Turene, som beskrevet i indledningen, med hestevogn fra Hindbjerg var fantastiske... gennem bølgende kornmarker og måske forbi folk der gik i roerne for ikke at tale om turene gennem mørke og sne i klar måneskin! Altid eventyrligt og forventningsfuldt hele vejen til vi holdt helt omme på gårdspladsen og blev taget imod af bedstemor med et "Velkommen til Dalsgaard"

Min barndoms Dalsgaard blev således længe identisk med mine bedsteforældre Sine og Sørens lille 11 tønderland store husmandssted og alt hvad dertil hørte. Derfor er det også, at jeg indleder min beskrivelse af mit Dalsgaard med fokus på"Husmandsstedet" inklusive familien, naboerne og slægterne samt et lille galleri fra min tilstedeværelse der.

Langsomt, og for megets vedkommende først nu under min research, udvidedes min horisont sig så nu til også at konstatere de mere eller mindre organisatoriske forhold! I første omgang i form af det ældgamle "Dalsgaard Ejerlav" med dets arealmæssigt tre delområder...

Ny Dalsgaard, Dalsgaard Mark og Gammel Dalsgaard

Dette var interessante størrelser, som jeg har måttet danne mig et delvist efterrationaliseret syn på, nogenlunde som jeg også gør det i forholdt til det nære og omgivende "Lokalsamfund"...

Almtoft, Kjellerup, Hørup, Hindbjerg, Astrup, Nørskovlund og Hinge.

Enter Text

På kortene herover viser den røde prik Sine og Sørens husmandssted og dets placering indenfor Ejerlavet i den røde ramme...

Kortenes baggrund viser vejforløbene som de var i min tid omkring 1948 1959 og som de er i dag 2023.

De sorte og blå vejforløb angiver mine rækkevidder henholdsvist med hestevogn og cykel! Det vil sige, at de sorte også viser bedstefar Sørens ruter, medens de blå er mine personlige ruter... først og fremmest afledt af min hang til badelivet i Hinge Sø og køb af ispinde i Almtoft.

Herunder kan kortet fra ca.1955 studeres uden påtegninger.

DALSGAARD FØR OG NU

De væsentligste forskelle på de to baggrundskort fra ca. 2023 og 1955 er, at adgangen til den store verden med start og ankomst fra/til Hinge Station forlængst er nedlagt ved lukning af banen i 1968. Det ligner og var/er et alvorligt tab for lokalsamfundet, omend så mange andre faktorer i samfundet, siden har spillet nær lige så store roller for den lokale afmatning og isolering! Alt hvad der var bærende tilbage i 1950erne er således nu nærmest afviklet... inklusive møllen i Hindbjerg, købmanden i Astrup samt Mejeriet og smeden i Nørskovlund eller på lignende vis i Almtoft og Kjellerup, som bymæssigt knap ligner en skygge af sig selv... hvor bare et simpelt hotelværelse i dag er umuligt at opdrive!

Strengt taget er der vel kun en "soveby" tilbage og nogle mindre men måske alligevel økologiske nicheproduktioner i krogene hvor industrilandbruget endnu ikke har sat sine fangarme! Mit direkte kendskab til dagens Kjellerup er detsværre indskrænket til hvad jeg formår at fornemme på landets måske mest velholdte kirkegård, så jeg kan tage fejl, men jeg tænker at der hersker samme triste tilstande i Kjellerup som i resten af landets udtømte og drænede landområder.

Den nye gennemgående vej direkte mellem Kjellerup og Nørskovlund som blev bygget da jeg var i 10-12årsalderen skulle gøre det nemmere at færdes i området og tilføre nyt liv, men synes nærmere at have fungeret som et dræn af liv ud og væk væk. Selvsamme dag hvor vejen åbnede! Da døde noget af livet på vejen forbi husmandsstedet... den nye vej havde taget det med i slipstrømmen uden selv at give noget igen, udover den fjerne lyd af passerende biler der ikke ville os noget. Bedstemor Sine syntes det var så trist! Ja selv hestevognene sygnede hen i lade og stakhus og gjorde plads til de nye tider. På sin vis kan man godt få en fornemmelse af, at den nye vej virkede som et håndkantslag ned gennem det liv der hidtil var levet i Dalsgaard og omegn.

Undervejs gennem barndommens sidste år fandt jeg vel ud af, at Dalsgaard var andet og mere end det lille husmandssted, men det holdt hårdt for når det kom til stykket, så hed altsammen noget med Dalsgaard... både mig her og der!

Først var der jo selve Ejerlavet Dalsgaard, og så var der gårdene "Dalsgaard", "Gammel Dalsgaard"", Ny Dalsgaard" og "Dalsgaardhus", som alle stammede fra det gamle glemte "Dalsgaard By" hvorfra der kun var et par frønnede æbletræer og noget høj græs tilbage. Nåe ja, som for at fuldende forvirringen hed overlægen på Kjellerup Sygehus også "Dalsgaard"! Gad vide om han stammede fra den Dalsgaard der var en af de første ejere på gården af samme navn! Jo der var nok for en lille dreng at finde ud af og holde styr på.

Det er så det jeg forsøger nu, hvorfor der også supplerer med et par afsnit om ejerlavet og omegnens nærmere historiske og geografiske forhold.

Vedrørende Dalsgaard anbefales det desuden stærkt at se bogværket:

Dalsgaard et ejerlav i Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt.

det er skrevet af bygningsarkæolog Erik Bjerre Fisker udgivet år 2019. Erik Bjerre bor i Aarhus området og er søn på Gl. Dalsgaard

ANMELDELSE

Ny bog fra Blicheregnens Museum

Nu kan du læse om Dalsgaard Ejerlav gennem 500 år.

Blicheregnen er i 2019 medudgiver af en ny bog der sammen med mange andre bøger kan købes i museets kiosk.

Dalsgaard - Et ejerlav i Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt

Sammen med forfatteren Erik Bjerre Fisker udgiver Museum Silkeborg Blicheregnen bogen om Dalsgaard gennem 500 år. Dalsgaard var sognets største gård i 1500-tallet med rødder tilbage til middelalderen.

Op gennem tiden har ikke mindre end fem herredsfogeder boet på gården, og gården blev undervejs opdelt i flere gårde og husmandssteder. Forfatteren har fundet frem til alle ejendommenes beboere gennem tiden med relationer til hele landet, og værket er en guldgrube af viden for slægtsforskere og lokalhistorikere.

Bogen kan købes i Blicheregnens kiosk til 195 Kr.