1 / 8
2 / 8
3 / 8
4 / 8
5 / 8
6 / 8
8 / 8
7 / 8
De første Mennesker i Europa
Indledningsvist indrettede Homo Sapiens eller Cro Magnons sig som neandertalerne i det europæiske landskab. De to menneskearter levede her samtidig- og i nogen grad også side om side i mindst 25 tusinde år, frem til den sidste neandertaler.
De Homo Sapiens som levede i Europa frem til istidernes afslutning for ca. 15 tusinde år siden har, som nævnt, været kaldt Cro-Magnon mennesker... hvilket blandt andet indikerer, at de var anset som en selvstændig art, og at de fortrinsvist levede i naturlige huler og grotter rundt i kontinentets mange bjergkæder, fra Pyrenæerne over Jurabjergene og Alperne til Karpaterne og videre, øst for Sortehavet, i Kaukasus.
Herfra har de så bevæget sig mod nord i takt med iskalottens tilbagetog, og ofte formentlig i hård konkurrence og under svære kampe med neandertalerne, der i sidste ende blev fordrevet fra såvel huler som jagtmarker etc.
Det var altså nogle hårde nysere disse Cro Magnons som nu, i vor tid, er "omdøbt" til "Tidlig- eller Anatomisk Moderne Mennesker"..! For gennem nye gentest har det vist sig, at der ikke er reel forskel på dem og os nutidige mennesker, og at disse første Homo Sapiens blot må betragtes som... at have været under fortsat udvikling gennem de første 30 tusinde år i Europa!
...til bedre muligheder for oplagring af forråd og fastholdelse af husdyr etc. takket være opfindelser- og udvikling af bygninger anvendelige for flerårig bosætning med fyldte depoter, stalde og permanent placering i passende nabolag på udvalgte steder.
Det var bare så godt altsammen, og menneskene kunne i den grad have nydt tilværelsen til evig tid, hvis ikke lige netop den den situation beklageligvis altid vækker den indre menneskelige natur om, at "mere vil have mere"!
Ja, for at sige det kort! Pludselig stod man så med de syv dødssynder:
hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab
...så i stedet for at vedligeholde og iværksætte et opgraderet Paradis havnede menneskeheden nu bare i en uendelig kamp med, alle mod alle, i en vekselvirkning mellem krig og konkurrence, der ok også bidrog med stadig bedre materiel forsyningssikkerhed, en lind strøm af sofistikerede teknologiske nyskabelser- og altsammen i takt med udvikling af tilsvarende filosofiske overvejelser om den menneskelige eksistens og klodens balance, mellem godt og ondt-, rent og skident- eller økologisk og giftig og meget mere...! Den proces vi i Europa siden har kaldt for Bondestenalderen, Bronzealderen, Jernalderen og Vikingetiden over Middelalderen, Renæssancen, Enevælden, Demokratiet og i sidste fald også Velfærdsstaten... der hvor Danmark er lige nu! Materielt rige, men til trods herfor også frustrerede og retningsløse. Klassekampen er forbi og i stedet truer en manglende overenskomst om gældende menneskelige værdier som modvægt for et herskende historieløst- og skræmt adfærds- og klimasyn, der spærrer for enhver form for af en bæredygtig verdensorden.
Europa og de første kulturer
Til stor overraskelse for undertegnede åbner Europa stenalderen med tilstedeværelsen af en højkultur der overgår måske alt hvad der måtte være sket siden... hvis det er rigtigt! Det skændes videnskaben tilsyneladende stadig om!
Turdaș Vinća hed kulturen som holdt til i Balkan i landskaberne mellem Serbien og Bulgarien samt omegn i en periode fra 6 til 3 tusinde år før vor tidsregning. Udover sofistikeret bearbejdning af stenværktøjer har kulturen arbejdet med avanceret vævning og kobber- og guldmetallurgi samt bygget store rummelige huse og landsbyer. Dette er altsammen fundet i en langt højere kvalitet end almindeligt for den tid, og ikke nok med det man har også fundet tavler med tegn og antageligt skriftstegn som kan dateres til tiden omkring 5.000 før 0.
Tegnene kunne minde om de mere kendte fund af sumeriske skriftstavler, og man tænkte i første omgang at det kunne skyldes inspiration fra Mesopotamien, men har hurtigt måtte sande, at det snarere har været omvendt... efter som de "opfandt" deres skriftstegn 2 tusinde år senere lige som egypterne jo i tiden før sumererne havde "opfundet" deres hieroglyffer i mellemtiden 1 tusinde år senere end Turdaș Vinća! Den kan de fleste så tygge på medens de genovervejer deres børnelærdom. Mine egne overvejelser og og fordybelse vil jeg prøve at formulere i forbindelse med planer om at skildre bosætningens verdenshistorie.
Hovedsageligt har neandertalerne boet i naturlige bjerghuler, som de i fornøden grad har tilpasset deres behov. Her har de fundet ly for vejret og skjul for rovdyr.
Den viste strandhytte til højre er en rekonstruktion af et 400 tusinde år gammelt arkæologisk fund ved Terra Amata nær Nice i Frankrig. Neandertalerne har således allerede, i sin tidligste europæiske version Homo Acheulean, anvendt noget der ligner transportable sæsonbetonede boliger. Tankevækkende!
Neandertalerne uddøde for omkring 30 tusinde år siden, og det kan ikke udelukkes, at de også har betrådt det rå istidslandskab i det sydvestlige Jylland, før de forsvandt for stedse.
Halvtrestusind års "tomgang"!
I princippet kan Aurignacien kulturen og de andre ældste kulturer kun have været af naturalistisk karakter... sandsynligvis rigeligt pakket med betydningsfulde filosofiske og spirituelle værdier og ritualer! Men antageligt også uden de magtfuldkomne mellemøstlige værdier der har domineret den gamle verdens religioner gennem de sidste godt to årtusinde. Det væsentligste fokus i livet formodes, både direkte og indirekte... og hele vejen, at have været, at sende næste generation videre i livet! Sådan som alle andre levende væsener, planter og dyr også håndterer livet.
Alle og enhver fandt- og udpegede sig et territorie de kunne kæmpe for og hvor de kunne leve livet på både godt og ondt... en tilværelse som mennesker i dag, nok bedst kender ved at sammenligne med aboriginerne i Australien. På selvsamme måde levede de jo et lignende fredeligt liv i et halvt hundrede tusinde år! Indtil europæernes, for dem, så fatale ankomst i 1700tallet.
Man holdt sammen i, hvad man nok bedst kan beskrive som storfamilier og klaner! Der var plads til alle og engang imellem mødtes man med andre grupper for... store og små, at udveksle erfaringer om vejret og livet, samt drøftede de problemer der ellers måtte trænge sig på.
Forlængst havde man således også erfaret, at der skulle nyt "blod" til for at få sunde og raske børn... så et af de faste punkter på dagsordenen ved sådanne træf var altid, at iværksætte langvarige rytmiske danse hvor ikke mindst de "konfirmerede" unge kunne ende op i pardannelser for dagen eller for livet, og derigennem eventuelt skifte ophold blandt de deltagende grupper, sådan som kortene nu ellers faldt i spillet!
Selvom neandertalerne nok var de første, så var det alligevel de Tidlig Moderne Mennesker der må tilskrives, at have lavet de fleste af de berømte hulemalerier i de mange grotter i Sydfrankrig og Nordspanien med flere steder.
Frem til istidernes afslutning for 12 tusinde år siden spredte sapiens sig over alt i det europæiske landskab, hvor de fordelte sig i decentrale familiegrupper eller klaner, med skiftende antal individer. De levede, dels som huleboer og som nomader... hvor de under jagt, og ved vandringer også benyttede simple ofte flytbare hyttekonstruktioner til kortvarig brug.
Kulturen i nævnte perioder har været flere, men med Neandertaler kulturen Mousterian og Cro Magnon kulturerne Aterian og Emiran i front... i begyndelsen, og så med Aurignacien kulturen med flere som rosinerne i pølseenden... alle antydet med de svagt gule polkaprikker på europakortet på forsiden til dette blad.
EUROPA OG NEANDERTALERNE
Homo Erectus var de første homider der bredte sig til Europa, og de havde været her længe... nærmest en halv million år før vi, Homo Sapiens ankom i større mængder for vel 60 tusinde år siden! I det, det dog ikke kan udelukkes, at der også løbende i et antal tusinde år før den tid ankom en del strejfere af de tidligste typer Homo Sapiens.
Vi kom således til Europa i små og store bølger under hele dette forløb, lige som Homo Erectus i sin tid. En gruppe af de mere veltrimmede erectusser, Homo Heidelbergensis, blev muligvis stamfædre til, hvad man kunne kalde den europæiske Homo Erectus... kaldet Homo Neanderthalis. Neandertalerne blev således en slags ældre fætterkusiner til de efterhånden europæiske Homo Sapiens der længe blev kaldt Cro Magnon, i den tro at de var en selvstændig art.
Neandertalerne var robuste og firskårne mennesker tilpasset, som de var, til det barskere klima i Nordeuropa. Umiddelbart var de således ikke noget skønhedsideal at se på for de nys ankomne slankere og mere adrætte sapiens!... Men Europa var endnu meget tyndt befolket, så når de to arter mødtes har de åbenbart overvundet deres eventuelle ubehag ved hinanden og dyrket sex sammen... og det skulle vise sig at blive en kæmpe fordel for sapiens, der på denne måde adopterede store dele af neandertalernes længst tilpassede gener, hvoraf ikke mindst et stærkt immunforsvar etc., over for det barske europæisk klima, er båret videre til vore dages europæere der typisk er bærere af 2-4 % gener efter Homo Neanderthalis.
Den evige stenalder.
Umiddelbart var der ikke udsigt til de store omvæltninger. Verdens højteknologi handlede fortsat mest om måden at tildanne sten på! Men usynligt rørte noget på sig! Undervejs, medens de kommende aboriginers forfædre, under ruten fra Afrika, må have passeret det sydøstlige Asien, da var de fleste jo drypvist hoppet af når man havde passeret en ledig plet, hvor der så forlængst... nu var opstået og havde eksisteret flere jægerfolkeslag.
Først i Mellemøsten og så i de Indiske- og Kinesiske- med flere områder, samt på de store sydøstasiatiske øer. Overalt var den menneskelige aktivitet under fortsat udvikling med dannelse af et væld af store og små kulturer som resultat. Og det under vidt forskellige og evigt skiftende forudsætninger igen og igen, hvor alle måtte tilpasse og udvikle sig nye måder at indrette sig på. Også den gang har klimaet udfordret.
Egypten, Levanten og Mesopotanien er de kulturer vi vesterlændinge har hørt mest om. De var klart de første der snuste til landbrug og husbyggeri, men relativt hurtig skete der en parallel udvikling ud over alle de steder hvor menneskene var eller rykkede ind. I løbet af 5-9 tusinde år var stenalderen "gamle dage" over alt på jorden.
Grupperne var ellers totalt selvkørende og selvforsynende i samtlige livets anliggender, og storfamilierne med flere kunne leve i månedsvis og endda i årevis, før de igen mødtes med andre... tilfældigt eller efter aftale. Enhver gruppedannelse var således helt autonom og sin egen øvrighed... kun styret af deres naturlige medmenneskelige moral og retfærdighedssans, som jo så også godt kunne være farvet af værdierne i det omgivende menneskelig netværk.
Menneskeheden fungerede fortsat decentralt, som gennem hele sin tilblivelse og udvikling, og så langt øjet rakte var der ikke skyggen af en central magt i sigte.
Stik mod hvad man længe har troet, og i god tid før jægerne blev til bønder, da begyndte folk at at bygge huse og bo fast. Dette kan til dels tilskrives udviklingen af håndværk og handel som skabte den nødvendige økonomi, og som altid, var det dengang noget man påbegyndte i Levanten og omegn... først byggede man runde huse af altid foreliggende lokale materialer som sten, knoglerester, grene og andet som man tækkede med dyreskind, strå og mos, samt eventuelt et lag lerjord på flade tage med bærende bjælkelag og dermed mulighed for ophold på taget! Det kan synes som en meget hurtig udvikling fra huler og vindskjul, men det skal altså ses i et perspektiv over de tusinder af år.
I Europa var man som antydet flere år bagefter. Alt medens den nye byggekultur udviklede sig i Levanten, da var Danmark eksempelvist nærmest ubeboet, men dog med sommergæster i form af jægergrupper som i sæsonen fulgte efter renerne når de trak op mod isen!
Den store langvarige Madeleine kultur der primært baserede sig på tildannelse af flintesten og rensdyrjagt strakte sig endnu langs bjergkæderne fra Atlanten og hele vejen til Kaukasus og et godt stykke ind Euroasien medens de gradvist rykkede mod nord efterhånden som isen trak sig længere og længere tilbage.
Europa dannes.
Det var nok i denne periode, 17- 9 tusinde år før vor tid, at kimen til det opsplittede Europa blev lagt! Madeleinekulturen, der havde været ledende kraft for det meste af kontinentet i knap 10 tusinde år synes nu, at gå i opløsning til fordel for, at give plads til den ældste jægerstenalder, som da nåede til Nordeuropa og dermed også til Danmark. Især opstod der, på vore kanter, en række grupperinger som Hamburg-, Federmesser-, Bromme- og Ahrensburgkulturerne med såvel istids-, tundra- og skovjægere i front.
Det var en periode med store klimaskift fra 9 til 14 grader og jagten udviklede sig meget, nu med fokus på såvel vildhest, irsk kæmpehjort, elg og endda mammutter. Alle var fortsat overvejende nomadiske, men nu begyndte det dog også at være almindeligt med faste bopladser og længere ophold, derude hvor der ikke var naturlige huler, men der alligevel var noget at komme efter. De bygninger man lavede var i høj grad videreudviklinger af de telt- og grenkonstruktioner, som man længe havde anvendt til korttidsophold.
EUROPA
Verden er så stor så stor
Europa og den menneskelige eksistens
Med bondestenalderen trådte Europa nu ind i det måske største paradigmeskift i menneskehedens historie, svarende til dengang Adam og Eva forlod Paradisets Have ca. 6 tusinde år tidligere..! Ja! Det var overgangen fra det frie jægersamfund til det bundne bondesamfund, som de altså var noget tidligere med nede i Levanten eller "Den Gyldne Halvmåne" i Mellemøsten og Mesopotamiens varmere klima. Men altså også lige så længe før vor tid hvor der til trods stadig findes ultra små lommer med de sidste jægersamfund!
Jægersamfundene som samfundsbærende system må dog nu siges, at være totalt udryddede... netop nu, hvor verden er af lave, og mange tænker og tror, at dommedag er nær og det endda lige præcist på grund af overbelastning ved menneskehedens stadige bestræbelse på at yde og nyde mere og mere
Oprindeligt betød bondesamfundet jo egentlig bare et skift fra usikre forsyninger og andre ukontrollable levevilkår grundet skiftende jagtlykke og besværlig nomadisk bosætning...
Omtrent samtidig med Turdaș Vinća kulturen var det danske landskab domineret af ærtebøllekulturen et jæger- og fiskersamfund der som nogen af de første også eksperimenterede med fast- eller semifast bosætning. Denne udvikling fortsatte siden frem til bronzealderen år 1500 før vor tidsregning, og sammen med landbruget som levegrundlag rykkede der nye menneskegrupper fra syd ind i Danmark, hvor den dominerende dyrkningsform nu var svedjebrug, en dyrkningsmetode der nok gjorde folk bofaste, men dog fortsat forudsatte hyppige flytninger af bopladser og landsbyer.
Først med bronzealderen nåede man håndværkertraditioner i Danmark af samme kaliber som havde været gældende 4000 år tidligere i Turdaș Vinća... og for første gang ses nu også tydelige tegn på et klassesamfund, som i særlig grad gav sig udslag i, at de rigeste i stort omfang begravede sine døde i kunstige gravhøje hvor hovedbestanddelen af byggematerialet var græstørv. Opgravningen og indsamlingen af disse førte da også til en alvorlig miljøbelastning på de ellers hårdt indvundne landbrugsarealer og førte dermed til et øget pres på naturressourcerne. Et mildt klima og store mængder af urørt skov reddede dog situationen og tiden blev præget af stigende handelsvirksomhed med kultur- og teknologiudveksling i hele Europa.
Sideopsætning