje, så at sige, på dørtærsklen da de flyttede ind i 1922, medens den yngste og syvende flyttede hjemme fra ca. 1951... hvorefter flere fætterkusiner, inklusive jeg, kom på stedet under længere ophold. Et barn døde som tiårig medens de fem ældste alle flyttede hjemmefra som fjortenårig og den yngste som ca. nittenårig. Normen var, at man gik i skole i 7 år og deltog i driften af husmandsstedet fra man kunne gå, dels som en leg og dels som et nødvendigt bidrag til familiens levegrundlag. Man aner det kommende opbrud fra bondestanden, der hvor den yngste søster griber den, i familien, hidtil uopnåelige mulighed for at tage realeksamen, for dermed at skabe sig en vej ud over de da gældende normer inden for almuen... hvad der så allerede i næste generation blev almindeligt, indtil det utænkelige skete!

BØRNEBØRNENE

Undskyld! Dette var bare lige for at antyde stemningen i verden lige nu i 2024. Når det så er gjort vil jeg skyndsomt vende tilbage til mine refleksioner over udviklingen indenfor Jakobsen-familien og -stammen og dermed også landets almue, hvor jeg da gerne vil favne lidt bredere end skolegang.

Når man således ser på udviklingen de seneste 100 år, kan det da være interessant også lige at strejfe de praktiske vilkår for de samme mennesker, hvor eksempelvis indlagt vand og el jo er blevet en selvfølge i alle hjem nu, ligesom vandet endda kan være både kold og varmt, ikke bare i en enkelt vandhane ved køkkenvasken eller i stalden, men såmænd tillige i alle mulige avancerede bade- og toiletinstallationer for ikke at tale om den hær af hårde hvidevarer som nu om stunder også installeres i moderne boligers diverse servicerum.

Ja på den måde fornemmer man, at det seneste århundrede har været en stor omstilling for den menneskelige tilværelse! Så sent som i min egen barndom for omkring 72 år siden oplevede jeg da at hente vandet fra en brønd på gårdspladsen, og at man ved tøjvask fyldte det i en gruekedel for at koge tøjet før vask! Ov ja, og så husker jeg ikke lige om jeg har fortalt at Sine og Søren i de første af deres år sammen jo hentede deres vand i et mosehul nær deres første lille landarbejderhus!

Ellers var det selve landbruget der stod for, men det skriver jeg om flere steder, men lad mig her nævne, at Sine og Søren startede med 1 ko i deres første hus 1914, og de sluttede med 5 køer da de sluttede på husmandsstedet i 1959. Sine malkede selv køerne i hånden. Det gør de ikke på de moderne gårde hvor det nu er almindeligt at have mellem 200 og 800 køer hvor der så til gengæld er langt færre gårde end tidligere, og hvor der ikke mere findes små husmandssteder.

Af samme grund er der så heller ikke en eneste bonde tilbage i Jakobsen-stammen mere! Der har været, og er måske lidt hobby landbrug indimellem, så som min yngste søn Ole, der har lidt kvæg på sine jorde omkring et par nedlagte husmandsbrug på Skullelev Mark. Ole er dog ikke bonde, og han lever af at lave TV som producer, fotograf og klipper.

bønder mere, for i en hastig vekselvirkning i takt med den teknologiske udvikling er arbejdskraften vandret fra landbruget over håndværket, industrien og nu til utallige akademiske og tekniske vidensfunktioner i de nærmest uoverskuelige forvandlingsprocesser, der har ført til vort nuværende højteknologiske samfund i de bedst udviklede lande... herunder Danmark. Selv tidligere nærmest fastlåste familiekonstellationer har typisk ændret sig fra flere generationer i samme husholdninger over kæmpedominans af såkaldte kernefamilier i dertil indrettede huse og lejligheder for far, mor og et til fire børn med 2 børnsfamilien som den absolut dominerende størrelse... meget svarende til vi fætterkusiners situation.

Fra de syv års skolegang, uden yderligere uddannelsesperspektiver, der i sin tid blev min bedstemor og bedstefar (Sine og Søren) til del, er der på den måde sket en voldsom udvikling frem til i dag, hvor det meste af en ungdomsårgang, efter tolv tretten års grunduddannelse inklusiv gymnasiet potentielt kan søge direkte videre til kompetencegivende universitetsuddannelser eller tilsvarende erhvervsuddannelser på højt niveau, medens resten oven i købet også står med mindst 9 års skolegang bag sig, parat til et et arbejdsmarked hvor man bare hungrer efter arbejdskraft!

Det lyder vildt, og det er vildt, også selvom der trods alt stadig er en restgruppe, der grundet sociale, fysiske og psykiske problemer i mange tilfælde alligevel ikke tilbydes at komme med på hverken velfærds- eller jobvognen i passende grad! Ja, man kan sgu ikke helt finde ud af det! Dels kniber det med indlevelsen, både hos politikkere, embedsfolk og undertegnede inklusive de fleste der ikke selv har problemerne inde på livet...! Man er faktisk nærmest lidt fornærmet, elller træt af al den jammer! Og for 70 år siden var svaret jo langt mere simpelt, for da var der knap én eneste af de nu utallige behandlere til at fortælle, at det hele var for galt, og at kun de kunne hjælpe! Nej, "medicinen" dengang var en ultrakort besked om "ikke at skabe sig"... og en skabhals ville ingen være! Sådan nogen fik absolut ingen anerkendelse! Heller ikke i familien! En dreng der kom hjem fra skolen og fortalte, at han havde fået "en på kassen"... han fik to til af faren, som da nødig ville "tabe ansigt". Blot ikke mig!

Tiderne har skiftet, og nu er det hele nærmest omvendt... ingen kan vide sig sikre for en "diagnose", og ve den der ikke har en sådan! Også selvom sam- fundet er ved at gå op i limningen grundet et overbebyrdet sundhedssystem! Medicinen koster milliarder, og hvor skaffer man personale fra... læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter eller sosu'er som de kaldes? Samfundet er ved at segne under forsøget på at honorere alle kravene! Men dels er der grænser for hvor mange højtuddannede der er brug for, og dels er der opstået stor mangel på håndens arbejdere for at sige det kort!

Et af de allerede dominerende konsekvenser er et magtfuld lag af djøf'er eller jurister og økonomer af alle slags. De måler hver dag samfundet op og gennemlyser det for fejl som kun de selv kan rette op på med oceaner af rapporter, som hver især peger på opgaver der kun kan løses af snilde håndværkere og stærke maskiner og stadig flere opfindelser af hidtil utænkelige teknologier til fremme af såvel velfærd og underholdning! Og lige der sidder vi så nu med alle vore talenter og ønsker samt finansieringsbehov og venter på "Godot".

Forfædrene for Sine og Søren

Efterkommerne efter Sine og Søren

Totalslægten med stammerne Nielsen og Jakobsen

Det vil sige: Her står jeg så og passer mit, medens verden buldrer!

Og ja, verden er som altid af lave! Men der arbejdes på sagen i alle retninger... og det seneste er eksempelvis udviklingen af den kunstige intelligens (AI) og en jagt på sygeplejersker og anden hjælp fra mennesker i Philippinerne og Indien, i dét man med skræk i øjnene forsøger at undgå folk fra muslimske lande, som mindst fra begyndelsen af det tredje årtusinde med Iran og flere mellemøstlige diktaturer i spidsen har lanceret en global islamistisk terrorkultur, med målet at sprænge alle ikke muslimer i luften! Om man vil, gav man efter nogle øvelser hist og her, et forsmag på strategien den 11. september 2001 i New York.