1 / 4
2 / 4
3 / 4
4 / 4
⚫️
Hist hvor isen gjorde et knæk!
LANDSKABET
Hjemstavnen er et krydsfelt fra urtiden!
HJEMSTAVNEN
Som små landmærker er slægtens tilholdssteder og andet inklusiv de gamle herredsgrænser fra hjemstavnskortet på forrige side fulgt med over på illustrationen herover, visende det gamle jyske landskab som det er vist på høje målebordsblade fra 1842... med klare aftegninger af den sidste istids omvæltninger af landskabet for 10- 120.000 år siden... her yderligere markeret med en hvid optrækning af den seneste iskant som den så ud for ca. 15.000 år siden, der hvor de første jægere antageligt ankom hertil på jagt efter især renerne, men også andre dyr som mamutter, urokser og hvad der ellers naturligt fulgte iskanten efterhånden som den trak sig tilbage!
I årtusinder herskede den nord syd gående iskant, op gennem Jylland ca. til nutidens Viborg, hvor den efterlod sig den jyske højderyg og drejede over mod vest i passende afstand syd for det der skulle blive til Limfjorden... alt medens smeltevandet fra isen fossede ud over det isfrie slettelandskab mod sydvest og lagde bund til de store jyske hedesletter og bakkeøer som det nordligste jæger/samlerlandskab på det vesteuropæiske kontinent. Herfra har landskabet så i øvrigt bredt sig landfast til det sydligste Britagne, der mod nord også var dækket af is og mod syd ned til Alpernes forbjerge. Måske har vi her forklaringen på, at en mængde arkæologiske kulturfund viser et tydeligt slægtskab på tværs i Nordeuropa, hvor det østlige Skandinavien dog også bærer tydelige spor efter de invaderede kaukasiske kulturer.
Tilbage på det øverste kort, det fra 1842, kan man tydeligt se hvordan landskabet kulminerer med dramatiske skift omkring Hald Sø, der ligger som et landskabeligt fixpunkt dybt i "knækket" ved Dollerup, der hvor mindst et par gletsjere fra nord og øst er tørnet sammen, og kort sagt har skabt et kaos af vandmasser der har trængt sig på, for på en gang, at komme ud under isen og videre ud over de kommende hedesletter, der vel mest har lignet et delta! Herfra har vandet så søgt at komme videre via det der skulle blive til Karup Å, Storåen og Gudenåen systemet og i sidste ende også Skjern Å... altså både mod nord, vest og øst!
Det kan undre hvordan vandet kunne slippe mod nord! Men det skal måske forklares ved det kaos der kan være opstået da en kæmpe klump dødis eller flere fra tidligere istider der antages, at have ligget "begravet" under Hald Sø er blevet blotlagt og har bidraget med vand fra bunden..! På den måde har vandmasserne måske kunnet presse et udløb op under isen til den kommende Limfjord der jo selv, med sine mange krinkelkroge, kan have fungeret eller være blevet dannet som en underliggende, uregulær og trykregulerende kanal!
LANDSKABET
Gletsjer-delta ud over ur-sletten
Karup ådal 10.000 år senere
Vandingsanlæg i engene ved Karup 1900
Kortet over Lysgård/Hids Herreder m.fl. vises nok engang her, men nu uden markering af den gamle iskant, diverse bopæle og deres navne etc. Man ser hvordan 🟤herredsgrænserne og nu også 🟣sysselgrænserne generelt følger de naturlige landskabelige grænser, som også har været grænser for tidligere befolkningers hverdagsliv. Eksempelvist har man helt op til min barndomstid været i stand til, at høre på folk om de kom fra den ene eller anden side af et givent vandløb!
I min tid har man naturligvis kunnet færdes frit og ubesværet på tværs af alle lokalområder, men bare for få generationer siden var der folk der levede hele deres liv inden for et herreds, eller enddog et enkelt sogns, grænser. Dels skete der vel ikke det helt store eller anderledes i de andre områder! Men hemmeligheden var såmænd bare, at der ikke har eksisterede så mange broer! Ja og hvad så, det behøvede vel ikke at være et problem! Selv de potentielle ægtefæller kunne jo i de fleste tilfælde findes indensogns... eller til nøds i herredet.
