Det kan så også have været sådan en begivenhed, med afviklingen af en fortificeret bondegård der i det hele taget satte gang i etableringen af Dalsgaard By... bare nogle hundrede meter sønden for!

Nå, spøg til side! For medens alt dette omkring Gårdsted Banke og Dannebrog i høj grad er det rene tankespind, så er der mere substans bag, når man reelt studerer tilblivelsen og historien bag det noget yngre Dalsgaard By. Som det fremgår af de viste kort over ejerlavet gennem tiderne, så er "byens" eksistens dokumenteret både før og efter den store udskiftning omkring 1791!

Ligesom min morbror Henry også kunne berette, at han... da han i 1930erne passerede "den glemte by" på vej til og fra skolen længere oppe i Almtoft, gik på æbleskud under de sidste gamle æbletræer på stedet... dengang ca. 70 år efter, at det sidste hus var forsvundet, eller nok nærmere var indgået i byggeriet af de udflyttede gårde og huse. Det vil sige Ny Dalsgaard, Dalsgaard, Dalsgaardhus og Gammel Dalsgaard der alle er bygget før de 7 - 8 husmandssteder der kom til aller sidst... i perioden 1874 - 1916

I dag, hvor der yderligt er passeret ca. 90 år, er der absolut ikke flere synlige spor efter "byen", og i den anledning har jeg så, med bogen "Dalsgaard - Et ejerlav i Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt" som guide, forvildet mig ud i et forsøg på at granske hvilket konkret forløb der kan have været! Specielt med fokus på den midtvestlige del af ejerlavet med den nuværende gård Dalsgaard i nord og den nu usynlige Dalsgård By i syd! For mig er det kernen af mit barndomsland omend i det yderste af min daværende aktionsradius set fra mine bedsteforældre Sine & Sørens husmandssted! (Ca. den røde prik i højre margen).

Overblik over mine afrundede fortolkninger og fantasier!

Bonden på Dalsgaard hed Laursen, som jeg husker det. I bogen står han som Lauritsen og det er nok det rigtige, men det lyder bare forkert i mine ører. Allerede som femårig fornemmede jeg en noget større status ved den gård end ved min bedstefars- og de andre husmandssteder. Det var særlig fint at blive budt inden for der til en småkage, og det blev jeg når jeg havde været med min bedstefar deroppe for at få en tyregal ko holdt til! Der kom også alle de andre med deres køer, for den eneste gård der havde en tyr var Dalsgaard... men ak, pludselig ophørte den trafik! Ja for nu skulle køerne nemlig insemineres i stedet for, og så kom dyrlæge og folketingsmand Iver Poulsen inde fra Kjellerup, og det var da også stort! Han stak hele armen ind i røven på koen og fjernede alt hvad der var af kolort så han kunne komme til. Det virkede mystisk for et barn der aldrig fik noget at vide om noget som helst. Vi måtte alle selv regne alting ud dengang, og jeg mente da at jeg havde luret fidusen omkring forplantningen, men det der med al det kolort! Det bragte mig voldsomt i tvivl om de indviklede sammenhænge!

Gården Dalsgaard forblev dog ophøjet! Måske fordi den havde en fantastisk flot lade bygget i bindingsværk og med stråtag, hvor jeg nu tænker, at meget kan være genbrug fra dens forgænger i Dalsgaard By!

For enden af vejen fra Dalsgaard Mark (Dalsgaard og husmandsstederne) var det, at man kunne gå til højre hen mod Dalsgaard eller man kunne gå til venstre mod Almtoft, ja og gik man lige ud kom man ind på den yderste gård mod vest hos Torvald Olsen. De havde en pige lidt yngre end jeg som jeg legede med et par gange, men da gården lå lige på kanten af hvad jeg syntes var komfortabelt blev det ikke til så meget. Eller det gjorde det så måske alligevel, men på en anden måde, for da jeg skulle lære at cykle sneg jeg mig derop med min bedstemors cykel for at øve. Der var jo en lille bakke på det sidste stykke af vejen, og på den kunne jeg på nedturen suse afsted på frihjul ned ad bakken forbi Pjensen og næsten hen til Margrethe og Kristians... naboerne til mine bedsteforældre lidt længere mod øst. Det fungerede fint, og snart kunne jeg, om end sjældent, cykle helt til Almtoft og købe en is i en isbod de havde deroppe... og så var det jo så sådan, at jeg også kørte lige gennem Dalsgaard By på ruten... det vil sige, at det vidste jeg jo bare ikke noget om! Jeg så kun en grusvej og nogle grøftekanter og uendelige marker.

Nå, men det var lige lidt om den baggrund jeg har for, at finde den fjerne fortid der på stedet så interessandt... ja jeg synes nærmest at dette lille ejerlav kan forekomme som en lille koncentreret danmarkshistorie hvad udviklingen på landet angår! Ja, og så er vi fremme ved den store udskiftning, der rundt regnet omkring år 1791 blev det helt store vendepunkt i Dalsgaard og i Danmark.

DALSGAARD BY

I Dalsgaard By, som på det tidspunkt ved flere delinger af de første gårde var endt som fire nærmest sammenbyggede gårde og et husmandssted, lå de opdyrkede marker, som andre steder, hulter til bulter rundt i landskabet med dets vanger, overdrev, eng, skov og moser frit mellem hinanden. En facon som tiden og udviklingen nu simpelthen var vokset fra og krævede en "oprydning" med det formål at reorganisere det hele på en retfærdig måde.

Collagefantasi over stemningen i Dalsgaard By i 1683