1 / 4
2 / 4
3 / 4
4 / 4
Første stop på en Pilgrimsrejse
Sine og Søren med datteren Gerda på...
Kirkegården
Her ligger de begge under det træ som de plantede for Gerda 45 år før de selv kom!
Første stop er, som angivet... ved graven i kirkegårdens nordvestlige hjørne i Hørup, men hold ikke nødvendigvis nogen andagt i den anledning. Men som antydet, kan det da give mening at dvæle lidt ved stedets spirituelle magi eller måske ligefrem ved den glemte indre religiøsitet, tændt under selskabet med alle de døde der ligger her... eller måske vakt af de mange energier der gennem tiderne er efterladt af andre der også har stået her for at mindes!
Sine og Søren var ikke meget religiøse, men de var dog medlem af
....den lokale grundtvigianske valgmenighed som et alternativ og modkraft til de daværende herskende indremissionske kræfter i Hørup Sogn. En præst havde nægtet at vie Sine og Sørens ældste datter med en fraskilt mand. Efter dette begrænsede de deres besøg i kirken til familiehøjtider og måske juleaften, hvor Søren da også gerne blev ude hos hestene på nabogården nedenfor kirken.
Søren var jo på engang en kampberedt arbejder og en stout bonde... han lod sig ikke noget byde af de, i hans øjne, selvfede og hykleriske indremissionærer! Aller helst så han sig helst helt fri af enhver religiøs indblanding i sit liv. Men Sine var af et mere pragmatisk gemyt. Hun levede efter princippet, "enhver er salig i sin egen tro", og det syntes hun også der var plads til hos valgmenigheden... og sådan blev det så i deres kirkeliv, og datteren blev gift med sin Villy.
Resten af livet kom de kom de begge hyppigt på kirkegården, for undervejs mistede de deres datter Gerda kun ti år gammel. Hun døde af en ondartet skarlagensfeber, der førte til den livslange sorg, som den bar med sindighed. Det er Sine selv der har plantet det lille krogede træ ved Gerdas grav hvor hun og Søren nu også ligger og deler træets skygge, som datteren Bodil og sønnen Henry vel også kan fornemme lige til højre. Datteren Krista eller Nutte, min mor, og hendes Valdemar må klare sig alene henne i kirkegårdens østlige ende!
Ja så meget vides, at Sines far Kresten også blev lagt til hvile her et sted nær kirken mod nord, og sådan har denne bakketop i Hørup formodentlig... på alle måder været åndernes bolig i umindelige tider. Antagelig lige siden stenalderens schamaner i dette land opsøgte de ældste ånder under deres regndans ved bålet eller måske endda i et tempel der måske engang har ligget lige dér... eller tæt på, hvor kirken står i dag!
Hvem ved?
Som jeg i Indledningen sluttede ved Sine og Sørens grav på Kirkegården i Hørup, således vil min fortælling om dem i løst og fast begynde samme sted.
Efter at have mediteret en stund ved graven, vil jeg følge parrets vej tilbage gennem livet med fokus på de steder der betød noget for dem og vores slægt!
Turen som jeg kalder Pilgrimsruten er oprindeligt tilegnet Sine og Sørens børnebørn og mine fætterkusiner i anledning af et fætterkusinetræf i 2017.
Efter besøget på kirkegården begynder selve pilgrimsruten
Mappens indhold:
Supplerende billeder fra Kirkgården
⚫️