1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
Billedtekst
SIDENAVNET
Hentydning
DELAFSNIT
⚫️
Flere relationer!
Før gårdejertitlen havde Henry, som det var almindeligt for unge mænd der ønskede "deres eget", arbejdet i flere år rundt omkring på egnen for at spare op! Fra den tid omtalte han især et længere ophold ude på Julianeheden, mellem Engesvang og Bording, på en gård der kaldtes "Kaptajnsgården", opkaldt efter en pensioneret kaptajn, som stadig drev gården... og hvor tonen fra hæren så nok var fulgt med! Henry var ikke meget for kommanderende adfærd, og han havde følt det særdeles hårdt at arbejde der, og omtalte konsekvent opholdet som rent slaveri! Men med sig havde han også læresætningen om, at man ikke løber af pladsen, og alle jobaftaler dengang løb fra den 1. november til den 31 oktober.
Men han havde dog haft overskud nok til at frekventere ballerne i området og føre sig frem... ja sågar hændte det, at han og en anden karl eller to cyklede de 30 kilometer til Herning for at opleve hvad dette, dengang nye kraftcenter in spe havde at byde på! Specielt når der var dyrskue hvor også hedens piger lod sig beskue! Henry var en flot fyr med pigetække! Jo, og Henry scorede da også i sidste ende en af slagsen... tilbage i- eller omkring Kjellerup og med sin nye status som selvstændig bonde ude i Marsvinslund... en af hjemegnens flotteste piger! Anna hed hun.
Om Henry tænkte nærmere over det den gang ved jeg ikke, men dog ved jeg, at han i hvert fald på sine gamle dage var meget optaget af sit slægtskab til de her kartoffeltyskere der ude på Alheden, for blandt andet tog han mellemnavnet Wendel efter en fortidig kartoffeltyskerslægtning. Han har nok haft et gran af interesse i sin tid på Julianehede også! Men under alle omstændigheder forholdt det sig sådan, at den nærmeste landsby syd for Kaptajnsgården var en bebyggelse kaldet Firhuse... og et par kilometer syd for denne var der endnu en kaldet Trehuse! For kendere er sådanne navne jo eksempler på navne for små flækker der også kan findes på Alheden... hvor flere udflytninger fra de to oprindelige kolonibyer Havredal og Grønhøj også har fået den type navne, som angav et lille antal huse... Tohuse etc. Kunne der være sket noget lignende på Julianehede? Jo tak, det kunne der! For på sin egen måde i 1764, var der her på Julianehede rent faktisk foregået... hvad man kunne kalde "udflytninger" fra netop Alheden, og noget af kulturen fulgte så altså også med!
Cirka 175 år før Henrys tid på Kaptajnsgården, blev der således påbegyndt etableringen af to mindre supplerende kolonier med fire og tre gårde, til fordel for hedeopdyrkning, ved hjælp fra en snes tyske familier, som man ikke havde kunnet finde plads til på Alheden eller andre steder. Det lyder måske af lidt mange familier til kun syv gårde! Men der skulle som standard være to familier på hver! Og dertil kunne man påregne et væsentlig tab undervejs i tilslutningen til hele dette program, hvor rigtig mange tyskere alle vegne opgav ævred og rejste tilbage hvor de kom fra, eller til Rusland hvor der også var efterspørgsel efter "pionerer". Ja og så var de hidkaldte tyskere mildt sagt heller ikke begejstrede for niveauet på den danske service, som lå langt under det lovede. Således måtte kolonisterne i stor ustrækning selv grave og bygge sig nogle nødtørftige "jordhuse" også kaldet "spændhuse"! Klik evt. på linket og se!
Prosatekst
Ok. der havde altså været kartoffeltyskere på Julianehede... fint, men ikke nok med det! Det der imidlertid kunne vække yderlig interesse var lige i denne her sammenhæng, at der blandt de ankomne kolonister til Firhuse oven i købet kan spores en ung kvinde Anna Magdalene Dürr! Og som ved et tilfælde var hun simpelthen halvsøster til Henrys tiptipoldemor Cathrine Dürr i Grønhøj! Og som om dette ikke kunne være nok.. så var hun og hendes mand Conrad Müller også blandt de folk der startede netop på den ejendom i Firhuse 27, som siden i slutningen af 1850erne, under en af deres efterkommere, blev flyttet ud og blev til den gård, der et par generationer senere endnu kom til at hede Kaptajnsgården. Det ville nok overraske den gode Henry at erfare, at hans slaveri på gården således nærmest kan være, at ligne med et besøg på en gammel "slægtsgård"! Nå i øvrigt forsvandt mange af de tyske kolonister jo som nævnt hurtigt igen, og på Julianehede forsvandt de alle sammen, før der var gået fem år... men altså lige på nær familien Müller/Dürr som blev alene tilbage i Firhuse sammen med nye danske naboer. Efter slutningen af 1760erne blev der kun indsat danske kolonister, fortrinsvist fra nærområdet, i dette koloniområde.
Klik evt. på linket Kaptajnsgården! og se nærmere om det emne!.
Det er tvivlsomt om Sine og Søren nogensinde har besøgte Julianehede, men det er helt sikkert, at de har været tæt på, al den stund at landskabet strakte sig over mod øst og flettede "fingre" med Sørens barndomsland Grathe, Kragelund og Funder sogne! Ligesom Sørens storesøster Maren og hendes mand Knud Voldby, gennem det meste af deres tilværelse stadig levede på en hedegård yderst på Ellingvej i Tollund, Funder sogn 10 kilometer øst for Kaptajnsgården.
Alheden og pionererne!
Fra gammel tid var Alheden nærmest ubeboet som den grusbunke det var, fordelt af vandmasserne der søgte væk fra isen ved slutningen af den sidste istid for omkring 15.000 år siden! Men til sidst op mod 1700tallet, da heden begyndte at være omringet af "civilisationen" med dens udkantsområder, færdedes der da også mennesker dér i form af diverse udstødte taterfolk og andre fredløse og fattige, i hvilken tilstand de jo ikke rigtig kunne være en del af manges hjemstavn, og heller ikke Sine og Sørens! Tilmed tilhørte jorden jo også kongen som såkaldt vildtbane hvor han og vennerne i adelen kunne drive jagt ved "festlige" lejligheder! Vildtet skulle nok være der, for der var hårde straffe for krybskytteri, medens der dog blev set mellem fingre med, at de nærmeste godser og deres fæstebønder lod deres får og kvæg nappe af det vilde græs og at man ellers plukkede lyng til tækning af almuens spartanske huse etc.
Efter 1600tallets krige med svenskerne, havde man mistet kornkamrene Skåne, Halland og Blekinge... og det førte så til den kongelige idé om, at "alt hvad udad tabes skal indad vindes"! Måske blev det ikke lige formuleret med disse ord! For sentensen stammer egentlig fra en senere industriudstilling i København i 1872 omkring den tid hvor det også er tillagt en af det Danske Hedeselskabs stiftere, Enrico Mylius Dalgas! Men uanset hvad og hvem, så har meningen hver gang den samme... at skabe arbejdspladser!
Og tænk! I dag 2024 er selv samme Hedeselskab ejer af Kaptajnsgårdens jorde! Ikke at jeg tillægger det nogen betydning, men selskabet er sjovt nok også ejer af det store stykke hede med Kongenshus hvor min mor var henholdsvist ansat og forpagter i perioden 1954 1968, og i hvilken anledning, at jeg andet steds også har fabuleret over denne lokalitet.
Kongenshus Hede støder jo direkte op til Grønhøj, det ene af de to omtalte koloniområder på Alheden, og stedet hvorfra omtalte Anna Magdalene Dürr var kommet fra. Hendes far var det ene af Henrys og for den sags skyld også mine indvandrede stamfædre fra den gang. Han havde været gift før sin udvandring og Magdalenes mor var den første hustru Anna Cathrine Müller. Henrys og min stammoder var den anden hustru Apolonia Scmuck Kriegbaum, og hvabehar for et flot navn, synes jeg.
Ja og for lige at runde denne sløjfe af, så var det andet koloniområde jo Havredal øst for Grønhøj og vest for Thorning og i sidste ende Hørup sogn og Kjellerup. Det var til Havredal vort andet stampar indvandrede! Johan Georg Breuner og Anna Rosina Löfler. De ankom sammen med en mindre flok børn og deres pick pack og fik snart et par stykker til! Johan Georg havde tre børn fra et tidligere ægteskab med en Anna Christine i Tyskland og med Rosina var der nu elleve mere, som sammen med endnu fire børn sammen med hans sidste kone Anna Nielsdatter gjorde ham til den stolte far til atten! Bemærk, at Georg nok var en af de aller første kartoffeltyskere til at gifte sig med en dansk kvinde, som "selvfølgelig" hed Anna, som sine to forgængere.
Eksempelvis kom et af Breuner-stammens første nye slægtsled til at bestå af Anna Cathrine Dürr fra Grønhøj og Johan Jacob Breuner fra Havredal, og de lagde sammen bunden til en, i dag, vidt udbredt dansk stamme med navnene:
Dürr, Kriegbaum og Breuner samt i principet Løffler.
Netværket breder sig!
Parret blev, sammen med et par søskende, grundlæggere af flækken Trehuse nær Havredal og Frederiks, og derfra bredte de sig for hver generation til Thorning Vestermark, Hauge Pederstrup, Funder Nørhede og endelig med Dalsgård Hørup og omegn som hjemstavn og platform for den videre udbredelse til hele landet! Nu suppleret med Nielsine Jakobines mere ydmyge, men absolut lige så betydningsfulde, nielsen-gener!
Nu håber jeg jeg så, at nærværende indledende resumé-agtige afsnit for "Jakobsen Nielsen Stammen" , vil ruste de fleste til at kigge nærmere på de dertil knyttede afsnit på mit websted, hvor især afsnit og emner under temaet "Slægten" vil blive gået i dybden.
NB.: Afslutningsvist causerer jeg her lige lidt over hjemstavnens landskabelige oprindelser og administrative udvikling!