1 / 11

2 / 11

3 / 11

4 / 11

5 / 11

6 / 11

7 / 11

9 / 11

8 / 11

10 / 11

11 / 11

Øverst ser vi Nuttes nye pensionat i fuld skrud, renoveret fra ende til anden inde såvel som ude, og som sædvanlig i en topkvalitet helt som hun holdt af.

Ikke mindst udsigten fra gavlværelset mod øst, ud over naboens køer og Arnå var betagende.

Som altid blev mors og Nuttes sted også et mødested for familien hvor man her . ses hendes yngste søster Bodil og hendes ældste søster Meta på besøg. Både Nutte og Meta har nu fået datidens tykke brilleglas mod grå stær.

I den røde stue herunder spiste Nuttes gæster inklusive hendes familie

som var det "Babettes gæstebud".

En stund havde mor også puslet med planer om at flytte tilbage til Aarhus egnen, og der blev set på et par muligheder, men hendes sygdom kom hende i forkøbet.

Krista eller Nutte var fra start til slut et fantastisk menneske med et noget nær ukueligt gåpåmod, som hun på dygtigste vis fik omsat… ikke bare til gold formuepleje, men i endnu højere grad til storslåede kreationer af højtbelagt smørrebrød, vilde retter hentet fra de hemmeligste kogebøger og så velsmagende at folk kom igen og igen… og så kunne de også godt risikere, at få tilbudt et af hendes hjemmelavede stearinlys eller nisser til julepynt!

For ikke også at nævne hendes unikke talent for kreering af juledekorationer, der sagtens kunne strække sig fra de fineste ting i nips, til hele træstammer begroet med mos og lav ”smidt” hen ad et langt bord, som samtidig kunne være dækket til en overdådig jagtmiddag med sølvfade og læssevis af det kongelige musselmalede med blondekant og rækker af krystalglas til al perlevandet!

Kun er det skammeligt, at det knap nok er blevet foreviget. De billeder hun selv tog er gået til under flytninger og jeg? Jeg tog nærmest ingen… jeg har set så meget, at jeg betragtede hendes ”værker” som uforgængelige virkeligheder!

Nu er min mor og hendes verden borte og savnet.

Æret være Kristas / Nuttes minde.

Det valgte hus, herredsfogedboligen lå og ligger som nabo til den nedlagte skole i flækken Alslev nær Løgumkloster, der hvor vejen til Tinglev skærer Arnå. Det ene hjørne af grunden støder op til hovedvejen der hvor åen er ført under for sit videre løb mod Tønder og til sidst Rudbøl, før den løber ud i Vadehavet ved Højer, nu kaldet Vidå.

Huset var stort og bygget i den kendte halvandet etages tyske landhus stil som præger det sønderjyske landskab.

Kristas i Sønderjylland blev Pension Aakjær efter, at hun havde afsluttet tiden på Visby Kro og landarbejderhuset i Mjolden. Det smukkeste hus hun så på, en frisisk gård nær Østerby kom hun desværre for sent til!

Med sit nye pensionatprojekt Havde Krista nu været rundt i alle hånde restaurationsvirksomhed og endt tilbage ved start i forhold til den aller første ansættelse som yngste køkkenpige på et pensionat i Silkeborg, og man tager nok ikke meget fejl, hvis dette seneste træk ikke var opfyldelsen af en gammel drøm fra dengang.

Det var derfor ikke nogen trist Krista der tog imod et TV-hold fra Danmarks Radio den sidste dag på kroen. Det var rygtedes helt ovre i København, at Danmarks første kvindehøjskole, næsten som en naturlig knopskydning fra den da berømte kvindeølejr på Femø, var ved at blive etableret på en gammel kro i Sønderjylland, og nu ville de meget gerne høre hvad den hidtil udpræget selfmadede kvinde og fortgænger på kroen så på den situation... og på den forestående nye form for kvindeligt ejerskab!

Jo tak svarede Krista, der naturligt trådte i karakter som en af den slags seje kvinder med hår på brystet der aldrig har ladet sig skræmme af nogen mand, end sige lagt under for sådanne typer... men bare har brugt dem hvor de har kunnet gøre nytte! Jo svarede hun, det ser da spændende og imponerende ud med de mange planer... men lad os nu se! Jeg har jo da ikke kunnet undgå at bemærke, at da jeg som enlig kvinde mødte frem ved undertegningen af salgsaftalen! Da var det som ventet den håndfuld af kvinder der også har deltaget i forhandlingerne der mødte frem, men til min overraskelse nu sammen med en mand… som viste sig, at være den person der skulle skrive under på deres vegne! Hvad er det for en form for "kvindemagt"?

Nå, ikke mere snak. Krista var glad for at have solgt kroen til en fornuftig pris, men det var nok "så som så" med den dybere respekt for disse kvindesagskvinder fra storbyen! Der var nok nærmere tale om overbærenhed! For retorikken var nemlig ikke noget der kunne hyle Krista ud af den, hun kendte i al beskedenhed godt til højtragende tale og store armbevægelser! Hun havde ikke for ingen ting en ung fremstormende anarkist af en søn, med en bagage af store nybagte arkitektambitioner, rendende rundt oppe i Aarhus.

Ham var hun meget stolt af, og det ville have været oplagt at bede ham om hjælp, nu hvor hun stod over for nye udfordringer på bygningsfronten! Han var trods alt uddannet murer, bygningskonstruktør og arkitekt maa. Men dels var der lige en kure på tråden i den periode, og dels ville han uden tvivl bestemme mere end hun havde lyst til at tillade... for det, at bestemme, det var lige præcist noget hun også selv var god til.

Således gik det til, at Krista naturligvis, helt på egen hånd, fandt huset til sit næste projekt "et landligt pensionat med hjemlig hygge".

Valget stod mellem ovenstående tidligere tyskinspirerede herredsfogedbolig i Alslev nær Løgumkloster øverst og den smukke traditionelle danske firelængede gård med frisiske træk i Østerbylandskabet nær Løgumkloster.

Allerede her ville mor og søn have været på kollisionskurs!

For ham ville gården og dens beliggenhed have været et kup.

Fundet blandt min mors ting...

…hun er/var en kone i Bedsted få km. fra min mors sidste

bopæl Pension Aakjær

….formentlig har de kendt hinanden, men jeg ved det ikke!

Stemningsbilleder fra Pension Aakjær.

Krista står herover ved sin dør på Aakjær netop hjemkommen fra niecen og søster Bodils datter Rikkes bryllup. Helbredet har drillet noget og hun er glad for at være hjemme igen, også selvom der var ensomt i det nu tomme hus! Bjørn var med i Alslev fra start "on and off", men havde nu været død et par år... livet havde været vanskeligt med ham, men frygtelig trist uden! Ak ja mændene var døde og kun den samme gamle Opel, bilen gennem snart 30 år, var tilbage... helt fra tiden på Kongenshus.

Krista brugte mest bilen til lokal transport og til sidst kom tiden hvor kun Falck's patienttransport duede... det var noget med maven klagede hun over under sit sidste besøg i Risskov i julen 1991, hvor hun holdt sig til sofahjørnet i stuen eller sengen på gæsteværelset. Der var allerede aftalt en operation efter nytår i januar, men alle... måske på nær hende selv! Vi forventede bare at det var en rutinesag at få hende på ret køl igen. Det var derfor overraskende for de fleste, at hun havde gemt på en omsiggribende og uhelbredelig tyktarmskræft... og den 1. marts 1992 døde hun på Aabenraa Sygehus

Tilbage stod nu det store hus alene ved åen i Alslev. Her havde hun nydt at drive en mere tilbagetrukken tilværelse hvor der var mere tid til afslapning, ikke mindst i den store have som hun selv anlagde... men også i forhold til sine gæster hvoraf nogle stadig var gamle stamgæster fra tiden på på Alheden, som stadig og gerne tog turen ned til "Marskens Dronning".

Grundet helbredet blev aktiviteten på pension Aakjær i de sidste år, efter Bjørn, droslet ned. Det var nu for ensomt og for usikkert selv at drive forretning! Men for dog at have noget at rive i, når dagsformen tillod det, engagerede hun sig nu som løs og kær medhjælper blandt gode folk inde på Hotel Løgumkloster.

Et lille minde fra storebror Henry Wendel's scrapbog og fra Kristas og Valdemars fælles grav på kirkegården i Hørup, Kjellerup. Kun få meter fra sin lillesøste Gerdas og forældrenes gravsted hvor nu også Bodil og Henry ligger.

SLÆGTERNE JAKOBSEN OG NIELSEN

Pensionatsværtinden

Sine og Sørens fjerde barn af syv

Krista Andrea Jakobsen