MÆGLERNE

MELLEM GUDER OG MEDMENNESKER

At vandre mod lyset!

Passionerne

Velkommen

Biografien  

Jokere

Blogen

Hændelser

Projekterne

Familien  

Slægterne

Baime

PachaMamma

PeterPlyds

BobDylan

Budha

Enheduanna

SteenEiler

Ra

Overskriften her var min umiddelbare fortolkning af shamanernes gerning!

Shamanerne selv var nok i nogen grad menneskenes lidt skæve individer... folk der grundet et særligt udviklet intellekt og andre forhold, som spirituelle evner etc., der havde og har et mere følsomt indblik i menneskelivets udfordringer på alle planer... individuelt, som gruppe og som samfund.

Shamanerne er opstået individuelt ud af en underskov af kloge mænd og koner

SPINDOKTORER

I forening med deres "forbindelser" til guderne og deres gerning som seere, sjælesørgere og healere... da har shamanerne på deres egen måde, og i baggrunden, samlet de relevante tråde som har analyseret og fortolket med henblik på hvad der skulle eller kunne gøres i en given situation... alt medens andre var udset til, at tage de konkluderede beslutninger!

Gennem nedenstående billeder, fundet på Google via ordet Shaman, kom jeg frem til den farverige men også lidt dystre stemning, som jeg forestillede mig kunne have rådet omkring shamanerne gennem tiderne, hvor uvidenhed og manglende erfaringer i forhold til såvel almindelige, som til skiftende naturgivne vilkår ofte har været gældende for liv og død!

Helt som tilfældet er lige nu i år 2022 hvor både klimaet og krige truer med at skubbe verden og menneskeheden over i en helt anden dimension!

"Shamanselskabet i Danmark"

"Filmanmeldelse af The Last Shaman"

Shamanerne har været med meget længe... de viste "hænder" er 40.000 år gamle, og ellers huserer de stadig. Spændende men også makabert!

Shamaner såvel som guder skal vælges med omhu. Den smukkeste jeg har mødt var en grønlandsk kvinde med sin trommedans ved et hjemløsearrangement på Israels Plads 2002.

  Spiritualiteten er antageligt den væsentligste kraft der adskiller mennesket fra alle øvrige dyrearter! Såvel egern, som aber og de første mennesker med flere har anvendt sten til at knække en nød med, og lignende færdigheder er yderligt set på tværs i andre forhold... dyr, dyr og mennesker imellem!

Brug af forefaldende ting, og opfindelser af værktøj, kan således ikke alene have defineret overgangen fra aber til mennesker eller fra hominider til homininer!

Nej, det der gør et menneske er  

når kødet rystes godt og grundigt sammen

med både tænkning og ånd...

...da kan menneskelivet folde sig ud i sin egen jamsession

og stærke emotionelle følelser og gode ideer kan opstå!

Tænkning foretages med hjernen og det er almindeligt antaget, at kvaliteten af tænkningen er afhængig af hjernens masse og overflade, hvorfor man ikke kan afvise, at dyr også kan tænke! Men altså, med sin forholdsvist meget større hjerne er mennesket milevidt foran alle øvrige dyrearter... sådan som det også både kan måles i kilo og i færdigheder... og lad os bare stoppe her med at fastslå, at ingen dyr kan løse selv den simpleste matematiske ligning!

Dyr kan også føle, lige såvel som de i forskellig grad både kan reagere på egne og andres følelser... men dyr kan ikke på afgørende vis gøre noget ved deres følelser. Dyr kan søge og følge sine instinkter men kan generelt ikke ændre på sine naturgivne vilkår! Hertil skal dog tilføjes, at der godt kan forskes mere i dyrs ånd og intelligens..!

Mennesket kan tænke og analysere abstrakt og det kan forestille sig ting og forhold der ikke eksisterer og, som kunne være anderledes etc. Ja, det kan rent faktisk bearbejde sine følelser og spiritualitet... samt kombinere dette med viden og skabe ånd og... GUD!

Det vil sige, at den unikke gud i givet fald findes og skabes i det enkelte menneske og at den fælles gud eller guder skabes af menneskeheden i åndelige fællesskaber. Gud er således i mennesket og formes og besluttes af mennesket! Det er derfor altid på tide at menneskeheden indser, at det ikke er omvendt.

Dette beror åbenlyst på menneskets sansebevidsthed, hvor vi normalt har god direkte kontakt til de fem sanser for syn, hørelse, smag, lugt og følelse... ligesom  vi ubevidst hele tiden benytter os af balance- og kropssansen, samt sanserne for tale/sprog, tanke, identitet, varme og liv. Se evt.: "Menneskets 12 sanser".

Alle mennesker har en mere eller mindre udviklet trettende sans for spiritualitet...

Spiritualitetssansen udgør i særlig grad vor intuition og indre stemme, og den ligger helt inden for vores personlige verden som en naturlig del af vort liv. For nogen gemmer den sig i passivitet og svækkes på samme måde som urørte muskler svækkes og  derved hæmmer bevægelse. Også spiritualiteten trives gennem daglig øvelse... såvel blandt troende som blandt ikke troende!

BEGYNDELSEN

SPIRITUALITETEN

Hulebopladserne har formodentlig fungeret som centre for de skiftende nomadesamfund gennem årtusinder i et stræk, og ofte også med afbrydelser! Der er således eksempler på steder som har været beboet såvel af neanderthalere som homo sapiens.

Motiverne for hulemalerierne var fortrinsvist større dyr, og de har sansynligvis tjent til at skulle fremme jagtlykken, og har på denne måde  været en direkte del af tidernes spirituelle handlinger, måske oprindeligt iværksat af enkeltindivider men nu også gennemført på gruppemæssig basis og under ledelse af en  person med særlige spirituelle evner... en shaman!

Figurerne kan have været små ikoner der udemærket kunne opbevares i datidens nomader og jægeres bagage og de har indlysende haft til formål at fremme jagtlykke og frugtbarhed!

Her ved kan de også ofte fortolkes værende  tæt på noget religiøst sådan som især hulemalerierne ofte fortolkes.

Hulemalerierne forekommer i klippehuler overalt i verden hvor der har færdedes mennesker, og for så vidt også neandertalere

Blandt synlige spor er der verden over fundet nogle hulemalerier af håndprofiler. De ældste er fundet i Asien og er dateret til for 40.000 år siden.

Første skridt er at SE på de ældst kendte uspolerede mennesker og deres shamaner... Hvem var de? Hvad gjorde de og Hvor var det det/der skete?

Cro Magnons 65.000 år siden

Berekhat 250.000 280000år siden

Tan Tan 200.000 500.000 år siden

Senere, efter dagen, kom "damen" frem og man kiggede på hende! Hun var lidt uskarp, så en eller anden fandt noget hårdt og ridsede og filede lidt på stenen, og pludselig var det tydeligere! Det forestillede helt sikkert et menneske, og figuren blev en del af finderens faste bagage... vedkommende syntes at den var god at "tale" med... og at den lå godt i hånden og gav "ro i sindet".

250.000 år senere skete det samme ovre i Golan i Levanten. Man fandt en sten der lignede et menneske... og tilsvarende har man strammet op på den, så ingen kunnen være i tvivl... det forestille en frodig dame! Så hvorfor skulle denne sten ikke være endt som talisman for en ung jæger... og hvem ved! måske fandt han så senere, lige netop den tilsvarende frodige kvinde der skulle blive hans!

Måske var der først ingen spiritualitet, men med anvendelse af talismaner må tanken være født længe før... tanken om sammenhænge mellem forhold der ellers intet har med hinanden at gøre befinder sig i mine øjne i den spirituelle end af fortolkningsskalaen, og snart har ingen vel været hel klar over hvad der egentlig kom først!... lykkestenen, konen eller eftertanken! "Snebolden" har rullet og kan have udviklet sig til troen om, at der gemte sig ukendte kræfter alle vegne... i sten ja, og i træer, floder og i dyr, samt hvor det nu kunne være!

Selv "ikke troende"... jeg selv inklusive kan, den dag i dag, fatte lignende følelser til den slags håndgribelige markeringer! Et par af mine egne kæreste relekvier er således en Grønlandsk Tupilak og en Tibetansk Bedesten. De er begge gaver fra mennesker jeg har respekteret og har holdt af... min moster Bodil, der livet igennem var engageret i den grønlandske sag gav mig den ene, og den anden fik jeg af en tibetansk munk Dordje. Han var nabo til en byggeplads i Ladakh, Himalaya hvor jeg var med til at bygge et sundhedscenter for tibetanske flygtninge... han huggede og malede selv stenen til min ære!

Stenene og de gode tanker bag har klart bidraget til at fastholde mig i en vedvarende tro på et humanistisk fokus i livet!

GRUPPEDANNELSER

At handle humanistisk forudsætter et demokratisk samfund hvor det enkelte menneske står over alt... men i en evig respekt og omsorg for hver sin næste!

Og hvordan gør man så lige det?

Jo, selvom der forudsættes lighed, så er der jo brug for både koordinering og vejledning, når en gruppes antal af individer runder et vist maximum for intuitiv urdemokratisk fælles ledelse. Tallet 7 er i psykologien kendt som et "magisk" tal for næsten alting, så jeg foreslår dette antal som vejledende når der tælles og dannes hold af den ene eller anden art.

Den mest basale gruppedannelse vi kender er nok familien hvor mor og far deler ledelsesopgaven efterfulgt af børnene i forhold til anciennitet og evner, men hvor der også kan forekomme andre konstellationer afhængig af situationen.

Anderledes er det når flere mennesker med rod i hver sin familie har en fælles opgave og der er behov for samarbejde individerne imellem! Her er alle principielt lige, og man kunne forvente besvær med at finde sin plads i det hieraki som altid vil danne sig i en menneskegruppe.

Imidlertid sker sådanne gruppedannelser almindeligvis stille og roligt... og efter kort tid kender alle sin plads! En person vil måske fungere som den "naturlige leder", eller gruppen kan vælge at lade ledelsen på omgang blandt alle dets medlemmer! Det væsentligste er, at man hele tiden sikrer en demokratisk kontrol, samtidig med iagttagelse af alle individers rettigheder... herunder, at man bruger de menneskelige ressourcer optimalt og, at man indretter sig herefter.

Der vil altid ske det, at nogen gør sig særligt bemærket og for eksempel viser et særligt flair for at finde nye givtige jagtmarker eller for at udvikle bedre værktøjer og produktionsmetoder, medens andre igen forstår sig særligt på at helbrede sygdomme, for ikke at glemme de der var vildt dygtige til at huske forfædrene og at fortælle historier og så videre og så videre!

I takt med forbedringerne af levevilkårene i ursamfundene voksede antallet af familier og slægter sig, og de dannede stammer og territorier og de første større samfund dannedes, og med et var der behov for flere koordinerende funktioner. Det var midt i alt dette, at vi møder de første shamaner.

DE FØRSTE SHAMANER

Vi er tilbage i de gamle nomadiske jæger- og samlersamfund der ofte levede spredt på stepperne, men som dog også samtidig havde en fast tilknytning til bjergegnene og sikkerheden i bjerghulerne, hvor også de første fastboende stammer gradvist etablerede sig! Ja, sådan forholdt det sig vel allerede i Marokko for en halv million år siden da man fandt Venus af i Tan Tan. Først var der Homo Erectus, så Homo Heidelbergensis og Homo Neanderthalis før det moderne menneske Homo Sapiens kom til for 2- 300.000 år siden.

Undervejs i hele dette forløb fra Erectus til Sapiens må der have været gang i spiritualiteten over alt! Det tyder fundene af de mange små venus-figurer på, og de første åndelige formidlere "Shamanerne" har i oprindelsen antageligt været familiernes og stammernes særlinge... dem med visse fysiske og mentale særheder! På denne måde fik de så deres egen platform og værdighed i livet som vejledere og åndsholistiske terapeuter.

Shamanernes opgave udviklede sig gradvist til, at udøve magiske analyser vedrørende, så at sige alt... helbredsmæssige, meteorologiske, poetiske, religiøse, sikkerhedsmæssige og organisatoriske anliggender der, alt i alt, gjorde dem til åndelige vejleder for deres egne daglige fællesskaber, og for nogle også i større sammenhænge. Dette i modsætning til en høvding, der varetog den overordnede mere timelige magt!

Shamanen fungerer således primært som et mellemled mellem folket og de overnaturlige kræfter... specielt i forhold til frugtbarheden for mennesker og ​​afgrøder... og i lighed hermed repræsenterer han/hun også forfædrenes sjæle og fungerer ellers som naturdoktor, sandsiger og drømmetyder etc.

Shamanen arbejder næsten altid selvstændigt og udfører varierede rituelle ceremonier hvori indgår anvendelse af symboler, metaforer og indviede tegn, samt brug af psykedeliske stoffer der kan fremme indre rejser og transcendentale møder med afdøde personer, eller fremkaldelse og ændring af forskellige bevidsthedstilstande. Ved behandling af sygdom kan der forud forekomme anbefaling af at faste og i nogle tilfælde af seksuel afholdenhed.

Alt..! Musik og sang, fløjter, trommer, røgelse, amuletter, fjer, hår, sten, knogler, tænder, halskæder og andre pyntegenstande er desuden, efter behov, egnede hjælpemidler ved behandling... blot tingene er i stand til at helbrede det syge!

Shamanen taler meget med patienten og synger gerne mytiske sange for at påkalde ånderne og således, gennem riter og ceremonier at skabe en ”bro” mellem den naturlige verden og den overnaturlige verden. Det helbreder fysisk og psykisk, og det virker på en gang for såvel den individuelle ubevidste patient og dennes nærmeste. Sygdom ses i den shamanistiske verden som en ubalance i mennesket mellem natur og kultur. Sundhed kan derfor genskabes og fastholdes ved en holistisk balancering af de naturlige vilkår og kulturelle behov.

Shamanen udpeges ofte allerede i den tidligste barndom hvor uddannelse og træning påbegyndes og fortsætter gennem livet, der så leves dedikeret til det fællesskab der har ham/hende. Uddannelsen foregår gennem mange års streng træning hvor der erhverves omfattende viden om lægeplanter og symbolske handlinger der kan forårsage ændringer i syges psykofysiologi.

Shamanen er jo også en samfundsanalytiker, og bruger i den sammenhæng at se tilbage i fortiden for at kunne vurdere lokalsamfundets fremtid og følge op med vejledning og beskyttelse af fællesskabet med sine beslutninger... ja og så finder han ofte bortkomne ting.

En shaman skader aldrig sit eget fællesskab, men det kan hænde at han gerne skader en fjende eller dennes fællesskab samt rivaliserende shamaner.

En shaman kan tage form af ikoniske dyr efter behag, og han kan udføre shamanistiske flyvninger eller danse, hvor han billedlig talt går ud af kroppen for at få det rette overblik til at kunne lede alle ritualerne i sit fællesskab eller samfunds livscyklus.

Uden at nogen vidste det eller tilstræbte det, så tog den første menneskelige globalisering fart i form af simple hulemalerier for godt 40.000 år siden og frem! Det foregik såvel i Afrika og fjernøsten som Sibirien, Indonesien og Australien samtidig med i euroasien fra Kaukasus til Atlanten. Senere kom det endelig også til Nord- og Sydamerika.

Langt de fleste af hulemalerierne handlede om dyr... først og fremmest byttedyr af de store slags... kvæg, heste og mammutter og lidt mindre om de farlige dyr, rovdyrene, som de fleste nok gerne har spejlet sig i, så som løver og bjørne! Sjældnere har man også vist mennesker, blandt andet sådan som vi kender det med helleristningerne her på vore danske breddegradder.

Det var dog ikke disse motiver, for "Hulemalerier" eller "Rockpaintings" som de også kaldes, der udgjorde verdens første fælles projekt. Dyremotiverne er nemlig ret unikke fra verdensdel til verdensdel og fra område til område. Nej, den uerklærede globalisering består af simple aftryk af menneskehænder, hovedsagelig skabt ved en form for spraymaling, blæst op på væggene med munden hen over en hånd som skabelon, så man i prinsippet får et negativt billede, ofte i en rødlig farve der formentlig er udvundet af lokale jordarter.

Man kunne forledes til at tro, at motivet er blevet udbredt som en "mode"! Dette må dog anses for umuligt al den stund, at der ofte går adskillige årtusinder mellem anvendelsen af motivet fra sted til sted! Sandsynligheden taler for, at man har "opfundet" det flere gange og flere steder... lidt som den dybe tallerken og andre genialiteter der også er opfundet mere end en gang... ja, og når det skulle være, kan man jo også sige, at man jo havde motivet lige ved hånden!

(ha ha).

  Mange mennesker, som jeg selv har, eller har haft, meget lidt kontakt med sin spiritualitet... der ofte er som, ikke eksisterende!

For mit eget vedkommende har især religionernes tro på overnaturlige kræfter spæret udsynet fuldstændig for åndelige værdier. Eksempelvist når man omtaler særlige naturfænomener som guds værk! En tsunami er naturligvis ikke en syndflod, og en brændende busk er ikke et formynderisk varsel om dette og hint, ligesom en gåtur på vandet mere er en billedmæssig beskrivelse af en person med stor selvtillid og gåpåmod, end det er udtryk for en overnaturlig glorværdig opdrift!

Altså mange religioner bygger på den slags blændværk markedsføres i såvel god som ond tro... via menneskelig missionering og manipulation af såvel egne som andres spirituelle fortolkninger forvandlet til hjernespind. Under påvirkning heraf udnyttes andre menneskers naivitet... og herunder ikke mindst, når der skal inddrives offergaver og opnås magt!

Sådanne former for religiøsitet siger jeg nej tak til og nærværende afsnit om "Guderne" er derfor, at pege på urimeligheder og, at komme nærmere en definition af en reel "humanistisk spiritualitet" der åbent og hæderligt vil kunne tjene til menneskehedens bedste. Ja, og gerne med en bevarelse- og ædruelig fornyelse / reformering af alle de gode og fornuftige leveregler samt fortolkninger af eksistens, som de religiøse filosofier jo også er bærere af!

RELIGIONERNES RØDDER

Umiddelbart er det umuligt præcist at tids- og stedsfæste religionernes oprindelse! Men nogenlunde sikkert er det, at det har rødder helt tilbage til de aller første Homo Sapiens for rundt regnet 200.000 år siden, og sandsynligvis endda til et godt stykke tid før dette! Hele vejen har de fremstillet og medbragt små figurer/skulpturer af religiøs karakter.

Det meste vi ved om de tidligste mennesker har vi fra fund af sten- og benredskaber samt menneskeknogler, og den slags spor fortæller kun lidt om tilstedeværelsen af spiritualitet og religiøse tanker. Her skal nok nærmere ledes blandt fund af fortidens kunstneriske frembringelser... primært af små skulpturelle dyrefigurer og kvindetorsoer, og så blandt velbevarede hulemalerier.

De fortidige mennesker var alle nomader. Det vil sige jægere og samlere, der altid var på farten i større og mindre grupper, hvor de først og fremmest fulgte det vildt der var at jage etc. Med dette liv var de, i givet fald, nødsaget til at medbringe eventuelle spirituelle relekvier som "håndbagage", hvilket nok forklarer de små dimensioner på omtalte figurer eller talismaner.

I de seneste godt 40.000 år er der verden over, foruden fundet flere forekomster af hulemalerier i store formationer af klippehuler indeholdende menneskenes boliger, værksteder og separate afsnit med gallerier af hulemalerier etc. Gallerierne har tydelig ikke fungeret som boliger, og de er derfor af mange forskere fortolket som værende rituelle ceremonirum inklusive schamansk aktivitet.

DEN FØRSTE SPIRITUALITET

At være spirituel er almindeligvis at tro på, at der er en mening med livet og at mennesket intuitivt kan aflæse varsler om denne mening, hvorefter man med fordel kan forsøge, at imødekomme sådanne forudsigelser og, ikke mindst, aktivt gennem bøn kan gøre sit til... ikke selv at stå i vejen for sin egen lykke!

Den kamp er der skrevet hele biblioteker om, og jeg lader den blive stående der! Selv er jeg overbevist om, at såvel livet som hele dets indhold er igangsat af  ukontrollerede tilfældigheder, hvoraf intet er forudbestemt! Hvorimod håndteringen af "skæbnen" altid er et jordisk og herunder et personligt ansvar.

Hvordan anvendelsen af spiritualitet og talismaner begyndte ved jeg ikke, men som følge af kendte arkæologiske fund tror jeg på, at et ensomt "homo erectus" menneske i datidens Marokko for 500.000 år siden, kan have fundet en lille kalksandsten der grangiveligt lignede et andet menneske... en kvinde måske... som blev gemt sammen med dagens øvrige "jæger samler udbytte"!

Nogle var gode kræfter og andre var onde kræfter. Det var uhyre svært at finde ud af! Men så var det så heldigt, at der var mennesker der i særlig grad forstod, at fortolke alle de mange tegn! De fortalte de andre mennesker om hvad de så og fornemmede, og det var ikke småting! Nogle gange fik de oven i købet åbenbaringer hvor selv forfædrene blande sig i debatten.

Det var selvfølgelig shamanerne! Først i form af kloge koner og mænd, og snart også af mere formaliserede rolleindehavere... dels naturligt udpeget lokalt af grupperne og stammen men snart også tæt tilknyttet de skiftene lederskab som dels selv blev- eller gjorde som om de var troende! Ja og så var banen ryddet for de langt sener præsteskaber og deres kirkemagt!

talisman

manddomsprøver i hulerne

Eksempler

Thor

Mao

VS

Afrodite

AkselLarsen

Darwin

GudFader

Shamanerne

Menneskene

Bosætningen

Historien

Skabelsen

Emner

Arterne

Kulturerne

Kvinderne

Guderne

Kunsten