Trods den i Kristas øjne flotteste stue i Struer, så kom hjertet dog snart til at brænde hedt for livet på heden, hun vidste det vel knap selv, men hun havde faktisk det halve af sine gener fra forfædre der havde levet og arbejdet i flere generationer på Alheden. Det var medlemmer af de mange såkaldte kartoffel- tyskere der var kommet til egnen i 1700tallet hvor de havde slået sig ned i henholdsvis  Havredal og Grønhøj og siden Resenfelde, nabo til Kongenshus!

Måske havde dette en betydning og måske ikke, men under alle omstændigheder følte Krista sig rigtig hjemme på stedet... med både dets natur og kultur. Når hun for eksempel følte sig lettere udkørt af travlhed, og det skete jævnligt... for de havde blandt meget andet stor succes med familier og større selskaber der valfartede til restauranten, hvor de ikke mindst om søndagen opsøgte Nuttes hjemmebagte kringle til eftermiddagskaffen. Da var det, at hun højlydt drømte om en lynghytte på heden hvor hun kunne sidde i fred og ro i solens skygge og fremstille jydepotter.

Det var naturligvis en romantisk drøm, og når det kom til stykket så var Nutte ikke så meget romantikker, for i virkeligheden blev hun høj af lykke over gode resultater både fagligt som økonomisk, og hun var en mester i at få det hele med... en evne hun måske havde luret hos sin gamle ven Kjerstejn!

Med stor succes drev Krista og Valdemar, i fem år fra og med 1955 1959,

både danse- og selskabsrestauranten Teglgården i Struer og frem til 1968 det noget mere andægtige Kongenshus Hotel på Alheden midt i trekanten

Skive, Viborg og Herning.

I begyndelsen boede familien på Teglgården i Struer, men snart brændte hjertet så meget for livet på heden, at Krista og Valde primært boede på Kongenshus, men uden drengen undertegnede, der blev boende som "plejedreng" hos personalet på Teglgården

Teglgården var nok først og fremmest Valdes idé. Det var noget med store armbevægelser, fest og glade dage. Således indledte de da også overtagelsen med at fejre hans egen 50 års fødselsdag, som blev legendarisk for hvordan man fremover kunne fejre sådan en dag der i byen.

Salen var nyistandsat med rødt og guld som de dominerende farver og bordene pyntet som var det en blomsterudstilling, og salen var fyldt til randen af alle der  havde bare den mindste betydning i byen Struer.

Krista stod naturligvis for køkkenet, og så for "privaten". For første gang stod hun nu som 30årig for alvor over for, at kunne indrette sin egen stadsstue hvori indgik viste læderstol, som siden også har prydet og pryder den efterladte søns hjem. Men hovedattraktionen var og blev det nærmest stoflige tapet på bagvæggen og så lige et isbjørneskind med hoved og åben mund bag fotografen!

Selv var jeg på det tidspunkt en snotnæset møgunge der mødte op til dans på Jytte og Jørns danseskole nede i salen iført gummistøvler og ægte modstand! Det endte ikke godt i første omgang, men på sigt blev jeg dog tilgivet, og dans er da også endt med at blive det nærmeste jeg er kommet noget musikalsk... og jeg har nydt det.

   Det blev til et miljøskifte af de helt store, og så endda om muligt endnu længere ude på heden mod syd! I Kompedallejren... Danmarks svar på Sibirien. Her samlede man alle militærnægtere vest for Storebælt, hvor de så kunne henslæbe tilværelsen i "stand by" i 24 måneder, hvilket også medførte, at  rigtig mange fik kuller... og dem skulle hun være økonoma for.

Det kom til at forløbe rigtig godt. Krista eller i hvert fald Nutte havde ikke store fordomme, og hun fik straks etableret et supergodt arbejdsklima. For hende var de jo bare hotelgæster på længere ophold, altså nærmere pensionærer, og med denne attitude følte nægterne sig bare godt til pads... og det var først et par år senere, efter at hun havde forladt lejren, at folk begyndte at smadre- og brænde barakkerne ned i frustration over Vietnamkrigen og verdens tilstand i øvrigt.

I 1972 lukkede lejren og nægterne blev pædagogmedhjælpere og bibliotekarer etc.

Kjerstejn i Skarrild var en mester til at skabe værdi af ting som andre smed væk, og det var Nutte også! Af hotellets mange lysestumper fra stearinlys fremstillede hun således nye knudrede lys med et kunstnerisk touch som kvinderne var vilde med at købe, når de veltilpasse af kringle og kaffe forlod restauranten, og så kunne det endda være at de også lige købte en et glas tyttebærsyltetøj eller en nissefamilie som Nutte havde lavet af hvide og røde garnrester.

Ellers var det også Krista der stod for indretningen i såvel de gamle lokaler og i de nye som kom til. Fællesnævneren var hygge og lidt nostalgi til ære for de svundne tider på stedet og egnen. Se eventuelt mere her om Kongenshus:

JOKER Kongenshus     SELVBIOGRAFIEN Skoledrengen

Stemningsbilleder fra Hotellets lokaler.

Valde og Nutte fortsatte på Kongenshus til foråret 1968, hvor de i forbindelse med kontraktudløb købte den tidligere landsbyskole i Grønhøj. De havde haft nogle fantastiske men også slidsomme år på heden, og planen var nu at drosle ned og kaste sig over noget lettere handel og måske lidt restaurantvirksomhed kombineret med antikvitets- og tæppehandel i den gamle skolestue og tilstødende gemakker.

Dissse planer endte dog brat ved, at Valde pludselig og uden varsel døde ved en hjerneblødning nogle få måneder efter... kun 64 år gammel, hvorefter Krista som 44årig måtte tage alle planer op til revision. Hun behøvede ikke mere restitution men havde meget mere brug for at komme hurtigt igang igen.

Vi ser her en ældre mandskabsbarak fra lejrens start i 1933, Krista i sit hoteldress, et lille hold af hendes nægtere og endelig resterne af en nedbrændt barak i 1972, hvor lejren efterfølgende lukkede.

For Krista var militærnægtelse noget underligt noget, men det var dog ikke helt ukendt for hende!  Fire fem år tidligere i 1966 var det nemlig hendes egen søn der var på vej til Kompedal som nægter! Imidlertid fik han kolde fødder da han selv fik en søn, godt et halvt år før denne afsoning! Det var en urimelig lang tid at give afkald på et så langt afsavn til et knap 1årigt barn. Den almindelige værnepligt kunne til forskel gennemføres som dragon i løbet af 14 måneder hvor man kunne bo hjemme sammen med familien i de 11 måneder.... så de..eeet!

Den kro ville han morderlig gerne have Nutte til at byde på, for så ville han gerne være det halve af et nyt kropar på stedet!

Det var i slutningen af 1969 de to så stod der i den tomme kro, sammen med et vognlæs møbler og et kæmpe lager af kongelig musselmalet porcelæn, som Nutte havde samlet i årene på Kongenshus... nu kunne det komme i spil igen sammen med alt det andet skrabsammen der fyldte de mange flyttekasser...

og så satte manden, hvis navn aldrig nåede ind på denne skribents lystavle, sig ned og døde.

Igen... igen stod Nutte alene tilbage med en kæmpe udfordring, som hun ikke bare kunne vende ryggen uden at gå ned med flaget! Måske den situation hun var aller bedst til... og nu endda nærmest i udlandet, hvor folk talte et helt andet sprog, som selv midtjyder kan have svært ved at fange, når det går hurtigt.

Ja, lad bare være med at gætte... Nutte klarede selvfølgelig også denne udfordring, for nok kunne der være sprog og kultur til forskel! Men god mad har det med at åbne alle hjerter, og i løbet af bare et par år havde Nutte banket kroen op til en kæmpe succes, hvor enhver håndværksmester eller marskbonde med respekt for sig selv måtte fejre sine skarpe dage på Visby Kro.

På ingen tid havde Nutte fået samlet de lokale kræfter der skulle til, for at kunne skabe det gode hold der skulle til for at skabe og ikke mindst fastholde den store efterspørgsel, og så vidt så godt. Tidligt i forløbet gik der også Florence Nightingale i Nutte, da hun faldt for en dreven tjener Bjørn, der hellere end gerne ville med i hendes kroprojekt som overtjener...  

  Som adskillige gange før i sin tilværelse var Krista igen, med Kompedal, landet i en situation hvor de fleste ville have slået sig til tåls med tingenes tilstand og have nydt tilværelsen. Men her var Krista helt modsat... altid med antennerne slået ud for at få færten af bedre græsgange. Også trods det, at jeg den uretfærdige søn mente, at hun nu var et godt bud på en førtidspensionist!

Ikke nikke nej, Krista levede sit eget liv, og i dette liv mødte hun igen en mand! En stor og stærk mand der oven i købet havde kendskab til en tom kro i det sønderjyske under en halv snes kilometer nord for Tønder... Visby Kro hed den, og den var på vej til en tvangsauktion.

Bjørn var en høj stærk og flot fyr med alle hånde erfaringer fra hotel- og restaurationsbranchen, og det var lige sådan en hun stod og havde brug for! Og det gik også rigtig godt i starten, men gradvist kunne det ikke skjules, at han var alkoholiker og psykisk ustabil med voldelige tilbøjeligheder.

Dette var naturligvis et alvorligt problem, dels for hverdagen på kroen og ikke mindst for forholdet mellem de to! Men som altid var Nutte handlingens kvinde, så hun købte et hus hvor han kunne opholde sig når fanden var løs, ligesom hun kunne bruge det når hun trængte til lidt distance til hverdagen der.

Krista og manden med den gode idé og med efterfølgeren Bjørn.

Til daglig var det krostuen for det "arbejdende folk" og restauranten for det omklædte "gå i byen folk" der bar omsætningen. Under normale omstændigheder stod dobbeltdøren mellem dem åben, men der kunnegodt opstå situationer hvor det var at foretrække lukke døren mellem de to verdener.

Ude i kroens gamle kørestald, hvor der i hine tider havde stået heste og tygget havre medens kuskene måske har hvilet sig i høet, var der nu indrettet til de store slag med runde fødselsdage, konfirmationer og bryllupper etc.

Kroens absolutte centrum var receptionen og baren i krostuen og omkring var så køkken med Nuttes tryllekomfur, kontor og oplandet med høns og stenbed.

For de trætte var der gode værelser på 1.salen.

Huset lå i landsbyen Mjolden 15 kilometer mod nord nær Skærbæk, og her modtog Nutte gerne sine private gæster, som Elvin og Marie fra Skarrild.

Der blev spillet på alle strenge!

Om det skyldtes træthed eller et godt tilbud ved kun Krista, men i 1978 solgte hun Visby Kro og købte et faldefærdigt hus i Alslev ved Løgum Kloster, og den ville hun restaurere for at nedtrappe sit arbejdsliv som pensionatværtinde.

Hotelfruen og Krokonen

Krista Andrea Jakobsen

Pilgrimsruten

Kjellerup

Dalsgaard

Familien

Velkommen

Søren

Meta

Gerda

Erik

Krista

Henry

Sine

Bodil

Anna

Slægten

Globalt

Alheden

Omegnen

Køkkenpigen

Krokonen

Barndommen

Fotoalbum

Nekrolog

Moderen

Værtinden