1 / 4
2 / 4
3 / 4
4 / 4
RESULTATERNE
En buket af tegnede og byggede huse!
HUSTEGNEREN
...at få noget til at ligne!
Enspænderne
I såvel de overordnede beslutninger som i detaljen er jeg nok enspænderen der "kan og vil det hele selv"... altså er jeg hverken den fødte leder eller drømmen om en pligtopfyldende ansat! Men ambitionerne for alt hvad jeg laver har altid været høje i egen opfattelse og i særlig grad med fokus på at opnå den bedst mulige kunstneriske udførelse.
Mit forbillede har lige siden læretiden været kampestensmureren eller sten- mesteren, beskrevet i Martin A. Hansen's bog Orm og Tyr i kapitlet "Tirad ristede". Stenmesteren stod der gny om, for han arbejdede ufortrødent under respekt og ydmyghed over for de glorværdige materialer, stedet og huset kirken, der gerne måtte tage endelig form under selve byggeriet, som var det en åndelig proces!
Og jo, stenmesteren var også en stor kunstner.
Om de viste huse
...herover, så har de alle ændret form og stil undervejs i deres tid samen med mig! Byhuset plus dets baghus var oprindeligt fem toværelses lejligheder, og de blev først til to større lejligheder før det blev til en "villa", og begge Mur og Rum huse fik tilføjet både kantede og halvrunde knaster og udskud... helt som det blåhvide parabelhus i Bolivia, hvor det viste Centro Lak'a Uta jo nærmest kom til at stå som en sand "jam-session" af skiftende former, før tilværelsen faldt lidt til ro med det restaurerede murermesterhus fra 1922 der fik et nyt indgangsparti m.m. Lige før arkitekt- og murerlivet antageligt sluttede, som sådan, blev der så alligevel også til et hus "opmuret" i træ!
Fælles for dem alle har det desuden været, at de har kostet hjerteblod og masser af sved af den slags der drypper når man arbejder af lyst og længsel efter at se tankerne tage form.
Eget byhus i Aarhus 1973
Mur og Rum hus i Aabyhøj 1978
Mur og Rum hus i Risskov 1983
Parabelhuse, Bolivia 1990
Centro Lak'a Uta i Lahuachaca 1997
Bedre Byggeskik hus i Risskov 2002
Træhus i Skuldelev 2010
Sammen med Grethe siden 1963!
Som dreng stødte jeg, som også tidligere fortalt, på en vision om at tegne... bare at tegne! Det var ikke fordi jeg var god til at tegne, tværtimod ville man med god ret kunne sige det modsatte... nej det var fordi jeg gerne ville kunne tegne, ligesom jeg også gerne ville kunne synge og spille på violin eller klaver eller hvad som helst og for den sags skyld også fodbold eller håndbold, ja og igen "hvad som helst"... bare dette at kunne noget! Selv dette at kunne et salmevers udenad ville kunne have gjort mig lykkelig... for selvom jeg eksempelvis havde hørt "I østen stiger solen op" tusinder af gange kom jeg, når det blev min tur, aldrig videre end til linje to "Den spreder guld på sky", før jeg gik uhjælpelig i stå.
Godt nok var jeg kun syv otte år og burde slet ikke tænke i personlige præstationer, men ved mødet med skolen og verden uden for min mor og bedsteforældres rækkevidde og de udfordringer dette afstedkom var jeg ikke i tvivl om, at livet i sidste ende var en enmandsrejse hvor det handlede om at kunne noget... og stakkels mig, jeg var også den mest langsommelige når vi hakkede roer hjemme hos mine bedsteforældre, og når jeg blev bedt om at at rense for ukrudt på gårdspladserne hvor vi kom frem, min mor og jeg, så syntes jeg det var træls og konstaterede, at jeg nok også var doven!
Ja, uduelighed og dovenskab var den startkapital jeg havde, fandt jeg ud af i mit stille sind, og det var ikke så godt kunne jeg godt se! Men så kiggede jeg mig i spejlet og syntes da, at jeg egentlig var meget pæn, stort set som mine skolekammerater, og da vi først fik karakterer kunne jeg også konstatere, at flere ganske vist fik mere end jeg... men også at mange fik mindre end jeg! Det hele var måske ikke så galt endda! Det var jo også sådan, at alle var gode til et eller ande og så såmænd også dårlige til noget andet... ja alle havde faktisk deres helt egen buket af g. mg. og ug.'er med diverse varianter
Med ungdommen og dens safter var selvværdet nu helt på plads og med et øget vovemod testede jeg livets facetter så godt jeg kunne, og midt i virvaret stod jeg ved tilfældighedernes gunst, som 17årig, i en helt fremmed by hvor jeg tilskyndet af et navneskilt på en dør... "arbejdsformidlingen", gik ind som en skoleelev og kom ud som en murerlærling der allerede dagen efter, iført nyt murertøj, stillede på min første arbejdsplads og fra dag 1 følte , at jeg var noget!
Bare en måned senere var jeg på skolebænken igen, men nu kun for en kortere bemærkning... for at lære murerfagets teori og grundprincipper, og minsandten om tegning ikke var på skemaet! Det var tegning af murstenenes mulige pus- lespil, og jeg var begejstret... for det krævede slet ikke så lidt matematisk tænk- ning, og førte da også direkte videre til projektions- og anden tegning på skoler- ne for bygningskonstruktører og arkitekter flere år senere. Mit tegnetalent var ikke sindsoprivende i den kunstneriske retning, men som teknisk tegner var jeg ok, og personligt var jeg også i stand til at suge både ånd og krop ud af mine tegninger, som jo reelt mest har været forspillet til mit livs egentlige resultater...
HUSENE