(placeholder)

1 / 5

2 / 5

3 / 5

4 / 5

5 / 5

(placeholder)
(placeholder)

  

Nogle børn der ligner mig parkeret et par år senere på samme Børnely i Kjellerup

BØRNEHJEMSBARNET

... Børnely i Kjellerup passer børn når mor skal vær far ...

BØRNELY I KJELLERUP

Det var først langt inde i voksenlivet, at jeg hørte om min tid på børnehjem, først i Børnely i Kjellerup og siden i kort tid på et mig ukendt sted i Aarhus. Det har min mor aldrig omtalt, ligesom der heller aldrig er nævnt noget om. Måske er disse ophold forklaringen på min glæde ved kollektiv samliv! Sådan som jeg senere nød at være på spejderlejr og gå på kostskole, samt at den side af soldaterlivet bekom mig vel.

     

     

     

     

     

     

     

Et ældre billede af høj- og efterskolen i Levring 1900, samt et billede med Krista sammen med nogle af eleverne i 1945. (nr. 2 fra venstre nederste række)

Som jeg fortolker det, var samfundet dengang meget mere kritisk over for enlige forældreskaber end det man kender til nu om stunder, og Krista var derfor skrækslagen for at blive frataget forældreretten til fordel for en tvungen bortadoption. Denne frygt gav da også sit udslag i, at hun prøvede at værne sig ved blandt andet, at få min bedstefar godkendt som værge! I den sammenhæng blev hun dog beroliget med, at dette var overflødigt og, at det der betød noget var, at far her fik den rette pleje... og vupti, da kom jeg på børnehjem... mod betaling naturligvis.

I første omgang blev det i Kjellerup, for der flaskede det sig sådan, at hun kunne arbejde i køkkenet på den nærliggende efterskole i Levring og både den og husmandsstede i Dalsgaard lå 4 kilometer fra børnehjemmet. Den slags afstande betød ikke noget på en cykel, men sådan blev det ikke ved, for med tiden måtte Nutte igen prøve kræfter med det "rigtige" liv... det inde i de store byer d.v.s. Aarhus. Der fik hun et job i Folkets Hus i Amaliegade, og så blev cykelturene en lidt for stor udfordring, og togbilletter var dyre og turene besværlige, og så var det, at jeg landede tilbage i fødebyen på et andet børnehjem.

På Nuttes fridage hentede hun mig med hjem til bedstemor Sine og bedstefar Søren på husmandsstedet i Dalsgaard.

Det var den periodes højdepunkter af samvær og hygge, omend jeg tilsyneladende også havde venner på børnehjemmet. Dog kender jeg ikke den unge barnepige... men tak for indsatsen!

Samtidig med flytningen til Aarhus havde min mor tiltusket sig et job som køkkenleder på restaurant Kroen i Krogen på Banegaardsplads, og dette skulle vise sig som et stort held for mig! Det forholdt sig nemlig sådan, at der samtidig foregik en restaurering af nogle af lokalerne, og der faldt hun i snak med snedker Hansen, som fik fortællingen om den lille dreng på børnehjemmet! Den fortælling gav han videre der hjemme på Ternevej i Risskov... og uventet blev familien tændt på, at tilbyde sig som plejefamilie for undertegnede. I forvejen havde de en adoptivsøn der vel var en fire år ældre end mig. De to syntes det ville være godt med noget mere liv i huset for en tid! Ja, og det blev så mit held, jeg flyttede for første gang til Risskov og Risskov Strand.

Rigtig fedt var det hvis min kusine Tutte (Zita) var på besøg sammen med sin mor moster Anne. Tutte var sød, men det var dog bedstemor Sine jeg elskede, og jeg tror næsten det var gengældt, iblandet bekymringer for den bette dreng.