1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
Harudernes land
HJEMSTAVNEN
Hardsyssel med sine 8 herreder år 1500.
TO HARUDESLÆGTER
SLÆGTERNES GANG FOREGIK I HARDSYSSEL
I forhold til hvad der vides om slægterne, så har både Janus og Marie samt deres kendte forfædre fortrinsvist levet i det tidligere Ringkøbing Amt. Først med deres børn og især deres børnebørns generationer har dette ændret sig… det dér med globaliseringen, hvor flere og flere er rejst udensogns og har slået sig ned så langt borte som i Aarhus eller på Lolland og andre eksotiske steder i Danmark. Men altså ikke alle! Mange af de seneste generationer lever stadig i Hardsyssel som egnen hed i gammel tid.
Syslerne var gamle administrative enheder forankret med Jyske Lov i år 1241, og med udgangspunkt i de endnu ældre Herreder og deres sogne, som igen var baseret på de urgamle stammeformationer, der rådede i såvel stenalder, bronzealder og jernalder frem til hvor Vikingerne tog over. Det var således vikingerne der lagde grunden til syslerne og dermed... i særlig grad, ved hjælp af den nye religion kristendommen, konsoliderede det danske kongedømme, som var det skabt af vor herre selv!
De Jyske sysler fungerede op gennem middelalderen, renæssancen og ind i enevældernes tid, hvor de i 1793 blev omorganiseret til amter, hvor Hardsyssel i den anledning blev til noget nær identisk den geografi, som senere kom til at udgøre Ringkøbing Amt!
Hardsysssel var opdelt i 8 administrative områder Hammerum, Bølling, Hind, Ulfborg, Vandfuld, Skodborg, Hjerm og Ginding herreder, og ved dannelsen af Ringkøbing Amt kom Nørre Holme herred til i syd. Alle herreder var igen opdelt i sogne organiseret omkring hver sin sognekirke der hver især udgjorde såvel det lokale administrative som kulturelle center.
Kortet til venstre herover viser landskabet som det så ud i bronzealderen, og man tager næppe fejl i, at man dengang længe før kristendommen etablerede kimen til den struktur der siden skulle komme til at rumme både sognene og kirkerne, bogstaveligt bygget oven på fortidens cerenomipladser.
Bronzealderens landskab var beboet langs kysterne og alle vandløb ca. år 500
Omkring år 1900 så Ringkøbing Amt ud som vist på kortene herover. Den overordnede administration dækkede stadig landsdelen, Hardsyssel, som i en periode langt tilbage i tiden havde været domineret af den etniske gruppe, Haruderne. Det var mindst tilbage omkring på Cæsars tid hvorfra de første historiske spor efter denne gruppe stammer, idét de indgik som en del af de "primitive" horder mod nord, der voldte det romerske "verdensimperie" så store problemer, at de blev nævnt ved navn i en romersk efterretningsskrivelse!
Sammen med Kimbrere og Teutoner med flere udgjorde Haruderne det samlede folkeslag, som dengang beboede Jylland, samtidig med at de danske øer var beboet af Danerne..! Man kan sige at dette var et øjebliksbillede eftersom befolkningerne dengang som nu, på en gang, var præget af fast bosætning og skiftende migration, alt afhængig af klimatiske og magtpolitiske forhold.
Danerne var slaviske stammer der oprindeligt kom fra øst og nu trængte sig på langs de østjyske kyster, medens Jyderne overvejende var germanske stammer der skønnes at have haft sin oprindelse i det sydvestlige Europa. Ja, på dette grundlag- og utallige lignende bevægelser verden over må det konkluderes, at Verden- og dermed også Danmark, over tid, må siges altid at have været én stor genetisk smeltedigle.
Haruderne udgjorde længe majoriteten i Hardsyssel, men de menes også før da, at have haft en afgørende finger med i spillet ved grundlæggelsen af byen Århus der i mellemtiden, sammen med Østjylland over til den jyske højderyg, var blevet invaderet- og domineret af Danerne. Til gengæld er der så tegn på, at Haruderne også bredte sig til Hardanger i Norge og altså til infight med selveste Cæsars styrker på Posletten i det nordlige Italien.
Nu er alle etniske skel glemt og helt nye omvæltninger trænger sig på!
Op gennem de sidste 400 år har de fleste i Lund- og Madsenslægterne levet i det nordligste Hardsyssel syd for Limfjorden og nord for Storåen inklusive byerne Lemvig, Struer og Holstebro, men også med afstikkere til Thy og Mors. I det seneste århundrede har man desuden bredt sig mod det sydøstlige Hardsyssel... først til byen Skjern og senest til Herning.
I middelalderen ca. år 1241 var asylopdelingen inklusive herreder og sogne etableret.
Bemærk, at flere viste kort vil kunne ses i forstørrelse ved et klik på billederne!
I det aktuelle tilfælde kan man således mageligt gå tæt på samtlige nærområder når det drejer sig om at følge slægternes opholdssteder og lokalsamfund.
Indtegning af sogne og herreder i Ringkøbing Amt år 1965
Ringkøbing Amt ca. år 1900.
Klik på billedet for forstørrelse!
Slægten Lund har primært markeret sig med land- og kvægbrug i det nordlige Hardsyssel, medens Madsen-slægten har koncentreret sig om fiskeri i det nordvestlige hjørne af syslet ved havet i Ferring.
På kortet er vist forfædrenes bosteder markeret med blå prikker medens de nulevendes er markeret med orange.
Opløsningen af amterne og nedlæggelsen af de mange mindre kommuner, til fordel for de nye større danske regioner og kommuner, har desværre vist sig ødelæggende i forhold til lokalområdernes egenart og folkelige engagement, der i stigende grad mangler næring, i det stadig mere anonymiserede og overfladiske samfund.
De gamle amtsinstitutioner bidrog dog i nogen omfang bedre til at fastholde en folkelig samhørighed end tilfældet er det med de nu mere difuse regioner. Man kunne derfor godt ønske sig en sociologisk evaluering af de nye strukturer med henblik på at genskabe fordums sammenhængskraft samtidig med at man bevarer de nyere mere rationelle landvindinger.
Ferring
Generelt har befolkningerne i Hardssyssel og andre steder været bofaste i generationer! Men når klimaet og de lokale magtforhold- eller bare eventyrlyst har presset på, så har det skabt opbrud... såvel ud som ind.
I tidligere tider, som dengang haruderne for et par tusinde år siden, sammen med andre stammer fra Jylland, drog i leding til Sydeuropa var hele familien med, og kun ganske få kom tilbage! Lidt som de mange der langt senere i 1800tallet drog til Amerika! Dengang var det også ofte hele familier der tog af sted, og som næsten aldrig kom tilbage.
Derfor var det nok, at det fortrinsvist i de dårlige tider at folk rejste ud! Men dette mønster har nu heldigvis ændret sig meget, hvor også de yngre generationer i Lund- Madsen slægterne, trods gode tider, alligevel rejser ud... nu omstunder har verden de fleste steder udviklet sig, så de fleste kan rejse ud og hjem som de lyster... og det gør de så.
Som det også kan ses på kortet fra bronzealderen, så har slægterne hel klart fulgt den trend der har været givet af de landskabelige realiteter, sådan som det lå hen efter den seneste istid.
Først er de oprindelige bopladser i Hardsyssel blevet lokaliseret, primært i morænebakkelandskabet lige bag den seneste iskant og langs de største åløb Karup Å, Storåen og Skjern Å.
Siden er Byerne kommet til i forbindelse med den historiske udvikling
fra Harboøre over Lemvig og Gudum langs Limfjorden forbi Struer og Vinderup, til Skive og så mod syd med Holstebro, Ringkøbing, Holstebro, Herning og Skjern.
FOLKEVANDRINGER
Tilsvarende kommer der så også andre mennesker her til for en tid, og nogen gange for altid, og hvem ved måske er "verdensbilledet" ved at ændre sig fundamentalt, i multietnisk retning, med de nye mønstre! Tydligst ses det måske i den måde man nu driver moderne fodbold på, med ansættelser fra hele verden på de bedste hold. Griber den trend om sig i andre erhverv vil verden til sidst knytte hele verden sammen og, hvorfor ikke håbe, at det bliver i fredelig sameksistens.
På det indsatte europakorts forstørrelse kan man se et bud på de mange folkevandringer i det første årtusinde. Det er spændende at studere, og tænk så på hvor meget mere omfattende et nutidigt, ikke bare europakort, men også et verdenskort ville se ud!