Pilgrimsruten

Kjellerup

Dalsgaard

Familien

Velkommen

Søren

Meta

Gerda

Erik

Krista

Henry

Sine

Bodil

Anna

Slægten

Globalt

Alheden

Omegnen

Lillesøster Gerda kom i særlig grad til at fylde- og uforvarende at skævvride min mor Kristas ungdom. Gerda døde pludselig, som 10årig efter meget kort tids sygdom, af skarlagensfeber og fejlbehandlinger på sygehuset. Efter min mors eget udsagn blev hun så hårdt ramt af sorg, at hun praktisk talt sprang sin ungdom over, idet hun forsagede alle de sjove ting der ellers bobler der… Mor gav sig bare til at arbejde og det blev hun ved og ved med!

For resten af familien var det også et chok og nærmest en uovervindelig sorg at miste Gerda, som jeg også har været inde på i afsnittet om graven på Hørup kirkegård. Ja tilfældet ville endog, at der samme dag som begravelsen kom et brev fra Silkeborg avis om, at hun havde vundet en tegnekonkurrence for børn… noget hun havde sendt ind før hun var blevet syg. Sådan et budskab var godt, men gjorde ikke sorgen nemmere.

Der er næppe nogen sorg større end at miste et barn. Ikke allene mærkede jeg det, ved at jeg flere gange som barn var med, når mine bedsteforældre  lige skulle ind og meditere ved hendes grav, når vi var i nærheden! Nej, det hændte også, at den gamle Søren, da han sad blind og gangbesværet i sin lænestol på plejehjemmet Fuglemosen i Kjellerup knap 50 år efter Gerdas død og jamrede over, at det var så frygtelig ærgerligt, at det lige var den eneste af hans børn der ville have passet ham på hans gamle dage, som var død.

I de tidligere generationer var de gamle jo blevet passet hos deres børn med hvad der nok ofte har været nådsensbrød! Underforstået, at nu sad han der og vansmægtede med en langt bedre- men dog mere upersonlig pleje.

...altså han havde det godt, men ville gerne revse sine ældgamle børn!

... GERDA ...

Skolepige og barnedød

Gerda Jakobsen