1 / 8

2 / 8

3 / 8

4 / 8

5 / 8

6 / 8

8 / 8

7 / 8

(placeholder)
(placeholder)

  

(placeholder)

Introduktion

Velkommen hos stamparret

Nielsine Jakobine Nielsen 1891 og Søren Erik Jakobsen 1888

MALKEPIGEN OG ARBEJDSMANDEN

Sine (1891-1982) og Søren (1888-1982)  blev gift d. 3. marts 1913

  

Stamparret og udgangspunktet for denne slægtsfortælling er mine salige bedsteforældre Sine og Søren Jakobsen. De var begge, som 80% af Danmarks befolkning dengang, vokset op på landet! Begge havde desuden det til fælles, at de havde mistet deres mor... som henholdsvis 7 og 10 årig.

Sine blev født i et lille landarbejderhus i Højbjerg, Lysgård Herred, Viborg Amt som den yngste af to søstre. Forældrene Kresten og Mette Marie Nielsen var tilflyttere... han fra Bjerregrav, Sønderlyng Herred, Viborg Amt og hun fra Kousted Sogn i Nørhald Herred, Randers Amt.

Opvæksten i Højbjerg var for Sine opdelt i et før- og et efter- morens død som blot 39årig, da Sine netop havde fyldt syv år. Da blev hun anbragt hos fremmede som et arbejdende plejebarn. Dette var hårdt for den lille pige men  hindrede dog ikke, at hun også knyttede sig tæt til familien ovre på Randers- egnen hvor hun siden, blandt andet blev vakt af den socialdemokratiske bevægelse! Straks efter konfirmationen arbejdede hun som malkepige og som ung pige i huset på diverse gårde samt hos et herskab i Viborg. Dette og hendes politiske engagement gav hende en god stil af ung styrke trods hendes ellers naturligt ydmyge væsen!

På et tidspunkt hvor hun arbejdede på en gård i Astrup i Hinge Sogn, kørte der af og til en hestevogn forbi med en rank hærdebred ung mand ved tømmerne. Det var Søren der ved en særlig anledning, hvor Sine hængte vasketøj til tørre ud mod vejen ved gården, var ved at dreje hovedet af led for at nyde synet af den vakre unge kvinde! Ja, det medførte selvfølgelig, at han endte i grøften med heste, vogn og hele læsset af gods bestemt for gården Rotterdam i Midstrup, Levring Sogn, hvor han på dettte tidspunkt var staldkarl.

Søren blev født i Funder, Hids Herred, Viborg (Silkeborg) som det fjerde barn blandt 10 helsøskende og efterfølgende 3 halvsøskende. Forældrene Andreas Jacobsen og Ane Marie Sørensen havde boet ude på Gjern-egnen hvor han havde arbejdet som murer. Der fik de en søn og to døtre i de første seks år af deres ægteskab... medens de, da det kom til Sørens fødsel, havde købt en lille landejendom eller husmandssted på Funder Nørhede ikke så langt fra Andreas barndomshjem på Thorning Vestermark, Thorning Sogn, Lysgård Herred, Viborg... og endnu nærmere Ane Maries forældre i Hauge, Vinderslev Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt.

Om Sørens opvækst i Funder Nørhede forlyder der ikke meget... men dog ved vi, at familien efter ti år i Funder blev meget påvirket af moren Ane Maries tidlige død... et halvt år efter sin seneste og tiende barnefødsel i 1898. Da opstod der en delvis opløsning af hjemmet, hvorfra de største af de hjemmeboende børn blev fordelt hos familie i omegnen og således, at den nu 10årige Søren endte som plejebarn hjemme hos sine morforældre i Hauge. Han var opkaldt efter morfaren Søren Eriksen og denne sørgede nu for, at Søren blev mester i at køre med stude og at trække dyr til- og fra marked i Silkeborg.

STAMMERNE

Som jeg i indledningen om "Malkepigen og Arbejdsmanden" sluttede ved Sine og Sørens grav på Kirkegården i Hørup, således vil min fortælling om dem... i løst og fast også begynde samme sted! Og efter at have dvælet en stund ved graven vil jeg så følge parrets vej tilbage gennem livet... og det med fokus på de steder der betød noget for dem og vores slægt!

Slægtstavler

Sine og Søren blev gift i 1913 et halvt års tid før begyndelsen af 1. verdenskrig. Da var Søren teglværksarbejder på Vinderslev Teglværk lige på kanten til Almtoft i Hørup Sogn. Måske boede de i starten af ægteskabet hos Sines far Kresten... det vides ikke helt, men helt sikkert fødte Sine deres første datter Meta 13 dage efter brylluppet, og derfra var det ham der hjalp dem med at bygge og få bygget deres første hjem! Det blev et typisk dansk landarbejderhus... et længehus med menneskene boende mod vest og dyrene mod øst, helt som man også byggede i jernalderen og vel helt tilbage i stenalderen! Dog var deres hus bygget af mursten og tækket med tagpap, og ikke af lerklinede vægge tækket med lyng og strå.

Huset lå uden for "lov og ret", i den yderste sydøstlige krog af ejerlavet Almtoft hvor eneste adgang til drikkevand eksempelvist var et mosehul i nærheden. Dog var det i gangafstand fra teglværket hvor Søren arbejdede, og de blev der i 9 år og fik deres næste datter Anna i 1917 før de var heldige at kunne købe et lille husmandssted ovre i naboejerlavet Dalsgaard. Skiftet kom ikke helt belejligt... for Sine var nu højgravid med parrets første søn Henry, der da også blev født midt under indflytningen samme dag, den 1. april 1922.

Med den nye tilværelse som husmandsfamilie steg optimismen muligvis! I hvert fald kom nu også flere børn til anført af døtrene Krista, min mor, i 1924 og Gerda i 1927 hvortil kom sønnen Erik i 1929 og datteren Bodil i 1932.

Husmandsstedet var oprindeligt et standard landarbejderhus men var siden, under påvirkning af husmandsbevægelsen, blevet udvidet med en vinkelret ladelænge... og der blev de i 38 år indtil de som pensionister i 1960 rykkede til et fint klassisk murermesterhus midt i Kjellerup.

                  Til sidst gik turen til Plejehjemmet Fuglemosen i 1978 og                        endelig sluttede Sine og Sørens fortælling på kirkegården i 1982.

Indledningen om malkepigen og arbejdsmanden gennemgår nærmest skematisk Sine og Sørens liv... hver for sig og sammen! Dette hvad angår ophav, fødsel og død samt et par fixpunkter fra det levede liv. Skal man imidlertid danne sig et mere fyldestgørende billede af parret kan man gå tættere på med øget fokus på ...

kultur, slægt, geografi og historie...

Ja, og det er hvad jeg vil forsøge at gøre i webkapitlet her!

Hele vejen rundt om Sine og Søren tilhører de almuekulturen, og i særlig grad almuekulturen på landet i hvilken sammenhæng deres tids husmandsbevægelse er indgået som en væsentlig faktor. Det vil sige, at det for dem var en dyd at arbejde og dermed selv at fortjene føden! Dette, samtidig med at de også stod  for fællesskab og en retfærdighedskamp der krævede, at enhver skulle sikres de nødvendige levevilkår for at kunne leve et værdigt og respektabelt liv... kort sagt! De tilsluttede sig socialdemokratiet dengang dette var eneste repræsentant for almuens interesser.

En sådan position var desuden i skøn samkvem med såvel deres nærmeste- som fjerneste forfædre bestående af landarbejdere, håndværkere og arbejdende handelsfolk af den slags som alle siden har dannet bund for det danske velfærdssamfund, som de to da også selv nåede at smage frugterne fra. Det var ganske vist begrænset hvor meget støtte der kom dem og deres børn tilgode! Børnene stod alle overfor store udfordringer, som de selv måtte klare, i starten af voksenlivet der i stor udstrækning var påvirket af den tyske besættelse. Til trods herfor, eller måske nærmere foranlediget og provokeret heraf, fandt de alle deres solide hylder i samfundet... så naturligt er det nok først blandt vi børnebørn der er trukket veksler på velfærden... omend vi alle også er landet på benene og lige nu, hvor Kong Frederik X. netop er kronet, er det så vore børn der sidder ved rattet og vore børnebørn der løber ved siden af og forsøger at komme med på vognen... hist og her akkompagneret af vore oldebørn! Og jo, som i samfundet omkring os er der nu ikke en eneste der er landarbejder eller malkepige, men almuen eller middelklassen tilhører vi alle... og den udgør stadig 80% af befolkningen.

Sine og Søren havde deres rødder i det midtjyske, men derfra stikker de tillige ud i alle retninger, helt som også de nye grene stikker længere og længere ud i verden... men alt i alt fylder det midtjyske dog stadig meget i erindringerne hos, i det mindste, de ældste af de nulevende efterkommere.

Hvor geografien er noget der nøgternt kan udpeges og måles, så bliver det nok vanskeligere at konkretisere historien! Historierne om stederne og de enkelte slægtninge og  relationerne til den altid værende verdenssituation kender de berørte jo bedst selv!

Generelt og så vidt muligt vil jeg derfor holde mig til faktuelle konstateringer og interesserede bemærkninger... og så! Der hvor jeg af den ene eller anden grund har et engagement og en mening! Der vil jeg krydre siderne med mine uforblommede kommentarer.

Fortællingen om Sine og Søren

⚫️

Mappen/Kapitlet om Sine og Søren!

I mappen vedrørende det samlede kapitel om Sine og Søren kan man find såvel begyndelsen af fortællingen, ligesom der også forefindes et par bilagssider med relevant baggrundsviden!

Dette er:

Kapitelindhold

...med en skematisk indholdsfortegnelse for kapitlet.

Kirkegården

Kapitelindhold


Fortællingen om Sine og Søren er søgt skabt i form af en i geografisk og tidsmæssig rejse frem og tilbage fra stamparret selv efter en rød tråd i form af slægtshistorien og de steder hvor generationerne har bosat sig etc.

Betegnelsen Pilgrimsruten skyldes, at den oprindeligt er tilegnet Sine og Sørens børnebørn i anledning af omtalte fætterkusinetræf i 2017. For os var det en nostalgisk rejse som vi i forskellig grad kendte ganske godt fra fortællingerne og besøgene i barndommen.

Mappen om Hørup Sogn

...diverse slægttavler kan ses og downloades efter behov.

Fætterkusiner

...diverse slægttavler kan ses og downloades efter behov.

Mappen Pilgrimsruten

INDLAGTE MAPPER

Mapperne vedrører kapitlets forskellige områder, og hver mappe vil særskilt introducere sine emner! Her præsenteres de derfor kun med angivelse af deres tilstedeværelse og et billedlink til siderne.

Mappen Pilgrimsruten

Pilgrimsrutens første stop er besøget på Kirkegården i Hørup som antages at have været sognets ældste møde- og bosted tilbage før før! Det vil sige i jægerstenalderen.

Sognet har imidlertid i historisk tid omfattet fire såkaldte ejerlav, der udover Hørup selv har udgjort Kjellerup, Almtoft og Dalsgård. Sine og Søren har haft sit virke i dem alle fire, og en nærmere beretning om dette indgår i sognets samlede historie.

Mappen om Familien og Efterkommerne

Sine og Søren Ca. 1910 og 1980.

Under dette tema præsenteres familien og hver enkelt familiemedlem gennem umiddelbart tilgængelige fotos og levnedsbeskrivelser! Det vil sige de to forældre Sine og Søren samt deres syv børn.

Mappen om Omegnen

Både Sine og Søren havde deres nærmeste forfædre, og delvist også deres søskende, i omegnen til deres husmandssted i Dalsgaard. Afhængig af tilgængelig (kendt) viden fortælles om familiekonstellationerne og enkeltpersoner fordeles fortællingerne særskilt om fætterkusinernes olde og tipoldeforældre.

Mappen om Forfædrene

Både Sine og Søren havde deres nærmeste forfædre, og delvist også søskende, i omegnen til deres husmandssted i Dalsgaard. Afhængig af tilgængelig (kendt) viden fortælles om familiekonstellationerne og enkeltpersoner fordeles fortællingerne i særskilte mapper om fætterkusinernesolde og tipoldeforældre.

Mappen om Alheden

Om tip tip oldeforældrene og derover er der kun kendskab til Sørens forfædre, men de rækker så til gengæld også helt til et hold tip6 oldeforældre her i 1700tallets Danmark og til et par tip12 oldeforældre i 1500tallets Sydtyskland.

For de danskes generationers vedkommende boede og levede de alle på den Jyske Alhede, hvor der her rettes fokus mod de forskellige hedebosættelser.

Mappen om de Globale

Her samles al viden om de først tyske og siden amerikanske forfædre og familie.