1 / 3
2 / 3
3 / 3
VEJTROMLEN
Tegnepapir var i min barndom vanskeligt at opdrive! Selvfølgelig var der papir rundt omkring, men bare ikke der hvor jeg var. Nåe ja, så var det jo fint, at man kunne tegne på brugte konvolutter og den slags! Selv har jeg i det mindste én gang fundet en blank side i en lille bog "Blomsterbogen" hvor jeg har tegnet en vejtromle i færd med at lægge asfalt ud på grusvejen der passerede mine bedsteforældres lille husmandssted, hvor jeg allerede længe havde trukket køerne på græs.
På min 6års fødselsdag fik jeg den lille poetiske bog i gave af min moster Anne. Bogen var nok mit livs første bog, men til trods herfor undrede jeg mig nok lidt over en sådan gave, når man nu lige så godt kunne have givet mig en lille træhest eller lignende, men når det nu var... så kiggede jeg da på bogen og ikke mindst alle de fine billeder der var i den. De, billederne viste en masse kendte ting som blomster, dyr og huse som jeg var fortrolig med, og det imponerede mig, at man kunne beskrive sådanne hverdagsting så tiltalende!
Om det ligefrem har været disse tegninger der gav mig selv lyst til at tegne ved jeg ikke... men midt i det hele var der altså den her tomme side, hvor jeg nu mere end 70 år senere finder tegningen af vejtromlen vist herover!
Der i naboskabet, Dalsgaard, lige øst for Kjellerup var der dengang i 1951 end ikke en eneste traktor, og det kan lige så vel have gjort et så stort indtryk på mig, at se og røre en så stor maskine, som vel knap et spand heste ville kunne trække, at jeg måtte tegne uhyret!
Den ældst kendte tegning, er en vejtromle!
DRENGEN
...at få noget til at ligne!
Det er i det hele taget meget tyndt med spor efter den store tegnekraft, men så jeg et blankt stykke papir, som bagsiden af diverse billetter, så kunne det ske!
Og ak, heller ikke fra skolens tegneundervisning er der mange minder... kun ét!
1959
1955
1957
Omkring den tid boede jeg også sammen med min mor hos en mand som havde telefon... sådan en der hang på væggen, og hvor man skulle dreje rundt på et håndsving for at få fat i centralen! Ja, og for hvergang der blev ringet så skrev de det op på et lille stykke papir inde på centralen, og hver måned kom så med posten en kuvert med alle disse sedler... og når manden havde set dem, Kjerstein hed han, så fik jeg dem at tegne på! Men desværre tænkte ingen på at gemme de nok sparsomme tegninger der kom ud af det.
1951