1 / 13
2 / 13
3 / 13
4 / 13
5 / 13
6 / 13
7 / 13
9 / 13
8 / 13
10 / 13
11 / 13
13 / 13
12 / 13
SAMMENHÆNGSKRAFTEN
Som omtalt har den individuelle indplacering i selve slægtssystemet af stamtræer m.m. spillet en afgørende rolle for grupperingerne i slægtslandskabet, men dertil har også geografien og erhvervsaktiviteten spillet en rolle!
Kommentarer
Ved den almindelige familiegruppedannelse går grænserne for kendskab til generationerne typisk tilbage til omkring 1700tallet hvorefter antallet af kendte slægtninge svinder voldsomt ind! Tilbage er så kun nogle få forfædre fortsat synlige med enkelte visninger helt tilbage til 1400tallet, hvorfra der kun er fundet et synligt spor, og...
...det er den ældste af omhandlede kartoffeltyskere... og så er der de mange på kongesporet, der omend usikkert rækker helt tilbage til før vor tidsregning!
Gorm den Gamle!
Hov, glemte jeg lige at nævne noget om den gamle Gorm? Nej, det gjorde jeg vist ikke! Men Jo, han er skam med i Kongeslægten sammen med fru Thyra og sin tipoldefar Regner Lodbrog med fru Kraka samt ikke at forglemme sønnen Harald Blåtand og barnebarnet Svend Tveskæg og tipoldebarnet Erik Ejegod samt rigtig mange flere knap så kendte adelige og landadelige inklusive en Oluf Skammelsøn Bild der skulle være far til Ebbe Skammelsøn, kendt fra de danske folkeviser i 12- 1500tallet.
Kilderne til "kongeslægten" her er jo noget vanskeligt verificerbare for ikke også at sige knap eksisterende! Men derfor kan det jo godt være spændende og tankevækkende at skabe et måske nok fiktivt, men altså heller ikke urealistisk, billede af den aller fjerneste slægt... og det har jeg så leget med som et lille sidespring, som er døbt "Kongeslægten"... også selvom nogle er mere kongelige end andre!
En skitse til opdeling af slægten i grundstammer og familiegrupper.
EN SOCIAL MUTATION
FAMILIEGRUPPEDANNELSEN
Almuefamilier, Kartoffeltyskere og Kongeslægter
"TIPOLDE" KAN GODT OPLEVES SOM "GLEMTOLDE"
Hele vejen gennem generationerne har der sandsynligvis været et tilsvarende overlappende sammenhold for hvert generationsskift... men trods dette er det tankevækkende at konstatere, at alle er så godt som ude af familiernes erindringer allerede hos pågældendes olde- eller i hvert fald tipoldebørn.
Hustru Grethe har således kun sparsomme erindringer om sine oldeforældre hvor mor Kathrines farmor i øvrigt, på sine gamle dage, boede ude på Lavheden nord for Holstebro og derfor blev omtalt som "Oldemor på Lavheden"!
Hende har Grethe besøgt, sammen med sin mor, nogle få gange som lille pige. Men selvom besøgene blev oplevet som et eventyr, så er erindringerne begrænsede... som, at der i haven var masser af vintergækker, og at der var små sirlige bede omkranset af lave buksbomhække. Og inde i stuen hang der en lysekrone pyntet med i tusindvis af små glasperler der glimtede oppe under loftet over et stort fad fyldt med familiefotos midt på et bord, hvor Grethe nød at sidde og se på både de kendte og ukendte familiemedlemmer.
Tilsvarende har Grethe også besøgt sin oldefar og hendes mor Kathrines morfar, men desvære nok omkring den tid hvor han døde! Hans forfædre, så langt tilbage de kunne spores, havde været fiskere, og de seneste generationer havde boet i et lille hvidkalket fiskerhus i yderste klitrække ved stranden nær høfde 6 ved Ferring Strand, og det er det hus den dengang femårige Grethe besøgte og stadig kan huske... og så enken der var oldefarens anden hustru og som nu blev kaldt oldemor. Oldefaren Mads havde haft 14 børn hvoraf hun havde født de 10 i det yngste kuld.
Grethes børn, og altså også mine børn, har knap nok hørt om de, for dem, glemte tipoldeforældre. Det vil sige, at når vi kommer til tipoldeforældrene, så er de så godt som alle uden for de nye generationers personlige erindringer, og der vil i bedste fald højst vil være en anekdote eller to tilbage om de gamle. Man fornemmer således klart den filosofiske pointe af den kendte test, hvor man bedes om at sætte en finger i en spand vand, for derefter at tage den op igen...
FAMILIEGRUPPER OG GRUNDSTAMMER
For hver generation man går tilbage fordobles generationernes antal med stadig stigende uoverskuelighed til følge! Mange enkeltpersoner findes dog aldrig ved den løbende efterforskning, men skarerne på slægtstræet vokser hurtigt alligevel! Der må altså gøres noget for at bevare en slags prioriteret overblik!
Den løsning jeg har fundet består i at dele grundstammer og grene op i familiegrupper, typisk bestående af fem nære generationer. Nogen gange færre og nogen gange flere.
Den første familiegruppe er den min hustru Grethe og jeg selv tilhører med vore forældre, børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn! Og det har naturligvis været i relation til denne gruppe, at alle øvrige slægtninge er fundet.
Her vises den forenklede generations- og personnummerering idet jeg melder pas til yderlig og mere videnskabelige og altomfattende nummereringsmetoder.
Her og nu!
...kan det anbefales det at gå videre til næste side "Anerapport" der især handler om det der med Probanden og Slægtsnumre etc.
På forsiden øverst og herover er der vist en grafik for de fundne familiegrupper i sin helhed! Min egen gruppe "Familien Jakobsen" er omtalt tidligere og er også oprettet i sin egen ret... her som et tema.
Som man vil se på denne temaside indgår Grethes og mine efterkommere samt vore forældre og bedsteforældre som de nærmeste familiemedlemmer i det, at sidstnævnte generation også indgår som forbindelsesled til de tilsvarende fire forfædresøjler eller grundstammer, hvoraf den ene er en attrap med imaginære slægtninge som stedfortrædere i forhold til min totalt ukendte far og hans slægt.
Mere end tyve familiegrupper indgår i de tre grundstammer... en for hver af de tre kendte bedsteforældrepar, hvoraf det ene Lund&Madsen er forøget med over ti familiegrupper der rækker tilbage til før år 0.
De nært beslægtede familiegrupper i de valgte grundstammer eller selvstændige slægtssøjler langeres som "selvstændige" websteder, men stadig som en del af webstedet her under navnene:
Jensen&Olsen Lund&Madsen Ukendte Jakobsen&Nielsen
samt den mere historiske gruppe
Mulige besøgende til de fire fem grundstammer formodes primært nok kun, at være interesseret i en eller to, og det har derfor været intentionen at skabe hver af disse "interne" websteder så man "uforstyrret" kan besøge dem hver for sig uden nødvendigvis at blive direkte konfronteret med Lars Jørgens Websted i øvrigt.
PROBANDER OG NUMMERERING
I den større sammenhæng omkring forfædrene har mine slægtanalyser fulgt mine forældres og svigerforældres umiddelbare rødder således, at de har udgjort probanderne* medens deres forældre igen har fungeret som stampar til hver sin grundstamme af ialt fire spor!
Til illustration og som eksempel vises herunder familietræet for min svigermor. Hun og hendes søskende udgør således "Generation 1 eller G1", også kaldet probanden*. Helt logisk må probandens nærmeste forfædregeneration kunne kaldes FG2 og deres nærmeste efterkommergeneration for EG2.
F for forfædre og E for efterkommere!
* Med samme slægt "Lund&Madsen grundstammen" som eksempel, forsøges det efterfølgende her og i næste afsnit om anetavlerapporter, i en overskuelig gruppe, at anskueliggøre anvendelsen af begrebet "proband" og "slægtsnummerering".
Familiesammenhold
I første omgang vokser søskende normalt op som en gruppe, og oftest holder de sammen som sådan hele livet, også selvom de måske er bosiddende langt fra hinanden og i øvrigt lever et vidt forskellige liv!
Generelt hænger søskende sammen via højtider og fødselsdage etc... ja og som de ellers kan. De møder, med kun få undtagelser, alle op til begravelserne i familien..! Det vil sige, forældrenes og hinandens, samt mulige andre nærtstående slægtninges.
Sådan har det også forholdt sig i min svigermor, Kathrines, familie. Allerede som børn blev hun og hendes søskende kaldt "lunderne" eller"æ lúnæ" i det daværende nabolag af bønder! Det var ment som en hædersbetegnelse fordi de alle tidligt var gode til at arbejde og til at hjælpe hinanden. De forblev også alle, på slægtens hjemegnen rundt i Hardsyssel, og de omgikkes ofte ved familiefester og søndagsbesøg.
De helt centrale personer i den viste familiegruppe var i begyndelsen bedsteforældrene Janus og Marie, og med dem også deres forældre igen, oldeforældrene! De tre generationer udgjorde i en lang periode nærmest en storfamilie og var et direkte bagland for hinanden. Det var her trådene fra de tidligere generationer samledes, med rødderne (trådene) ellers godt forankret spredt i den vestjyske muld... i familiens sidste face var familiens "midtpunkt" nok Kathrine, indtil hver enkelt var midtpunkt i deres egne nye familier.
Tilsvarende var der også stor sammenhængskraft i familien Jakobsen & Nielsen med mine bedsteforældre Søren og Sine som stampar. Blot herskede der her en større løst og vilje til at forlade den midtjyske hjemstav og lokalområdet omkring Kjellerup i Midtjylland.
De var syv søskende, hvoraf en døde som barn. De to ældste søstre fandt simpelthen deres kommende ægtefæller via deres arbejde som "unge piger" og i begge tilfælde havde fyren deres rødder i hver sin ende af landet, og det blev der de slog sig ned. Kun den ældste søn blev tilbage på hjemegnen hvor han etablerede sig som ung gårdmand eller boelsmand gennem 65 år frem, og dannede platform for de andres fortsatte hang til barndomslandet. Den næste var min mor Krista/Nutte, der som enlig forsørger aldrig blev helt fastboende, men livet igennem flyttede rundt i Jylland sådan som mulighederne bød sig. Hendes yngre bror gjorde som de ældste søstre og fandt sig en pige et helt tredie sted, som den yngste søster der først slog sig ned i hovedstaden og siden, som færdiguddannet i Vestjylland.
Alle beholdt de dog en fælles glæde ved, og ved enhver lejlighed, at mødes og sammen dvæle ved minet om deres barndoms steder... og de der kunne kom til de andres begravelser og nu er de alle gået bort. En æra er forbi, men der er dog afholdt flere fætterkusinetræf siden.
Om de to andre grundstammer er jeg knap så fortrolig eller helt uvidende, men der kan jo henvise til hver af deres fire selvstændige websider:
Lund & Madsen, Jensen & Olsen, Ukendte og Jakobsen & Nielsen.
Med blåt er her markeret familien Jakobsen og grundstammen Lund&Madsen samt det dybere slægtsspor tilbage før år 0!
De to første her nævnte grupper har vi allerede har hørt og set lidt om, og hvis ikke, så er her chansen nok engang... via indtil flere links vist på billedet herover.
Men ikke nok med det, så kan der også nu åbnes op for den helt unikke Kongeliste med tilhørende kommentarer om slægten tilbage før og under myternes tid og op gennem vikingetiden og middelalderen med lavadelen og senere enevældens degne og talstærke almue som nu er blevet til nutidens middelklasse hvis hovedbeskæftigelse i større og større grad nok bliver at være forbrugere!
Lidt mere om identifikationen af familier og grupper
Genernes veje er uransagelige!
FAMILIEGRUPPER
Familien Jakobsen med vore børn og svigerbørn i centrum.
Se eventuelt også "Familien".
Når man ser på slægtsoversigten på denne sides forside ses familien Jakobsen (FJ) yderst til højre. Umiddelbart til venstre har vi de fire grundstammer (J&O, L&M, UK og J&N) og et trin mere til venstre ser vi en ekstraordinær stamme der med direkte forbindelse rækker fra almueslægten L&M via et længere præstedynasti og ud gennem flere generationer lavadel før den rammer adelen og den danske kongerække med Gorm den Gamle og flere andre, før den via Regner Lodbrog og diverse norske og finske høvdinge før den toner ud i det gamle anatolske Troja
I de øverste skitser til skemaer antydes den famlen der har været under identifikationen af "familierne", og i det nederste skema kan man også se hvordan givne familieformationer i tilfældet Lund&Madsen har fået stednavne hæftet på sig.
Sideopsætning
Inden for hver af de fire grundstammer her på webstedet, vil forældrenes generation som nævnt udgøre "Probanden" svarende til "Slægtning nummer 1" i deres respektive anetavlerapporter.
Forfædrene vil, i det samlede slægtsbillede, altid være ens for alle helsøskende, medens de enkelte søskende, på fremtidens slægtstavler omvendt, hver for sig, i givet fald, vil danne spiren til hver deres nye efterkommergrene.
...for så at vurdere hvor stort et hul man efterlod sig i vandet..! Så forstår man, at man skal nyde livet så længe man har det, for om hundrede år er alting glemt!
Selv har jeg ingen erindringer om mine oldeforældre ud over, at en af dem døde på min fødselsdag... men altså 11 år før min fødsel. Nåe ja, en anden oldefar havde da været stavnsbonde på Aunsbjerg blev der sagt, og han havde drukket sig ihjel! Men nej det var vist bare noget onkelsnak...
...denne oldefar havde været min mors morfar, og han havde i hvert fald hjulpet mine bedsteforældre med at få bygget deres første hus, og knap en snes år senere havde han boet hos dem på et nyt og lidt større sted ,indtil han døde efter et sidste stop på plejehjemmet i Kjellerup, altsammen også før min tid.
Set slægthistorisk er generationerne før oldeforældrene således det første lag hvor kun navnene generelt stadig er kendte! Om ikke andre steder så dog i folke- tællingerne og i kirkebøgerne... hvor man også ofte kan finde frem til hvad folk lavede og hvor de boede, hvorefter man også kan konstatere, at kun få af de gamle bare tilbage i tipoldeleddet kan formodes at have kendt hinanden.
Overvejende kendes de fleste af min generations forfædre fem-seks generationer tilbage hvorefter kendskabet til de resterende gradvist ophører i løbet af de næste fem-seks generationer og lidt flere i tilfældet for kartoffeltyskerne.
I Tyskland havde man i kirkebøgerne registreret almuen i et par århundreder før det samme skete i Danmark og i Jylland. Stort set har de, her på webstedet omhandlede fire grundstammer i slægten, alle rødder anbragt i de... for de nyeste generationer, stadig mere anonyme bondeslægter og fortidens uendelige almue! Det vil sige at vi kommer af den store grå on anonyme masse hvor livet altid har bestået i fødsel opfedning, udtæring (hårdt arbejde) og død!
Der var ikke meget at skrive hjem om omend alt hvad jeg selv har mødt og ellers har hørt om faktisk har været dødspændende... lige fra først, at trække køerne ud på græs, trække roer of alle slags op af jorden og gemme dem til vinteren, samle æg ind og holde rent hos hønsene og samle hø ind og at fodre grisene med grotning... og indimellem at være med i brunkulslejrene og tørvemoserne for at hente brændsel, for så siden, at tage det store spring og grave jorden ud til fundamenter og bygge mure op i flere etager inklusive snurige detaljer i form af søjler, gesimser og fede ildsteder, hvor det i sidste ende endte med design og byggeri af verdens mest bæredygtige byggeri rundt på kloden! Jo der kunne også sagtens gemme sig eventyr af den gode livgivende slags, og det er der heldigvis masser af gode eksempler på.
Man indrettede sig i almuen, og undgik man krig og fattigdom, så var det heller ikke så ringe endda! Men ikke at skæve til glansen på dem der mere svævede over vandene... adelen og kongerne... dem der skabte krigene og ragede al rigdommen til sig, det lod sig dog ikke gøre.
I de selvstændige præsentationer bliver hver grundstamme beskrevet og gennemgået individuelt i lighed med temaet om Familien etc.
Jensen&Olsen handler om Grethes fars slægt med bedsteforældrene i front. Det er en slægt domineret af bønder og storbønder med rod primært i Jylland, men med forbindelser også til Fyn og Sjælland.
Den sidste Jakobsen&Nielsen er min mors slægt som i de seneste generationer har været domineret af småbønder, husmænd og landhåndværkere med hang til småhandel på lokale markeder etc. Det er min bedstefar der har rod blandt de i 1759 indvandrede "Kartoffeltyskere" på den jyske Alhede.
Denne side fortælles som en pilgrimsrejse fra mine bedsteforældres grav i Kjellerup og tilbage gennem generationerne på heden og til egnen omkring byen Heidelberg i det sydlige Tyskland.
Umiddelbart var der bare tætte skodder mellem denne elite og almuen der helt og fuldstændigt levede i hver sin verden!
Ikke desto mindre og interessandt nok, kunne der så alligevel ske det utrolige, at en interaktion fandt sted over tid, hvor en konges gener endte hos bønder, fiskere og murere etc. Nåe ja, det modsatte mangler vistnok endnu at ske, med mindre vi lige tæller nutidens borgmestre og ministre med i en moderne adels- og kongeklasse... for i det lag er almuen, og ikke mindst almuens børn med statskundskabsstudier og den slags i bagagen, vundet vældig frem.
Hov, det var et lille sidespring, så lad os straks vende tilbage til det der med de kongelige gener, for der hændte jo dette, at der midt i den grå masse og i en af de fjerneste kroge af de fire grundstammer opstod en socialmutation..! Hvor det kongelige blod, tilsyneladende med rod i oldtidens mest fantastiske myter helt fra Troyas anatolske kongeslægter og op gennem det kaukasiske Europa flød videre gennem kvenske (finske) høvdingefamilier og nok en gang mod syd ned gennem Skandinavien til de danske (norske) høvdingekonger med Regner Lodbrog i front og Gorm den Gamle på toppen i Jelling, for trin for trin at sive derfra ned gennem alle sociale lag via yngre vikingekonger og gammel dansk lavdadel, kleresiet og degnene til... endelig almuen og vor tids middelklasse, hvor det senest er landet hos mit lille søde oldebarn Sol... datter af Margueritte og barnebarn af min søn Jacob!
Jacobs mor, Grethe, har nemlig meget fine gener, med endog en herremand blandt de nærmeste slægtninge... og så skulle man vel tro, at det var den vej man ville kunne finde en royale forbindelse! Men nej... til en helt anden og langt mere ydmyg side kom der knas i familieskaberne, med vildfarelse af et par kongelige gener fra hine tider. Via uheldige omstændigheder blev en "prinsesse" efterladt på klerkeriets perron hvorfra hun hvirvledes ud i en malstrøm af nye slægtsled i den nærmeste almue!
En kapelan gjorde tjeneste hos den lokale sognepræst i Dybe, pastor Hans Friis, der havde en yndig datter Ane Cathrine! Kapelanen charmerede pigen (eller faren) og giftede sig med hende, og godt et år senere fik de en lille datter...alt var fryd og gammen. Og dog! For da datteren, Ane Kirstine, er kun ti år gammel dør moren, og kapelanen, der iøvrigt betegnedes som skør i hovedet, gifter sig på ny med en præstedatter... således, at det hele nok har været et for hårdt slag for den lille Ane Kirstine, der ydermere allerede tre og et halvt år senere blev ramt af en ny ulykke da faren, skør eller ej, drukner i Limfjorden under en rejse ved Løgstør!
Noget tyder på, at den da ca. 14årige datter nu blev slået helt ud af kurs! Hun har næppe haft megen status, og blev ihvertfald aldrig gift, men som 26årig fik hun dog en datter Trine Skaaning. Efternavnet fik Trine efter barnefaderen, en prokurator Eric Skaaning fra Struer! Dette ellers gode parti var dog ikke til sinds at gifte sig med sit barns mor, idet han et par år senere giftede sig til anden side med en finere dame i Lemvig... til stor ulempe for både Ane Kirstine og den lille datter, Trine.
Ane Kirstine kom tilsyneladende aldrig på ret køl, for som 59årig ses hun registreret som bosiddende i Nørdybehus, som er et husmandssted der fungerede som sognets fattighus... og der boede hun frem til sin død som 70årig samme sted 12 år senere i 1857.
Tilsvarende var det i mellemtiden heller ikke gået datteren Trine alt for heldigt. Som 29årig føder hun en datter Jensine Jensen i nabosognet Ramme hvor Trine arbejdede hos mølleren ligesom barnefaderen og møllersvenden Jens Christian Thomsen. Men bryllup blev der bare ikke noget af, for 8 år senere ses manden fortsat betegnet som ungkarl. Det vides ikke om Trine ellers fandt sig en anden ægtemage! Men hun levede i det mindste til hun blev 77 år i 1890 hvor hun boede hos Jensine i Møborg, og undervejs var hun da også blevet bedstemor til seks børnebørn hvoriblandt var en pige der fik hendes navn og således kom til at hede Trine Skaaning Jensen. Efternavnet Jensen kom fra Jensines anden ægtemand... en husmand Peder Jensen Nygaard i Dalhus, Ramme sogn hvor Jensine var vokset op og efter sit første ægteskab, som enke, arbejdede på Rammegaard.
Jenssine havde bragt sin førstefødte, en 6årig søn, med ind i ægteskabet hvor en datteren Trine Skaaning Jensen og en lillebror blev født medens de endnu boede i Ramme sogn. Efter seks år rykkede familien til Møborg hvor de overtog de et dejligt lille husmandssted kaldet Torpnørmark. Her voksede Trine den yngre op medens endnu 3 små brødre kom til.
Familien Jensen var ganske vist rykket et par sogne syd på, men de bevarede da kontakten til deres gamle hjemsogne, og således er det nok gået til, at datteren Trine den yngre mødte og giftede sig med fiskeren Mads Ørum Jensen Madsen i Ferring. Ham fik hun fire børn med før hun døde ku 29 år gammel, og her iblandt var Grethes mormor Marie Jensine Madsen den ældste. Far Mads giftede sig dog hurtigt igen, hvorefter Marie i løbet af 15 år fik 12 mindre søskende udover de 3 hun havde i forvejen.
I 1919 gifter Marie sig med Janus Lund. Janus var landmandssøn fra Kvium nær Hjerm, men de var mødtes oppe på Nørre Nissum kanten hvor de begge havde slægtninge. De startede med en mindre ejendom i Kvium hvor de fik de 3 ældste af 5 børn med min fru Grethes mor Kathrine som den ældste. Fra Kvium avnserede de til en større gård ved Gørding, ikke så langt fra Maries barndomshjem i Møborg. Dette var næppe helt tilfældigt... imidlertid var den store ejendom en hård belastning for Janus helbred og i de sidste år drev de et nyt husmandssted på Bækmark Mark lidt længere mod nord, men stadig i Maries gamle barndomsland... og der fik fru Grethe nogle af sine bedste barndomsminder.
Grethe selv var født som nummer 4 af 5 søskende. Kathrine havde giftet sig med sønnen, Christian Aage, på den gård hun tjente på som ung pige. De 3 ældste søskende blev født på Christians fædrende gård Amstrup før familien rejste til Holstebro hvor både Grethe og hendes yngste bror kom til, men midt i dette skete katastrofen. Christian døde uden varsel 50 år gammel.
Kathrine stod allene med fire børn og en på vej. På alle måder var det en umulig opgave, men Kathrine kendte en vej ud... og det var via hårdt arbejde! Hun skaffede sig et job som økonoma om dagen og gjorde rent på kontorer om aftenen, så kunne økonomien lige akurat hænge sammen... og med de store børns indsats oven i kom hele familien ikke bare på fode! Men også godt i vej.
Ni år senere mødte jeg den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set! Det var den liden Grethe der et par uger før netop var fyldt 17 år og ellers var første års kontorelev... lige hvad den jævnaldrende unge første års murerlærling stod og manglede. Vi blev et fantastisk par, og med hiv og sving har vi bevaret makkerskabet i foreløbig snart 60 år, og ikke nok med det... vi har også sat et par drenge i verden, og den ældstes datter der måske om et par år er vor slægtgrens næste præst er i dag mor til den fantastiske lille pige med navnet Sol som danner nutidens spydspids for slægternes fortsatte vej ud i fremtiden.
Ak ja, og medens vi krydser fingre for de to og resten af de unge, så lad mig lige vende tilbage til den tidligere "prinsesse"... hende der kom med det blå præsteblod til vore almueslægter!
Nemlig Dybe-præstens datterdater Ane Kierstine Hendrichsdatter.
DET BLÅ BLOD
Det var i principet Ane Kierstine der bar "det blå blod" ind i almuen via sin uægteskabelige datter Trine Skaaning! Barnefaderen var ganskevist prokurator hvilket kan betye advokat eller advokatsekretær, hvilket ganske vist ikke er typisk almue... men adeligt, endsige kongeligt, det var det jo heller ikke! Men med Trines undfangelse af en, påny uægteskabelig, datter... nu med hjælp fra en møllersvend på Ramme Mølle, hvor hun også selv arbejdede, kan der ikke mere herske tvivl om denne sociale mutation med den direkte royale forbindelse forbi elleve generationer af præstedynastiet "Friis" og otte generationer af lavadelsfamilien "Bild" der også rummede familieskab med sagnhelten Ebbe Skammelsen, samt fire generationer adel før ti kongelige generationer med den første konge Erik Ejegod dukker op med hele rækken af de kongelige forgængere Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Harald Blåtand, Gorm den Gamle og i sidste ende vikingehøvdingen Regner Lodbrog før slægtskaberne fortoner sig gennem noget der ligner 16 generationer af skandinaviske høvdinge og krigsherrer i Sverige og især Norge frem til hvor vi står med en finsk høvding eller konge ved navn Fornjotur "Den Gamle Kæmpe" høvding af Kvenland (Finland) og de sidste slægtsspor strittende i flere retninger... herunder også Troya i Lilleasien 1.000 år før vor tidsregning.
Ja, så kan det nok være, at der er lavet klar bane til yderlig slægtsgranskning! Det undlades dog lige her... for hvis min granskning skulle nå så vidt vil det komme til at foregå i en selvstændig opsætning under navnet Kongeslægten, som vil være at finde blandt "Stjerneskudene" under grundstammen
Indrømmet, man bliver let lidt svimmel med alle disse generationer! Klik på billedet herover og se en forstørrelse og prøv at fornemme forløbet af hvordan en kongeslægt kan brede sig helt ud i den yderste udkant!
TEOSTITSMORDET
Dog skal der lige her tilføjes en lille fortælling om tiptipoldefaren til Ane Kirstine der fik så hårdt et liv i Dybe! Han hed Jørgen Lauridsen Friis, og på sin egen måde fik han nok et endnu hårdere liv end dette oldebarn...
...den unge Friis var nemlig havnet i en nærmest kafkas sag med først et gement myndigheds-overgreb og så et kongeligt justitsmord, altsammen begået allene i guds navn, hvorfor det her betegnes som et "teostitsmord", hvilket er et nyt ord, som end ikke kan findes på Google, men hør nu her..!
Friis brøde var, at han havde gjort sig til talsmand for den Lutherske lære om, at man kun kan opnå syndsforladelse (og dermed sjæls frelse) ved dåb og at anger og bod, i den henseende ikke kan gøre nogen forskel! Altså forstået således, at det kristne menneske straks ved sin dåb er ikendt sine synders forladelse, og at end ikke senere ugerninger vil kunne ændre dette.. ja "en gang Jesus, altid Jesus" kunne man sige.
Tilsvarende var det hans fortolkning, at man heller ikke ved eventuelle bods- og bedringshandlinger kunne øge sin "frelse", hvilket der nok var den påstand der kom til at give ham så voldsomme kvaler, at de nær kostede ham livet.
Den unge Friis havde gjort et vældig godt indtryk på en lærd Holger Rosenkranz til Rosenholm, der var en særdeles indflydelsesrig leder af en fordækt katolsk fromhedsbevægelse der huserede den gang, knap 100 år efter reformationen og indførelsen af lutheranismen som den nye danske religion. Rosenkranz forestillede sig Friis som en potentiel dicipel i sin bevægelse, og brugte sin indflydelse til, at få sin protege anbragt i et ledigt præsteembede i det midt/vestjyske sogn Sevel, hvor bevægelsen i forvejen var forankret ved sognets eneste adelsfamilie med enken Christence Hermansdatter Gyldenstierne på Stubbergaard der var bygget op omkring et gammelt middelalder-nonnekloster på stedet. Christence var efter tre ægteskaber, og i sin seneste enkestand, blevet voldsomt optaget af at leve et liv fyldt med bodsøvelser, bønner, jævnlig faste og gode gerninger som byggesten for religiøs inderlighed og renhed i en troens kamp og endelig sejr!
Friis havde med ildhu kastet sig over opgaven som hyrde... for også sognets 89 almuefamilier, og alt forløb længe såre godt... medens den unge præst udviklede sig og stille fandt et ubrydeligt ståsted med omtalte Lutherske lære som han idealistisk forkyndede for enhver og ikke mindst Christence, der smilende indlod sig i drøftelser om de religiøse spørgsmål!
Lige netop dette havde i den grad provokeret hans eneste adelige sognebarn, enken på Stubbergaard, Christence Juel, i en sådan grad, at hun havde anmeldt ham til det kirkelige retssystem med provster for vranglære! Hun var nemlig dybt optaget af at leve fromt
at han udbredte vranglære om, at man
der efter tre ægteskaber på stribe med adelsmænd der bare hver gang døde få år efter deres giftermål med hende! Om dette så havde påvirket hende i en sådan grad... eller det var hendes vist nok 3 børn, der også døde eller begik incest med hinanden og blev landsforviste,d er gav hende traumer, eller om det var Jørgen Friis selv, der ved afvisning af seksuelle ydelser havde vakt hendes fjendskab er svært at afgøre
blandt andet grundet at han, på Christian IV's foranledning, i 1644 blev smidt i lænker "ben mod ben" og "albue mod albue" sammen med en skiden svensk sygdomsbefængt røver... i Blåtårn på Københavns Slot der lå, der hvor Christiansborg Slot står den dag i dag. Jørgen
1637 1643
1612 1647 1881
siddende som fange sammenlænket til i Christian IV's Blåtårn
vranglære
hævde, at man kunne opnå
Leonora Christina i Blåtårn 1891
Han var præst i Sevel og senere i Veddinge i Sverige, samt iøvrigt generation nummer 14 efter fru Grethes og mit oldebarn Sol, i Stamtræet som er gengivet på sin egen side under "Kongeslægten".
Ja og så hed han Jørgen Lauridsen Friis.