1 / 10

2 / 10

3 / 10

4 / 10

5 / 10

6 / 10

7 / 10

10 / 10

9 / 10

8 / 10

De indsatte slægtstræer herover viser slægtskaberne og dere sammenhænge som jeg ser dem! Først som en visning af Maria Barbera Sonlausse og hendes to sønners efterkommere hvor man ser forbindelsen til den afdøde amerikanske frøken såvel som til min ringe person. På det nederste vises afdøde som sidst led i den amerikanske Von Echtzel slægt.

Klik på de viste slægtstavler og se dem i en mere læsbar pdf-forstørrelse.

Venter

Igang

Klar

Parat

Stamtavler Familierødder Slægtstræer Arvesager og Relationer

DIAGRAMUDVIKLING

Sideopsætning

Familiegrupper

De første og seneste slægtstræer (klik på billederne og se originalerne)

Kartoffeltyskerfesten varede det meste af en uge, med dans hver eneste aften i et kæmpe telt på marken lige vest for mejeriet, hvor der nu er plejehjem- og hvor nutidens kartoffeltyskerforening holder deres halvårlige slægtstræf. Det var det... altså teltballet, der fik mig til at cykle de ca. 9 kilometer mindst et par gange om dagen hele ugen! Min store interesse var nemlig dengang piger, og de var åbenbart lige så festglade som jeg, og de ville gerne danse og jeg kunne lide at komme tæt på dem... der var ikke noget jeg tænkte mindre på end mine slægtrelationer.

Det ændrede sig så bare i løbet af nogle få år, for i 1965 havde jeg da fattet så megen interesse, at jeg ansøgte amtet om at få efternavnet Wendel! Min tipoldefar havde heddet Jacob Wendel og det efternavn syntes jeg lød flot, så det ville jeg derfor også gerne hedde... og så var der lige det forhold, at jeg stod for at skulle giftes den 10. april... 5 dage efter min 20års fødselsdag, og så ville det jo også være meget passende om mine børn kunne få det gamle navn og blive døbt Wendel fra starten.

Den ansøgning førte bare ikke til noget. Navneskiftem slægtskabet var en generation for langt bagude! I dag ville det være lykkedes uden problemer, for siden er der liberaseret gevaldigt på det felt, og flere granfætterkusiner har også taget navnet, lige som min morbror Henry på sine gamle dage også lige netop nåede at tage det.

Det var samme Henry der nærede min interesse for slægtshistorien. Han var medlem af Kartoffeltyskerforeningen og det var ham der havde genskabt focus på den gamle stamtavle, hvor man kunne følge slægten tilbage til den i Havredal indvandrede forfar fra 1759 Johan Georg Breuner og hans hustru Anna Rosina Löfler, og tillige det i Grønhøj indvandrede par året efter... Johan Peter Dürr og Apolonia Scmuck Kriegbaum.

De to indvandrerpar var begge blandt mine tip4 oldeforældre og de var dermed forældre til mine tip3 oldeforældre, Johan Jacob Breuner og Anna Cathrine Dürr, der sammen med nogle af deres søskende på begge sider grundlagde udstedet eller flækken Trehuse, hvor min tip2 oldefar, Johan Wendel (Breuner) Jacobsen blev født som nummer 8 af 11 søskende, for så siden selv at blive far til min tipoldefar Jacob (Wendel) Johansen.

NAVNET WENDEL

Når de ældste stamfædre lige er nævnt her, er det fordi det netop er blandt dem, at navnet Wendel dukker op første gang, som mellemnavn for...

Johan Wendel (Breuner) Jacobsen

...og det var det hele, bortset fra, at adskillige andre kartoffeltyskere også benyttede Wendel som mellemnavn, men at ingen, mig bekendt, bar navnet som efternavn... og dog! Dette skulle da lige undtagelsesvist være Jacob Wendel, Johan Wendels 5. barn ud af en børneflok på 9, som ellers alle var døbt Johansen! Jo både Johan og Jacob bar efternavnet Wendel, og næppe nogen i deres tid tænkte at de kunne hede andet!

Navnet... Breuner, findes stadig i Danmark, så muligvis har fastholdelsen af de tyske navne været accepteret... men sådan, at nogle bare udviste strategisk ydmyghed i integrationens tjeneste!

Som sin far valgte Jacob Wendel (døbt Jacobsen), der også giftede sig dansk med pigen Ane Rasmusdatter fra Skræ, at fortsætte familiens nybyggertradition ved, at begyndte forfra med opdyrkning af et nyt stykke uopdyrket hede.

Deres hedestykke lå yderst ude på Thorning Vestermark ved et hjulspor ud i "ingen mands land" mod Karup. Der fik de 9 børn inklusive det femte barn, sønnen Jacob Johansen... (kaldet Wendel). Han giftede sig med pigen Nicoline og overtog sit fødehjem. Ja, og dermed blev min oldefar Andreas Jacobsen og hans tre søskende også født på Knudstrup mark, som adressen nu var. Han blev også bonde, men da han forlod hjemmet og rykkede mod sydvest hvor han blev uddannet murer i Hauge, og som tak lokkede mesters datter Ane Marie Sørensen med til Funder Nørhede hvor de fik 10 børn sammen, før hun døde efter den sidste barsel, og han giftede sig med kone nummer 2, Anna Emma Larsen, som han fik 3 børn med.

Søren Erik Jakobsen, min bedstefar, var nummer 3 af det første kuld, og med ham og min bedstemor Nielsine Jakobine Nielsen er vi så fremme ved min længe ugifte mor Krista Andrea Jakobsen der var nummer 4 af 7 søskende... hvor jeg som "uægte barn" delvist blev nummer 8.

Som det fremgår har navnet Wendel, kun sparsomt været anvendt i slægten, og ikke som efter- eller slægtsnavn, men altså nok til, at store dele af familien en overgang var overbeviste om at Wendel nok var deres slægtsnavn!

Den samlede indvandrer- og nybyggerhistorien vil blive nærmere beskrevet i et selvstændigt afsnit om grundstammen "Jakobsen&Nielsen".

Wendel mig her og Wendel mig der!

På vedlagte stamtavle Wendel kan man tydeligt se, at de håbefulde "arvinger" i sin tid har satset på at deres sande ophav var Johan Georg Wendel Von Echtzel og at Johan Sebastian Wendel og Johan Georg Bräuner (Breuner) var brødre! Det var de muligvis også, men i så fald nok højst halvbrødre! Umuligt er det i det mindste ikke, at moren som ikke er med på tavlen kan have været den samme kvinde... der jo så blot har været gift de to gange, hvilket også delvist, men ikke sikkert, kan forklare brødrenes aldersforskel på en halv snes år.

Ser man imidlertid nærmere på de viste efterkommerne af Johan Georg Breuner på den oprindelige stamtavle må man undre sig over at de tre første indvandrergenerationer alle, kun er nævnt ved for- og mellemnavne. Dette kunne ligne et naivt håb om, i ond tro, at personer med mellemnavnet Wendel kunne forveksles med direkte slægtninge! På tavlen har end ikke én af de 7 nævnte... mellemnavnet Wendel, og det har heller ingen af de 11 øvrige søskende blandt Johan Georg Breuners 18 børn... de hedder alle Breuner til efternavn.

Tja, og så kan man vel næppe undre sig over at kæmpearven endte med at gå til en række amerikanske velgørende institutioner af typen "Kattens Værn"!

Og lad os så forlade arvesagen, som iøvrigt kan studeres nærmere på dets egen selvstændige webside.

"EllaVirginiaVonEchtzelWendel"

ARVESAGEN

Det skete dengang i 1931 hvor verdens rigeste kvinde Ella Virginia Von Echtzel Wendel efterlod sig en ubeskrivelig stor arv i New York, USA.

Ja, og det kan nok være, at dette dødsfald og efterfølgende arvesag fik alt hvad der kunne krybe og gå af folk, med bare det mindste perifere slægtskab til afdøde, op at stå. Inklusive min bedstefar der forventningsfuld indskrev sig til arven i en kollektiv anmodning fra et par hundrede andre danske/europæiske "slægtninge".

Det var naturligvis navnet Wendel der var årsagen til hele denne "guldjagt", og det var jo da også i denne anledning at, omtalte "Stamtræ" omend nok i god tro var blevet udarbejdet. Men der blev som bekendt ingen skind ud af den bjørn. De skød helt ved siden af... og det lykkedes dem naturligvis ikke, at overbevise om deres slægtskab med den amerikanske Wendel, men de slap dog for fængsel, sådan som det vist nok blev andre lykkeriddere til del... de som var dukket op i ond tro!

Forbindelsen mellem navnet Wendel i Tyskland, Amerika og Danmark går via en af slægtens fire første pionerer i Danmark... Johan Georg Breuner!

Der har været, og der er vel stadig, stor tvivl om hans herkomst hvorom der findes flere bud omkring såvel faren som moren. Kun skulle det ligge fast, at han er født og har levet nær Heidelberg hvorfra han og familien også vandrede mod Danmark i 1758. Som hans far nævnes oftest en Johan Gallus Breuner og en Georg Wendel Von Echtzel... ja og mange steder menes der endda, at disse to var en og samme person... men! Ja, og oven i købet hersker der også tvivl om forskellige bud på morens identitet, og hvem ved, om der ikke også her kan være tale om to personer!

Mit bud er dog, at moren kan have været en en person, nemlig kvinden

Maria Barbera Sonlausser fra samme lokalområde, og at hun så formentlig har været gift to gange... først med Wendel Von Echtzel og så med Gallus Breuner. De er hver især blevet nævnt som far til hendes to børn, henholdsvis en Johan Sebastian Wendel der udvandrede til Amerika, og til Johan Georg Breuner der som bekendt tog til Danmark.

Man har brug for flere af metoderne, men ikke nødvendigvis alle. Den fedeste er Timeglasdiagrammet der på en gang giver indblik i både forfædrene og efterkommerne til en given person, eksempelvis som mit eget timeglasdiagram "LarsJørgen".

På samme måde er det naturligvis også en god måde at se andre slægtninges umiddelbare "billede" på. Forfædrene har indtil vore dage generelt været meget stabile. Der forekom ikke helt så mange "dine, mine og vores børn" og den slags... sådan som den stil dominerer mere nu om dage. Omvendt indeholder efterkommerne jo dog fortsat og stensikkert kun personer i lige linie.

Ikke mindst i søgen og bearbejdning af familiegrupper er "timeglasset" meget anvendelig med forskellige synsvinkler på historier og sammenhænge. Bedst naturligvis, hvis databasen er blevet "fodret" rigeligt med oplysninger.

Nu hvor jeg selv er blevet stamfar til et nyt lille hjørne i den store slægt har jeg så nok engang opdaget nytten af et timeglasdiagram, hvor jeg med mig selv som midtpunkt/proband (* om "proband"... se venligst anetavlerapport ) i forhold til såvel forfædre som efterkommere, har haft fornøjelsen, på én gang, at kunne visualisere forbindelsen direkte både mellem mit herlige lille oldebarn Sol Bjørn Vingum født i 20hundredtallet og omtalte stammoder Maria Barbera Sonlausser... 9 generationer tilbage i 1700tallet, eller til de andre eksempelvis tyske navne som Rühl, Schäfer, Odenheimer, Hofmann og så den ældst kendte forfar på min side, Hans Kriegbaum, der huserede i det Sydtyske for 18 generationer siden, tilbage i 13hundredtallet. Det er da noget af et spænd!

Fra den tid er der i øvrig, blandt fru Grethes aner, flere landadelige navne som Friis, Høeg, Ulfelt, Frost og en Bild der sandsynligvis er et oldebarn til Ebbe Skammelsen! Den slags er også spændende, og de nævnte danske navne er jo typisk her hævet over de mere ydmyge almuenavne af -sen typen, der jo slet ikke er registreret i samme omfang.

I et sådan spil stråler tyske almuenavne simpelthen mere end de danske. Det kunne være et studie værd! Muligvis skyldes det en kombination af den større tyske omhyggelighed med at registrere sine borgere tidligere end man gjorde i Danmark... eller er det bare tysk høflighed og respekt påalle niveauer? Til sammenligning med nævnte Hans Kriegbaum fra 1300tallet var et par af de ældst kendte registrerede danske almueforfædre Anders Rasmussen antagelig født i Pederstrup 1657 og en Gregers Jensen født i Thorning 1674.

EN INTERESSE UDVIKLES

Kom jeg til at sige et sted, at så skriver man bare derudad? Det må jeg så nu lige modificere lidt, for da det kom til stykket måtte jeg famle mig frem, og det vil jeg gerne beskrive som en slags "casestory" med udgangspunkt i- og fokus på det, som det hele nok startede med! Nemlig historien om en gammel dame der var død ovre i Amerika... stenrig og barnløs!

På et tidspunkt i min ungdom dukkede der nemlig, ud af det blå, en støvet stamtavle op i familien. Det vil sige... den havde nok været der nogen tid, for den var lavet i begyndelsen af 19trediverne i forbindelse med en arvesag, efter en, i slægten hidtil ukendt og upåagtet, dame med efternavnet Wendel, og nu lå den altså på spisebordet... stamtavlen! I øvrigt lige som den også er vist herover på forsidebladet, og som det er vedlagt linket med betegnelsen "Wendel".

Stamtavlen viste især hvordan min bedstefars familie skulle være i slægt med damen! Min bedstefar Søren Erik Jakobsen var dog ikke med, men det var hans far Andreas Jacobsen og hans ældste bror Jacob Jacobsen. Han hed korrekt Jakob Nikolaj Jakobsen og var iøvrigt emigreret til Amerika omkring århundredskiftet sammen med et par søstre ud af deres søskendeflok på 13.

Der blev ikke til nogen arv. Et par hundrede håbefulde lykkeriddere fra både Amerika og Danmark havde meldt sig på banen, og skulle vistnok nærmest være glade for ikke at blive anklaget for dokumentfalskneri! Familiens famøse stamtavle var derfor nok blevet gemt godt af vejen, men var altså trods alt forblevet i familien, og vakte nu min interesse... ikke i forhold til den glippede arv nej, men i forhold til at jeg havde en slægt! Hvad var nu det for noget?

På det tidspunkt havde jeg levet hele mit liv som enebarn med min enlige mor, der "hensynsløst" havde giftet sig med en "fremmed" mand da jeg var tolv år. Han var flink nok og kom til at betyde meget også i mit liv, men slægt det var han jo ikke, kunne jeg forstå. Det var således nærmest en eksistentiel koldbøtte i mit liv, da det gik op for mig, at der havde været nogen før min mor og jeg og mine bedsteforældre! Ja, at man nærmest kunne finde tilbage til tidernes morgen gennem sine egne forfædres generationer, hvis ellers nogen havde skrevet dem ind i historien.

Det var der så bare ikke nogen der havde gjort, og hov, så måtte jeg vel selv træde til og fortælle lidt om dem jeg nu selv kendte... eller kunne finde nogle gode historier om! Og som sagt så gjort... men det gik noget trægt. Til en begyndelse fik jeg da arbejdet lidt videre, ud fra den famøse arvestamtavle... nu med min oldefar Andreas Jacobsen i fokus. Med sine 13 børn havde han jo dog bidraget betragteligt med fortsættelse af familiens udbredelse, som enhver nu kan lære at kende! Også via et billede på forsidebladet med link til "Andreas".

Dette skete altsammen længe før computerne holdt deres indtog, og i mellemtiden havde jeg haft travlt med alt muligt! Herunder også selv, at bidrage til slægtens fortsatte gang på jord! Ja faktisk tog jeg først handsken op igen, da jeg var blevet pensionist som 65årig, heldigvis efter at både min moster Bodil og min morbror Henry uformelt gennem årene havde bidraget med deres viden.

Måske var det en iboende trang der satte skub i genoptagelsen, men årsagen kan også have været de nye teknologiske muligheder, med slægtsprogrammer som MacFamilyTree i front, til at drive drive værket! I hvert fald kastede jeg mig ud i det ad den vej, lidt på må og få og med anvendelse af programets mange annalyseredskaber hvoraf kan nævnes anetavler, timeglasdiagrammer, relationsskemaer og efterkommertræer etc. som jeg brugte lidt efter gehør!

Ane-listerne, Stamtavlerne eller Forfædretræerne... kært barn har mange navne, viste sig straks, i princippet at være helt som de gamle stamtavler "Wendel" og "Andreas", som jeg da også startede med at skrive ind... med det resultat, at jeg straks uventet tydeligt kunne se, at min "tyske" forbindelse, den med Wendel... på det nærmeste forekom større end min midtjyske... Det var en overraskelse der dog beror på, at tyskerne i de tidligere tider har været væsentlig bedre til at registrere deres befolkning end vi dengang var det her i Danmark... men alligevel! Se selv på klippet "Kartoffeltyskerne" ! Tyskerne fylder forholdsvist meget, selvom de midtjyske rødder uundgåeligt ville være væsentlig flere, om der havde været en bedre registrering af den jyske almue.

Nu, i begyndelsen af det tredje årtusinde er jeg så kommet til det fedeste stamtræ "LarsJørgen" vedlagt her på bladet. Det er i form af et såkaldt timeglastræ med mig selv som den centrale person. Her kan man se samtlige mine kendte forfædre og som noget nyt, også mine efterkommere som nu rækker helt frem til mit første oldebarn Sol Bjørn Vingum. Det føles godt.

NB.: Bemærk, at man også kan klikke på forsidens billeder herover for at se

Efterfølgende, på denne sides blade og følgende sider, fortælles nærmere om slægtinteressens videre udvikling og om webstedets brug af Stamtavler, Timeglasdiagrammer og Relationsskemaer fortrinsvis centreret omkring slægtskabet Wendel og omtalte Arvesag i den anledning.

Reelt var omtalte slægtnavn Breuner og ikke Wendel, men det kommer vi til.

Danmark var altså nok en 3hundrede år efter Tyskland med registrering af almindelige folk! Men interessandt er det alligevel, at se hvordan de ældst kendte af de, på min kartoffeltyske bedstefars side, danske slægtninge i antageligt rigtig mange generationer, har levet deres liv derude i lokalområdet omkring Pederstrup og Thorning nær den jyske højderyg og den store Alhede.

Det skulle derfor ikke undre mig om flere af dem også har en genetisk forbindelse helt tilbage til de mennesker der i sin tid for 4tusinde år siden byggede den lange flotte jættestue midt i Ulvedal plantage knap 5 kilometer nordvest for Thorning. Det er et sted som stadig skriver historie jævnfør, at vi i dag kalder stedet for Jens Langknivs Hule! Jens Langkniv var en jysk fredløs som leder tankerne tilbage til hans britiske modstykke Robin Hood.

Keld Plougmann og undertegnede

Lars Jørgen Jakobsen

Vi var sammen stort set hver eneste dag fra 1953 til 1958

Jytte Erichsen (Borberg) og min moder

Krista Andrea Jakobsen

Min mor kendte hende ikke, men min moster Bodil boede i den anden ende af Fjaltring.

De kendte heller ikke hinanden i særlig grad, men jeg tænker, at det kunne have vækket lidt interesse hos begge hvis de havde kemt dette slægtskab

Asger Aamund og min hustru

Grethe Eilskov Jensen

De stammer begge fra Breinholt familien på bl. a. Kappel ved Lemvig

Klik/touch/spark

til relationsskemaerne og se dem i forstørret PDFudgave

Timeglasdiagram med undertegnede som udgangspunkt / proband.

ET JUBILÆUM OG EN MODNING

Snak om slægt og kartoffeltyskere forekom ikke da jeg var barn, eller også har jeg bare ikke opsnappet noget sådan, men på et tidspunkt er slægtskabet vel langsomt gået op for mig! Som 14årig, da jeg i 1959 ved et tilfælde deltog i kartoffeltyskernes 200års jubilæumsfest i stationsbyen Frederiks nær Kongenshus opfattede jeg mig selv som en fremmed... en gæst der var på besøg i nabolaget!

Min mor og stedfar var forpagtere af Kongenshus Hotel, der set fra Frederiks lå ude i den fjerneste krog af heden... og jeg var på ferie der. De "gamle" forpagte- de også et "forsamlingshus" i Struer. Det hed "Folkets Hus" eller Teglgården, og der boede jeg allene fra 9årsalderen sammen med stedets personale, medens jeg i weekender og ferier også havde min gang på Kongenshus og på heden.

Men de var altså døbt henholdsvis Jacobsen og Johansen, helt som samtlige deres respektive søskende. Sådan var skikken dengang over alt blandt Danmarks almue, man fik sin fars fornavn som efternavn tilsat -søn eller nærmere -sen, også selvom de var tyske indvandrere eller -efterkommere. Om denne navngivning var et officielt dansk krav eller aktiv tysk tilpasning vides ikke helt! I modsat fald ville de jo begge kunne have brugt det tyske slægtsnavn Breuner som dansk efternavn!

RELATIONER

Analysetræer der viser relationer mellem personer, synes jeg er vældig interessante. De kan især bruges til hurtigt at se hvordan der kan være uventede relationer mellem kendte og ukendte personer etc. Det øverste analysetræ vedrørende navnet Wendel er sådan et relationstræ i lettere manipuleret form, hvor de to parallelle forløb... dels et for forbindelsen mellem Marie Barbera Sonlausser og Ella Virginia Von Echtzel Wendel og dels et tilsvarende forløb mellem Sonlausser som fru Johan Gallus Breuner og jeg selv! Det er gjort ved uortodokst med lidt klippe klistre, hvor der også lige er tilføjet en søskende hist og her samt et par ekstra ægtefæller. På den måde er skabt, hvad jeg selv synes er, en god illustration af situationen omkring arvesagen. Det samme vil jeg sige om det andet supplerende lille efterkommertræ med fokus på Echtzel familien.

I andre tilfælde har jeg underholdt mig med at finde- eller falde over forbindelser til kendte personligheder som min gamle legekammerat i Struer, Keld Plougmann eller den nu afdøde forfatter Jytte Borberg f. Erichsen i Fjaltring på min side, eller Grethes store erhvervsforbillede Asger Aamund på hendes side!

Denne leg kunne jeg godt tænke mig at gøre mere ved, og det tænker jeg at andre engagerede også kunne finde sjov ved!

Til sådanne kan jeg lige henvise til mulighederne for at skaffe sig adgang til min- eller dele af min slægtsdatabase i form af en GED-com fil.