1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
Forsiden på de syv søskende Jakobsens AneTavle-Rapport
⚫️
EN RAPPORT OG FLERE TRÆER
Med opgaven, at skabe overblik og hukommelse omkring personlige- og alle mulige andre slægtssammenhænge, har mulighederne ændret sig med revolutionerende hast under de sidste 30års it-udvikling! Fra at have opholdt sig som små papirlapper i diverse mapper, skuffer og kasser i folks skriveborde, reoler og frakkelommer på lofterne er det nu enhver beskåren, at lave sin egen digitale slægtsforskning eller -granskning og gemme det hele i en database oppe i "skyerne".
Ja det kræver nok en nærmere forklaring, og den har jeg givet i de generelle delafsnit og kapitler under afsnittet om Stammerne.
Her skal derfor bare lige genfortælles, at jeg i den forbindelse har opbygget og udfyldt slægtsprogrammet MacFamilyTree med slægtningenes navne og andre basale data... en opgave hvorom enhver kan orientere sig nærmere på nettet!
Klik på det viste ikon eller her for at forstå mere om MacFamilyTree.
Som grundlag- og opslagsmulighed vedrørende Sine og Søren det første jeg gjorde, at uddrage de to mest basale databaser eller tavler om forfædrene:
Især når jeg vil vise et mindre diagram, som jeg gør når jeg går ind og vil beskrive et mindre slægtsforløb på måske bare tre generationer finder jeg timeglasprincippet særlig velegnet. For da kan man med lidt god vilje som regel se en antydning af hvad der vises og skrives.
Klik ellers bare på illustrationen her og se en pdf-udgave!
Lidt brugervejledning!
Anerapport...
Forsiden herover, viser begyndelsen til en nøgtern database for alle kendte i slægten eller i stammerne. I det aktuelle tilfælde handler det om Jakobsen og Nielsen stammerne, som jo er to af de otte bedsteforældrestammer i mine børns samlede slægt. Se nærmere om denne "totalslægt" under afsnittet "Stammerne" i delafsnittet "Anetavlerapporter" og dets kapitler.
AneTavleRapporten "Jakobsen og Nielsen" fylder ca. 30 sider, og opdateres lejlighedsvist, når der findes "nye" gamle slægtninge.
Som et nyttigt supplement til Anetavlerapporten kan man klikke ind på Anetræet, Efterkommertræet eller Slægtstræet der alle også kan være forsynet med eventuelle links vedrørende relevante emner!
Anerapport og Anetræ
ANETAVLERAPPORT
Stammerne Jakobsen og Nielsen
Halo halo!
Nå, undskyld... her har der vist sneget sig lidt rigeligt med overlap ind, og ja! Det er jo sådan, at Lars Jørgens Websted er skrevet over en periode på minimum 20 år, og så kan det knibe med at huske alt hvad der er skrevet gennem tiderne! Imidlertid kan jeg ikke lide at smide ud, og for hvergang et emne bliver beskrevet på ny, da dukker der jo også forskellige nye facetter op, så overlappene alligevel aldrig er helt ens! Desuden er webstedet også tænkt som et opslagsværk hvor siderne ofte læses en ad gangen og hver for sig... og mest af alt af mig selv! Så..åe! Tag det med et smil eller spring over!
Fuck, hvorfor ser alt det her indviklet ud, vil nogen nok også tænke! Og til det må bare siges... at det behøves det heller ikke at være, for det bestemmer man faktisk selv! Det er fuldstændig som når man køber en ny bil! Nogle sætter sig ikke til rattet, før de ved alt om den nye elmotortype, radio og hvor donkraften er gemt etc.etc... medens andre bare spørger om hvordan man starter, og så ellers drøner de der ud ad...! Ja, det kommer mest an på...
“Hvem du er”!
Anetavlerapporter og anenumre etc. er nemlig ikke umiddelbart nødvendige for en god oplevelse, hvis man bare lige ønsker at studere sine forfædre og deres levevilkår lidt... måske for at sammenligne med vore egne nutidige besværligheder, eller hvad motiv man nu måtte have! De tekniske beskrivelser som vil dukke op hist og her på webstedet, er således primært tænkt som en hjælp til de der måtte få lyst til, at dykke ned i “maskinrummet” for selv måske, at arbejde videre... og måske oven i købet gå igang med at opklare egne personlige slægtsspor! Nogle gange ændrer det samlede indtryk sig bare radikalt, for hver gang man betræder nye veje, eller der træder en ny og måske uventet persontype ind i familien, slægten og/eller dermed også i diagrammerne!
Når man arbejder i MacFamilyTree kan man i øvrigt tilføje personer og nye stammer eller slægtsgrene successivt ved at udfylde skematiske oplysninger inklusiv prosatekst og billeder vedrørende hver enkelte person, hvorefter samtlige af de typer rapporter og diagrammer man ønsker at arbejde med vil være opdateret samtidig. Det man har at gøre herefter er således blot at beslutte sig for den/det ønskede "stamperson eller stampar".
Fælles for træ-diagrammerne er, at de hurtigt bliver for store til at kunne vises i en almindelig bog- eller på en a4-side. Derfor gengives "træerne" fortrinsvist som "billeder" af pdf-sider hvor læseren, ved aktivering heraf, selv kan regulere størrelsen og eventuelt zoome ind og ud på det viste diagram/træ. Om ønsket kan man så også downloade dele heraf eller af hele molevitten!
Forvent nu ikke, at der kan laves et "komplet" slægtstræ. Dels ville det hurtigt blive noget nær uoverskueligt og alt for tungt at danse med! Men bare rolig, i normale familier opstår der som regel hurtigt "huller" med manglende uidentificerede, især ældre (glemte) slægtninge, samt yngre (levende) personer der bare ikke optræder i diverse tilgængelige registreringer blandt kirkebøger og folketællinger etc.
I Anetavlerapporten er hver eneste person nummereret i forhold til den/de anvendte stamperson/er. Se nærmere anvisninger om dette i delafsnittet "Anetavlerapporter" under afsnittet Stammerne!
...Anetræ
Komplementært til Anerapporten har vi et Anetræ, og for både rapporten og træet er udgangspunktet Sine og Sørens 7 børn der optræder som såkaldt "Probande" nummer 1, efterfulgt af Søren som probandens far nummer 2, og så af Sine som probandens mor nummer 3, hvorefter det fortsætter uendeligt tilbage i slægten. Se også her under Totalslægten
Anetræet der her anvendes er struktureret en smule anderledes end skemaerne anvendt i foregående kapitel om Slægtstræer som skal læses oven fra og ned eller fra "top til bund". Her vises tavlen med en fra "øst til vest" eller "venstre til højre" opsætning, således, at man naturligt kan læse generationerne som når vi almindeligvis læser ord. Det er mest et temperamentspørgsmål om man bruger det ene eller andet! De modsatte retninger er desuden også mulige.
De viste to tavler kan ses i PDF-filer ved klik på tavlerne, og de kan yderligt downloades til varig personlig brug.
Efterkommertræ
Totalslægtstræ
Et slægtstræ kan være, som også tidligere omtalt, et komplet slægtsdiagram eller timeglasdiagram som det også kaldes, hvor samtlige slægtninge i lige linje op og ned kan vises. Det har fået mig til at kalde det et "totalslægtstræ" sådan som det jo på én gang rummer såvel forfædre og efterkommere, som kan vises i en "øst vest" udgave som vist øverst herover som "Anetræ"... til forskel fra "top ned" udgaven som vist på forsiden af forrige side "Slægtstavler".
Fordi typen i princippet kan rumme alle slægtninge til en given person, har jeg først slet og ret kaldt den for for "slægtstræet", dette selvom det også kan kaldes et "timeglas-diagram"! Dette indikerer så selvfølgelig, at jeg kalder alle de andre noget andet! Eksempelvis, at en forfædretavle kan kaldes et "Stamtræ" eller "Stamtavle" og, at et efterkommertræ kan kaldes et "Ætlingetræ" eller "Arvingediagram" ligesom der kan forekomme specialiteter som et "viftediagram" der i realiteten er et efterkommertræ, og hvad med et "Relationsdiagram", der viser ruten i slægtskabet mellem to udvalgte slægtninge etc.! Er nogen forvirrede? Tag det som en oplevelse... jeg gider ikke lave det om.
Alle enkeltpersoner i hele verden kan fremstille deres eget helt individuelle komplette slægtstræ eller slægtsdiagram! Men de færreste gør det!
Et viftediagram giver sit helt eget overblik, men så ser det også så skævt ud når den ene halvdel mangler fuldkomment! Derfor har jeg så indsat en række kendte ønskeidentiteter for min ukendte far og hans nærmeste forfædre.
Det er mit indtryk at Jakobsen og Nielsen stamtavlerne her på webstedet er af nogenlunde almindelig dansk størrelse og kapacitet, hvor de fleste... når vi kommer til 1600tallet, er røget i glemmebogen... eller måske nærmere, aldrig har været registreret! Tidligere endnu i 13- 1400tallet er langt de fleste ukendte også væk! Derfra og tilbage er der generelt kun præster, adelige og kongelige der i sine tider er blevet noteret! Først var der så heller ingen præster og til sidst omkring år 0 er der i bedste fald kun kongerne der har sat sig spor!
Muligvis holder den ikke i slægtsforskerretten, men ved et tilfælde er der under min granskning af fru Grethes, Lund og Madsens slægt og stammer er dukket en slægtsforbindelse op der sporer ned gennem 57 slægtsled fra mine oldebørn Sol, Sal og Eik* m.fl. til Gorm den Gamle, søn af Harald Blåtand, og Thyra Danebod... og videre derfra forbi deres tipoldebarn Regner Lodbrog og den skønne Kraka, før rækken af generationer slutter ved den danske prinsesse Gonnor Gorretsdottir, der sammen med en finsk konge eller høvding i år 140 efter vor tidsregning fik sønnen Gorret, Høvding i Danmark!
Se evt. Kongeslægten.
I Jakobsen og Nielsen slægtstræet er der ikke sådanne notabiliteter, lige med undtagelse, at mit barnebarn Margueritte der lige nu aspirerer til at blive præst!
Af særlig interessante personligheder i min slægt er der i midlertid to tyske familier der emigrerede til Danmark i 1759! De bar navnene Breuner og Löfler samt Dürr og Kriegbaum og rykkede ind som pionerer i henholdsvis kapitlerne Havredal og Grønhøj. I de tydeligt mere fremmelige tyske registreringer, var deres rødder noteret langt tidligere end hvad vi kender i Danmark! Eksempelvis er den ældste Kriegbaum sporet tilbage til 1380 i Odenwald nær byen Heidelberg i det sydlige af Tyskland, hvor begge familier også kom fra.
Disse folk og flere af deres efterkommere, som siden igen emigrerede til USA omkring århundredskiftet 1900, kan man læse om i kapitlet Omegnen under delafsnittet Hjemstavnen og delafsnittet Udkanten, ligesom man iøvrigt kan læse om alle de andre slægtninge i de samme afsnit samt i delafsnittet Familiemedlemmerne og under flere emner hist og her!
Dette var selve slægtningene! Parallelt vil man så samtidig, overlappende og integreret også kunne læse om deres geografiske og historiske situation og ofte også om deres arbejdsliv
* Eik er endnu ikke født, men mit barnebarn Mads har lovet sådan en størrelse!
Sol og Sal er datter af mine børnebørn Margueritte henholdsvis Thor.
Hvad de yngre børnebørn Ellen og Eskil pønser på ved de end ikke selv nu i 2024.
Nu har jeg lige siddet her og er faret vild i alt det der med afsnit og kapitler etc. Det har sit udspring i den måde jeg bygger hjemmesiden op på, bestående af et antal russiske Babushka dukker!
Dukkerne her på webstedet er webstedets Temaer
SELVBIOGRAFIEN, FAMILIEN, SLÆGTERNE, PASSIONERNE, PROJEKTERNE, JOKERNE OG HÆNDELSERNE.
Eksempelvist:
Temaet SLÆGTERNE indeholder flere Afsnit som Jakobsen og Nielsen.
Afsnittet Jakobsen og Nielsen indeholder flere Delafsnit som Hjemstavnen.
Delafsnit som Hjemstavnen indeholder flere Kapitler som Omegnen.
Kapitler som Omegnen indeholder flere Emner som Funderkanten.
Emner som Alheden indeholder flere Dele som Havredal.
Dele som Havredal kan desuden Yderlige dele.
Altså:
Temaer, Afsnit, Delafsnit Kapitler, Emner, Dele og Yderlige dele.
OBS
På sin egen side kan man øvrigt lige hilse på os fætterkusiner, som i de seneste år har holdt en håndfuld fætterkusinetræf.
Mine fætterkusiner står nu på tærsklen til at blive slægtens yngste forfædre!
STAMMERNE
I sin simple form vil ældre efterkommertræer dog ofte kunne være nyttige for fremtidig slægtsforskning, medens de her og nu dog også kan være nyttige i forbindelse med opnåelse af "interessekontakter" nulevende slægtninge imellem, det kan derfor komme an på et skøn, om det i visse sammenhænge er acceptabelt at nævne levende slægtninge.
Eksempelvis har jeg da taget mig den frihed, med håb om tilgivelse, at nævne alle jeg kender ved navn og fødested samt billede.
Efterkommertræet eller arvingediagrammet er som forfædretræet, blot handler den som antydet om efterkommerne eller arvingerne. Hvad slægtsforskning angår er efterkommertræer ikke så interessante, da der ofte i stort omfang optræder levende slægtninge i dem. I almindelighed er det dårlig stil, at udgive private beskrivelser af levende slægtninge og herunder ikke mindst af børn.