(placeholder)

1 / 4

2 / 4

3 / 4

4 / 4

(placeholder)
(placeholder)

  

Udkast til tætlav naboskab baseret å middelalderlig knopskydning!

HUSTEGNEREN

...at få noget til at ligne!

UDKASTENE

  

På forsiden øverst er vist et udkast til et potentielt Tæt Lav projekt.

  

Faktisk er det på det nærmeste en servietskitse, af den slags som normalt krølles sammen for at ryge i papirkurven... men i dette tilfælde bare endte som et bogmærke for igen, at dukke op knap 40 år senere! Ja, og så oven i købet komme med her i en lille snak om den mest ydmyge arkitektdisciplin, men måske endda også som det aller vigtigste af alle sagsprocesser... sagens første udkast.

  

I udkastene finder man ofte de helt store visioner og  de mest frigjorte overvejelser! I dette tilfælde er det et udkast om et potentielt "tæt lav" byggeri fra min tid som privat bygmester hvor jeg bla.a. førte mig frem i Brabrand og midt i nogle igangværende byggerier opdagede en ubebygget byggegrund for op til 15 "parcel- og rækkehuse" udformet som en moderne udgave af en lille græsk landsby med dets krogede struktur og traditionelle arkitektur! Det blev aldrig til noget, men beskrives nærmere her:

  

Lykkensdal.

  

Herunder følger andre tilfældige udkast.

  

   Måske virker det overflødigt, at vise sådanne usle udkast, men det er faktisk lige her man af og til ser lyset og finder livet værd at leve! Også selvom man selv er den eneste der fatter noget som helst... ja, og dog kan jeg ikke præcist identificere nogle af de her overstående. Kun, at de nok er fra 70erne og at de to øverste ligner inspirationer fra tiden hos Friis og Moltke, hvor arkitekt Ove Rex afsluttede et spændende villabyggeri et sted ved Lillebælt med halvrunde terrasser, forskudte etager og beton i beton samt en niche med et flygel og udsigt!

  

Mit lille kontor af et loftskammer lå lige bag hans kontor på tegnestuen på Kirkegårdsvej og jeg nød nærheden til denne store kapacitet... også selv om Ove flere gange om dagen gerne ville hav hentet noget kaffe! Det anså jeg som prisen for at være i "mesterlære"... og så var det, at jeg sagde op og valgte

arkitektskolen i Aarhus

  

På et tidspunkt under studiet var jeg lidt optaget af Rudolf Steiners filosofier og herunder ikke mindst hans anbefalinger om anvendelse af naturlige materialer, sådan som notaterne på den viste husgavl kan minde om!

  

Krimskramset på de sidste kan jeg ikke stedsfeste, men jeg har da moret mig med en lille forvandlingsproces, som i mine egne øjne udtrykker

ingenting og alting.

  

Et af mine yndlingsmotiver har været udvikling af længehuset... dette at bygge en lang stang af en "alt i en" bolig tilsat knopskydninger eller udskud når det er belejligt eller påkrævet... sådan som man har gjort mindst siden stenalderen!

  

Til at begynde med, dengang jægerfolkene skiftede til bondelivet, har man bygget længehuse der grundlæggende bestod af et stort rum opdelt med en afdeling til menneskene i den ene ende og til dyrene i den anden... og så med et alrum i midten med diverse arbejdsfaciliteter centreret omkring en bålplads midt i huset hvor man også fandt på lyren for at slippe af med røgen.

  

Det var en model der fungerede helt frem til vor tid, hvad der fortælles om under websiden med beskrivelsen af min passion for bosætning.

  

Det første skud i længehusets retning var omkring et hus til min moster Bodil i Fjaltring! Detsværre faldt det sammen med den tid hvor jeg arbejdede og boede mest i Bolivia... og en lokal bygningskonstruktør måtte tage over.

  

Bodil fik på denne måde et hus hun blev lykkelig for, og hvor hun nok også helt sikkert så sit snit til at præge stilen mere i nationalromantisk retning end jeg ville have brudt mig om, så på den måde endte den sag godt.

  

Tilbage stod jeg så med nogle ideer som jeg har leget med utallige gange siden, for om jeg da ikke lige kunne barsle med et holistisk columbusæg til imødekommelse af de mest basale menneskelige behov for funktionelle, råsunde og velbehagelige boliger til en overkommelig økonomi for de fleste...

  

Den leg står stadig på!

VISSIONER

Vedrørende udkast til tætlav naboskab fortælles nærmere på

TætLavLykkensdal