1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
STAMMERNE
INDIVIDET FAMILIEN ANERNE STAMMEN SLÆGTEN
⚫️
INTRODUKTION
Efter præsentationen af parret Sine og Søren... sådan mest på individniveau, skrev jeg uden videre "Slægten" ind som overskrift for nærværende delafsnit, hvorefter jeg i første forsøg på at ramme emnet hurtigt for vild i begreberne... først med fokus på de mange, og så på grupperne eller familierne og de direkte forfædre anerne, som jeg opdelte i stammer og endelig havnede i menneskeslægten!
Der var simpelthen for vage og rodede grænser fra det ene til det andet, og det der manglede var nogle skarpere definitioner.
Ja, og for mig begyndte det straks ved undfangelsen. Min mor gik jo faktisk fra at have været én til at være to, og det endda bokstaveligt! Fra at have været en alene ung pige på et loftsværelse under krigen i 1944, hvor nogen var kommet forbi, var hun før mit første spark i maven forsvundet ud på heden til et diskret ophold, hvorunder hun skrællede kartofler til tyske krigsflygtninge.
Hun, vi, var sammen med andre mennesker hver dag. Det var godt for hende, for de gjorde det ud for hendes familie om dagen. Hver aften gik min mor fem kilometer ad en lyngbegroet sti til sit logi hvor hun, vi, var helt alene! Men var vi én eller to? En familie var vi jo da ikke. Det var vi heller ikke da hun, vi, indlogerede os på Fødselsanstalten i Aarhus, hvor jeg kom til verden en måned før krigens slutning.
Nogle dage senere lå jeg på køkkenbordet hjemme hos mine bedsteforældre og et par af min mors 6 søskende og først da var min familie fundet og her var jeg på sikker grund, også selvom opholdet blev suppleret med fast bopæl på det nærmeste børnehjem i et år eller to... en familie havde jeg, men jeg var også bevidst om mig selv som individ... at jeg kom alene og at jeg også vil tage herfra alene samt, at jeg helevejen også arbejdede på at høre til i familierne og alle de sammenhænge jeg oplevede at være en del af! Alene sammen!
Mere end de fleste har jeg interesseret mig for mit ophav! Typisk for en person hvis halve gener gemmer sig som katten i sækken. Tidligt stod det mig således klart, at mine bedsteforældre Sine og Søren hver især var vokset op i nu forsvundne eller opløste familier samtidig med, at de dannede deres egen familie, den familie der nu også var min.
Som jeg, havde de også deres historie. Sines mor døde da hun var syv år og blev anbragt hos en plejefamilie, hvor hun skulle arbejde for føden, al den stund, at hun jo fortsat følte tæt tilhør til, og besøgte sin far og forældrenes familie!
Helt så barsk var det ikke for Søren... og dog. Sørens mor døde da han var ti år gammel og efterlod ham til faren og 9 andre søskende! Det var ganske vist en tragedie, men i hine tider ikke nogen ualmindelig tragedie. Søren kom også i familiepleje, men internt i familien hos sine morforældre. Bevidste eller ej var de nok, med deres haltende familieforhold modne til selv at få dannet en familie, eller også var de bare blevet gravide... og så stod den simpelthen på ægteskab og ny familie i disse tider!
Farbror Niels, faster Ane og hendes mand Michael på besøg ca. 1949
Bondelandet var vort anested
Nye familiedannelser var og er naturligvis ikke ensbetydende med, at glemme hvor man kom fra, for så fortsætter man jo bare med at ses om søndagen og til højtiderne og fødselsdage og den slags... stort set så længe man lever. Ja mange fortsætter endda med at besøge de afdøde når nogen er faldet fra! Og sådan også hjemme hos Sine og Søren der i 1930erne var velkonsoliderede som et af deres generations centrale familier og der hvor mange søgte til, som eksempelvis Sørens bror Niels og søster Ane på forsidefotoet herover var på besøg og bidrog til underholdningen en stille søndag, hvor undertegnede også kom med på billedet medens hunden Max ventede utålmodigt på at få mit selskab tilbage... vi kunne lege sammen i timevis.
Indirekte åbnede den slags besøg mine øjne for det der havde været før... altså det der med bedstefar og bedstemors forældre der alle var døde før jeg kom til! Hvordan havde de været og hvor havde de boet og denslags spørgsmål bombarderede jeg dem med, når vi måske om aftenen sad om stuebordet og spillede 31 eller Gris! Det var mest bedstemor der fortalte. Hun havde kun én søster som tidligere havde gæstet dem, men nu var hun blevet gammel eller måske var hun død, det ved jeg ikke! Til gengæld kom der ofte nogen fra bedstefars familie. Faren Andreas Jacobsen havde giftet sig efter morens død, og havde fået tre børn til de ti han havde i forvejen, så de var altså tretten søskende i alt. Men harmonien var ikke overdreven mellem de to hold børn, men samvær var der da mellem de der brød sig om hinanden! Ja, og så var der jo også lige tre søskende der var udvandret til Amerika i begyndelsen af 1900tallet, men fra dem kom der postkort, så en smule samling var der da over Sørens gamle familie. Noget lignende kunne man sige om Sørens ældste søster Maren! Hun havde også stiftet en større familie med ti børn sammen med sin mand Knud Voldby. De boede stadig på deres egen hjemegn ved Funder.
På det grundlag funderede jeg så over slægternes gang, for nu forstod jeg jo, at alle, på nær jeg selv, havde to forældre som igen havde to forældre eller "aner" hver o.s.v. Det så jeg så som en "stamme" således at alle mennesker er ud af fire stammer, kendte eller ej! Tilsammen udgør de så en slægt der igen spreder sine slægtstråde i det uendelige i tid og sted og bliver til den altfavnende menneskeslægt!
Denne fortolkning er ikke helt efter bogen, men den er min barndoms logik, og jeg vælger at være tro mod den, hvilket vil kunne genkendes her i delafsnittet "Slægten" om "Jakobsen og Nielsen" samt andre steder på "Lars Jørgens Websted" under temaet "Slægterne"
Næste sider:
På de næste sider følges op med nærmere omtale af Slægtstræer og Anetavlerapport krydret med et lille causeri om SlægternesGang og afsluttet med et par ord om familierne Jakobsen og Nielsen
STAMFÆDRENE
intro om motiveringen for at skrive om stamfædrene og om det der kom efter!