1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
⚫️
På kortet herover er vi i en anden udgave af det samme landskab som vist på forrige side, med den kraftige hvide linje der markerer den jyske Højderyg og den sidste iskant, lige der hvor den for omkring 15.000 år siden strakte sig fra syd mod nord, for så at dreje brat mod vest i landskabet lige syd for det der siden blev til Limfjorden lige nord for kortet. Kortet dækker iøvrigt også det samme område som jeg igen og igen benytter til at vise alt mulig andet om hjemstavnen! Det er nemlig sådan, at jeg i det hele taget er vild med kort! For i sådan nogen kan man "læse" utallige virkeligheder, meget som da jeg som 5årig sad ved køkkenbordet på afholdshotellet i Fasterholt og tegnede og klippede dragter til nogle påklædningsdukker jeg havde fundet sammen med en lille frimærkesamling sat ind i et regnehæfte med melklister! Min mor nænnede ikke at bruge penge på legetøj til mig, og hun havde da heller aldrig selv haft sådan noget... altså købelegetøj. Sådan noget havde hun klaret på egen hånd (Se evt. hønselort)... og nu gik jeg hende i bedene og rodede i enhver skrammeldynge med mulige fund, som jeg fik øje på... for eksempel i hotellets udhuse!
Undskyld, var jeg ved at fortælle om at benytte kort... altså landkort? Se så på det aktuelle kort øverst hvor bunden er lagt med et topografisk kort fra 1980 garneret med diverse "grænser" som 🟤streg for nutidens storkommuner og 🟠streg for 70ernes mere forståelige kommuner og som altid set i forhold til Sine og Sørens relationer! 🔴bolle som deres boliger i landarbejderhus, husmands- sted, aftægtshuset og plejehjemmet sammen med 🟣bolle for slægtens og familiens steder rundt i landskabet, samt lyse🟤bolle for relaterede steder i sam- me lokalsamfund og omegn, og 🟡bolle for lokale magtfulde herregårde eller godser.
Herunder viser jeg lige et par andre konstellationer:
Omkring årtusindskiftet år 1000 med margener på godt et par hundrede år til hver side opgraderede man det organisatoriske Danmark, og lavede sogne ud af det vidt udbredte netværk af beboede enklaver, der siden istiden havde dannet sig henover det danske landskab! Årsagen til ravagen var udbredelsen af kristendommen... og overgangen fra bopladser til sogne blev således markeret ved byggeri af en kirke i hver eneste af de nye sogne. I de første par hundrede år eller tre gik det lidt langsomt og kirkerne opførtes i træ. Men så i ellevetolvhundredtallene eksploderede udviklingen og man byggede over totusinde kirker over det ganske land, og så var den religion konsolideret! Jo, hele øvelsen havde jo været at samle (styre) folket, og dertil var det selvfølgelig vigtigt med en talerstol. Men ikke nok med det! Fælles for langt de fleste kirker var antagelig, at de blev opført i forbindelse med, eller ligefrem oven på, tidligere åndelige markeringer i form af gravhøje og/eller andre ceremonisteder som offersten og dansepladser etc.
På den måde lykkedes det at indføre nye samfundsværdier samtidig med, at man på én gang, både undertrykte og ærede det gamle! Det var sikkert ikke første gang i verdenshistorien, med dens evige væld af spirituelle politiske bevægelser, og bestemt heller ikke sidste gang, at der fandt sådanne skift og magtovertagelser sted! 1000 år senere stod jeg således på den sydamerikanske højslette Altiplano og murede på en demoudgave af en 100% økologisk bondegård, bygget af tørrede blokke (adobe) fremstillet af jord gravet op lige på stedet hvor huset blev bygget. (Se evt. Choquenaira)
På en afsats under en lille bjergtop nær byggepladsen så jeg da et lille kapel på størrelse med en mindre skurvogn! Kapellet så normalt noget forladt ud, men en gang imellem kunne jeg så, typisk efter en helligdag af en slags, også se konfetti og små flag der vejrede i vinden... altså blev stedet brugt! Hvad sker der lige der, spurgte jeg... og så fik jeg forklaringen om, at da spanierne første gang kom til Choquenaira kunne de se, at landsbyen bestod af små huse der lå spredt omkring en stor danse-og ceremoniplads hvorfra der gik en sti i en stor bue ud til plateauet under det lille bjerg hvor folkene ofrede til guderne!
Det kunne jo slet ikke gå syntes spanierne, så de lod straks bygge en kirke inde i landsbyen ved dansepladsen og nappede lige i samme omgang at få bygget et kapel ude oppe ved offerstedet.... for så var kristendommen lige som også kommet til Choquenaira, og så gjorde det ikke så meget at folkene blandede Guds ord med lidt konfetti og anden festliggørende flitterstads! Ja, og sådan fungerer det fortsat for fulde udblæsninger over hele Sydamerika! Men ikke nok med det... vore egne Sct. Hans- og Juletraditioner er såmænd gode billeder af det samme. Men nu kommer så det rigtig sjove, for også her i Bolivia blev der formateret en struktur af sogne, ud af alle de bopladser og landsbyer der havde været at finde i forvejen gennem årtusinder! Her blev sognene bare kaldt "comunidades", og det ord betyder fællesskab, og egentlig er det også sådan jeg ser de danske sogne! De er, eller var, også et udtryk for de danske lokalorganisatoriske fællesskaber, men er nu i bedste fald reduceret til
kirkelige fællesskaber.
Hjemstavnen var Lysgaard og Hids Herred nu det nordligste af Silkeborg Kommune.
BOSÆTNINGEN
Ude er godt men hjemme er bedst!
"Administrative grænser"
HJEMSTAVNEN
Her har vi så herrederne vist på en bund af lave målebordsblade fra 1901 og så de nøgne sogne, som de har været i årtusinder, her også med ekstra markering af Lysgaard- og Hids herreder omtrent sammenfaldende med Hjemstavnen!
De første bosættere!
Til at begynde med var der bare bar mark og skov og de første mennesker på stedet eller stederne har så nok bare slået sig ned, sådan som ved de tilfældigheder hvor jægere og samlere måske havde haft en god jagt eller at der var nogle gode tyttebær og blåbær og andet guf der kunne anvendes på stedet som føde til supplement for det rensdyrkød der ellers var deres livret!
Normalt boede de så kun i kort tid som et par uger eller nogle dage ned til en enkelt overnatning før de drog videre! Jo bedre jagt jo længere blev de, og sådan blev det ved i tusindvis af år! I et kæmpe landområde der dækkede hele det kommende nordeuropæiske kontinent, der gradvist var blevet blotlagt i hælene på et kæmpe- nærmest flere tusind meter tykt islag, der havde trukket sig tilbage mod nord, hvor vi i dag finder både de britiske øer og det sydvestlige skandinavien med Danmark, hvor der altså var god plads til både mamutter, urokser og andre arktiske dyr i hvis spor der også fulgte de første mennesker.. altså homo sapiens dengang for omkring 14 tusinde år siden!
Det kan naturligvis altid diskuteres hvornår de første mennesker ankom, men det skulle være dokumenteret, at de første sapiens skulle være ankommet til Europa for nær 50 tusinde år siden efter at have opholdt sig i noget der ligner 250 tusinde år i menneskehedens kuvøse "Afrika" og passeret kulturernes flaskehals "Mellemøsten" før de efter vel godt 30 tusinde år, henholdsvist via Middelhavets kyster og Kaukasus bjerge, nåede til det nordvestlige Europa. Altså var alle landene England, Irland, Skotland og Danmark alle forbundne som fastlande sammen med resten af Europa... Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland hvor den nye menneskehed stod parat til at rykke efter isen, efterhånden som den slap sit fæste... og i Danmark vel for 14 tusinde år siden.
Bosætningen er således oprindeligt foregået nogenlunde parallelt i hele området frem til der hvor vandene steg og fremkaldte det ø-landskab vi kender nu, og noget må være sket! For siden blev det typiske britiske hus et rundhus, medens det var langhuset der dominerede i de skandinaviske og danske områder.
Kampen mellem den runde og rektangulære form er forsøgt illustreret herunder med hustyper fra de sidste 7 tusinde år før år nul.
🔴 Clachtol Broch
En rund jægerhytte -7000, et rektangulær fiskerhus -4000 og sammenstødet mellem rund og firkantet, hvorefter de gik hver sine veje omkring år nul!
På de britiske øer holdt den runde form ved visse steder omtrent til nu, medens længehuset blev det danske kendetegn... også på Sine og Sørens husmandssted hvor det dog var blevet udvidet med en staldbygning på Tværs.
Egentlig ville jeg da gerne have taget bosætningshistorien op til nærmere gennemgang... sådan helt tilbage til den første homo sapiens der tog den første græstot og smed den ind i en naturlig dannet hule og kaldte det sin bolig, og så ellers have forsket videre om den menneskelige bosætning op gennem verdenshistorien!
