1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
SIDENAVNET
Hentydning
DELAFSNIT
⚫️
Prosatekst
Ejerlavet Dalsgaard er en af fire ejerlav i Hørup Sogn
Først var der natur og så kom der spredt op- dyrkning inklusive eng-, mose- og skovdrift.
Under udskift- ningen i slut af 1700tallet op- stod der 4 lige udstykninger og 1 husmandssted.
Der manifisterede sig i 1800tallet 3 gode gårde og tilløb til en håndfuld husmandssteder.
Resultatet i 1955 var 2 store gårde 1 god gård og 7 husmandssteder og et lysthus.
1
2
3
4
5
Afrundet havde man i 1950erne 2 proprietærgårde, Ny- og Gammel Dalsgaard samt Dalsgaard Mark
Bemærk, at billederne kan ses i forstørrelse ved et klik på dem.
For bedre at kunne overskue og forstå hvad der så skete, efter udskiftningen, har jeg fabrikeret nedenstående kort! Først 1. og 2. baseret på omtalte kort fra år 1791 og .3 et tilsvarende kort fra år 1815 samt til sidst 4. og 5. baseret på et luftfoto fra år 1954, hvor jeg netop havde min "storhedstid" på stedet.
De små kort her fungerer som "frem og tilbage links" i forening med større og mere læsbare udgaver. Under de enkelte links her er indsat korte stikord om det enkelte indhold. Disse tekster suppleres yderlig under de store udgaver, og som en lille kuriositet er mine bedsteforældres lille husmandssted afmærket med et Sin og Søren på hvert kort.
Endelig er vi fremme ved de fem tidligere indsatte kort med links til mine illustrationer etc. for de historiske forløb. Dem sætter jeg lige ind igen her, for at se nærmere på de afgørende spring fra de naturlige landskaber over de første jæger- og bondebosættelser, fæstegårdssystemet og endelig udskiftning af jorden til selvejergårde som igen delvist er udstykket til husmandssteder før situationen nu i år 2023, hvor der gennemgående kun ser ud til at være tomme skaller af såvel gårde som husmandssteder... tilbage som isolerede boligbrikker i en tilsyneladende pesticide-inficeret ørken af industrialiseret planteavl. Dette dog med et par undtagelser ude til siderne bag Ny Dalsgaard og Dalsgaard i vest, og i øst omkring det, også ældgamle, husmandssted Dalsgårdhus... hvor der hvert sted, set fra Google-himlen, synes at foregå noget grønt nicheagtig produktion! Dette er så også et billede der kendetegner store dele af nutidens danske landområder hvor udvikling og kapitalinteresser spænder ben for såvel bibeholdelse og genoplivning af fordums miljømæssige værdier, såvel som for fastholdelse og fornyelse af lokal bæredygtig og menneskelig virksomhed og social sammenhængskraft. Den slags sker nu kun, som når en mælkebøtte mod alle ods sprænger sig vej op gennem asfalten!
Der kunne skrives tykke bøger om den tomhed og menneskelige fejldisponering der har fundet sted og finder sted her der og alle vegne... og det bliver der også! Så måske er der lys forude, for udviklingen kunne jo også komme til, at handle om at finde nøglen til det lykkelige og bæredygtige samfund!!!
Detsværre nærmer jeg mig oldingestatus og der er stadig så meget jeg gerne vil nå, men gid at jeg lige kunne kaste et bud ud af ærmet på et nyt epokegørende Dalsgaard... noget der kunne være i logisk forlængelse af æraen med først det gryende landbrug, og så fæstesystemet der vel strakte sig helt tilbage fra Vikingetiden og helt frem til efter 1700tallets udskiftning hvor teknologien, produktionsvilkårene og konkurrencen uomgængeligt krævede en ny og langt mere rationel jordfordeling, samt frem til nu... husmandsbevægelsen!
Som gammel romantikker vil jeg gerne genopfinde de decentrale 1950ere tilsat human grøn filosofi og andeliseret digitalisering med kunstig intelligens!
Egentlig var det vel bare i magthavernes interesse at skabe nogle større og mere effektive landbrugsenheder i form af nogle "minigodser" eller hvad der kunne ligne en manifestation af det dengang nye begreb "proprietærgårde", hvor formuende og driftige folk uden for adelsstanden kunne få lov at boltre sig som selvejere inden for landbrug uden fæstestatus. Fint nok, og dog! For uden subsidier, som at varetage diverse offentlige fogedfunktioner, kneb det for de store gårde at få økonomien til at hænge sammen... og samtidig opstod der nu øget pres fra folkedybet om nye og bedre levevilkår for småfolk!
I Dalsgaard betød det, at kun Ny Dalsgård i "Udskiftning I" formåede at tilkæmpe sig offentlige hverv i rimeligt omfang og nok til, sammen med dets omfattende landbrugs- og skovdrift, at udstråle proprietærstatus.
Den samtidigt udflyttede Dalsgaard i "Udskiftning IV" synes ikke at have haft samme evne ,men var dog ikke mere trængt, end at den i begyndelsen af 1800tallet formåede at udvide med opkøb fra nabogaarden i "Udskiftning I", som aldrig flyttede ud! Men fortsat var blevet drevet fra de gamle bygninger i Dalsgaard By indtil det tilsidst var opslugt i Dalsgaard "Udskiftning IV".
Ligeledes klarede Gammel Dalsgaard "Udskiftning II" sig! I første omgang fra bygningerne i det nu nedslidte Dalsgaard by, men samtidig målrettet mod nybyggeri ude midt på dets jorder, og hvor man flyttede ud i år 1861, som lavets anden levedygtige proprietærgaard, stort set med den tildelte jord i intakt stand. Gården endte dog i en fysisk løsrevet sammenhæng med det øvrige Dalsgaard, og eksempelvis anede jeg som barn i 1950erne intet om dens eksistens!
Tilbage i ejerlavet var desuden det ældgamle husmandssted udflyttet som Dalsgaardhus i lavets nordøstlige hjørne, hvor det havde fået selskab af det i år 1837 første bortsalg fra Dalsgaard By "Udskiftning I"... det husmandssted der i dag huser familien Levring (som iøvrigt foretog et tilkøb i 1916).
Der var nu stilhed en stund i forhold til matriklerne, men efter få år som ejerlavets, i tønder land, største ejendom indledtes i 1874 den første udstykning af jord fra den store Dalsgaard "Udskiftning IV og I" og en ny æra, som medspiller i den nu fremstormende husmandsbevægelse var sat i bevægelse!
Plukvist blev der nu solgt jord fra, først i år 1877 til det hus der senere, ved yderlige tilkøb, skulle blive til det husmandssted hvor mine bedsteforældre Sine og Søren kom til at bo på i 40 år. Ja, og derefter gik der en stund til, før gården Dalsgaard i 1909 afsluttede sine udstykninger med jord til tre nye husmandssteder, og dermed også selv indgik i det kommende fællesskab af ejerlavets husmandssteder, der i folkelig omtale fik navnet Dalsgaard Mark.
Først var der natur og så kom der spredt op- dyrkning inklusive eng-, mose- og skovdrift.
Under udskift- ningen i slut af 1700tallet op- stod der 4 lige udstykninger og 1 husmandssted.
Der manifisterede sig i 1800tallet 3 gode gårde og tilløb til en håndfuld husmandssteder.
Resultatet i 1955 var 2 store gårde 1 god gård og 7 husmandssteder og et lysthus.
1
2
3
4
5
Afrundet havde man i 1950erne 2 proprietærgårde, Ny- og Gammel Dalsgaard samt Dalsgaard Mark
og den videre udvikling!
Dalsgaard By havde nu forlængst udspillaet sin rolle, men i stedet var der nu i midten af ejerlavet opstået en husmandskoloni der udgjorde godt en tredjedel af lavet, netop som den nye andels- og husmandsbevægelse toppede i Danmark, og omkring det lokale epicenter for bevægelsen i landsbyen Nørskovlund 4 kilometer mod sydøst.